Journalister på altinget.dk opfordres til at lade kilder tjekke citater, men faste fagområder giver journalisterne fordel.
Journalister bør lade kilder tjekke citater og fakta, siger redaktionschef Anders Jerking på altinget.dk:
»På altinget.dk har vi drøftet citat- og faktatjek på redaktionen i forlængelse af samme undersøgelse, som læserens redaktør på Politiken skriver om,« skriver Anders Jerking, redaktionschef på altinget.dk til journalisten.dk.
Undersøgelsen, som Anders Jerking og Politiken omtaler, viser blandt andet, at godt én ud af syv kilder oplever, at deres citater er sat ind i en sammenhæng, som fordrejer indholdet i deres udtalelser.
»På den baggrund opfordrer vi journalister til at sende citater til gennemsyn, men vi vil ikke lave faste regler på området,« skriver Anders Jerking.
Citat- og faktatjek er dog ikke det eneste bolværk mod journalistiske fodfejl på altinget.dk, forklarer han:
»Med til billedet hører, at journalisterne på altinget.dk har faste fagområder, hvor de er godt inde i stoffet. Forhåbentlig er det også med til at mindske antallet af fejl.«
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.