Metroxpress og BT bliver lagt sammen, som Journalisten kunne fortælle i formiddags. De to aviser skal fremover produceres af én fælles redaktion, har medarbejderne i dag fået at vide. Det kommer til at betyde, at der skal være færre medarbejdere.
Derfor har de ansatte på Metroxpress også modtaget dagens besked med »blandede følelser«, fortæller tillidsrepræsentant Rasmus Skat Andersen.
»Det er ingen hemmelighed, at vi har tabt penge de seneste år. Derfor er det godt, at der kommer en afklaring. Alternativet var jo, at man til sidst drejede nøglen om. For mig viser den her løsning, at ejerne stadig tror på, det giver mening for os at udkomme,« siger han og fortsætter:
»Men det er ikke rart, at det kommer til at betyde færre kolleger. Derfor er her også en trykket stemning.«
Tillidsmand på BT, Jesper Vestergaard Larsen, fortæller, at stemningen blandt hans kolleger i Pilestræde er præget af usikkerhed.
»Vi er dybt nervøse for, hvad det her kommer til at betyde for antallet af medarbejdere. Vi frygter, at det bliver en reel spareeøvelse, og min fornemmelse er, at der er en stemning af usikkerhed og lettere chok,« siger han.
Ved ingenting endnu
De to aviser flytter sammen hos BT i Pilestræde, og Metroxpress forventes at være flyttet ind allerede før jul. Begge aviser fortsætter med at udkomme, men skal altså produceres af de samme folk.
Rasmus Skat Andersen fortæller, at Metroxpress’ redaktionelle medarbejdere er blevet lovet en afklaring i løbet af de næste 2-3 uger i forhold til, hvordan der skal skæres i bemandingen.
»Indtil da ved vi ingenting. Lige nu ved vi ikke andet, end at vi fortsætter med at udkomme på alle fire platforme: MX på print og web, og BT på print og web,« siger Rasmus Skat Andersen.
Flytningen fra Københavns nordvestkvarter til Pilestræde i indre København forventer tillidsmanden ikke vil volde problemer.
»Jeg har prøvet at flytte før. Sådan er det, det er næsten det mindste i det,« siger han.
På BT har medarbejderne endnu ikke fået nogen tidshorisont for, hvornår ledelsen kan svare på, hvordan bemandingen skal beskæres, fortæller tillidsmand Jesper Vestergaard Larsen.
»Vi har intet fået at vide om hvor mange eller hvornår – men vi frygter det værste. Det skaber en enorm usikkerhed og utryghed. Så vi håber, at vi snarest muligt kan få en afklaring,« siger han.
MX: Ikke en overraskelse
Sammenlægningen har allerede kostet flere ikke-redaktionelle ledere på Metroxpress jobbet, ligesom begge BT’s chefredaktører Olav Skaaning Andersen og Karl Erik Stougaard er blevet afskediget.
Den redaktionelle ledelse for BTMX udgøres af konstituteret chefredaktør Jens Grund, som er chefredaktør på Berlingske, og Metroxpress-chefredaktør Jonas Kuld Rathje. Den anden halvdel af Metroxpress’ chefredaktion Simon Stillings skæbne er stadig uvis, bekræfter Rasmus Skat Andersen.
»Der er mange, som vi ikke ved, hvad der skal ske med. Simon Stilling er en af dem, det er uafklaret.«
Medarbejderne har heller ikke fået at vide, hvordan den nye fælles redaktion skal fungere, eller hvordan den skal bygges op.
Kom det her som en overraskelse for dig?
»Nej. Jeg har jo set cheferne rende til møder det seneste lange stykke tid, og overenskomstforhandlingerne er blevet forhalet. Samtidig har rygterne om BT kørt siden i sommers. Jeg har ingen ide haft om detaljerne, men det gik jo i den retning, så et større chok er det trods alt ikke,« siger Rasmus Skat Andersen.
BT: Kommer fuldstædnigt bag på os
Anderledes forbavset over dagens nyhed er BT’s tillidsmand.
»Det her kommer fuldstændig bag på os. Vi har hørt meget vage rygter siden i sommer, men vi har intet fået at vide. Og at vi bliver fusioneret på den her måde, går helt ud over, hvad jeg på nogen måde i min vildeste fantasi havde forestillet mig skulle ske,« Jesper Vestergaard Larsen.
Tidligere i dag udtalte hans kollega Jens Mikael Nørgaard Larsen, der er supplerende tillidsrepræsentant på BT, til Journalisten:
»På mødet blev der snakket meget fra ledelsens side om chok – men det synes jeg nu ikke, det var. Folk lyttede. Ud fra en forretningsstrategi lyder det da spændende at kunne blive nummer et på markedet på print, som en blanding af betalingsavis og gratis avis. Det kan jo godt få en positiv effekt.«
Svært at bevare kvaliteten med færre folk
Rasmus Skat Andersen er forsigtig med at udtale sig om, hvordan sammenlægningen vil påvirke kvaliteten og journalistikken.
»Jeg kender ikke BT godt nok til at vide, hvordan de er organiserede. Men det er altid op ad bakke at bevare samme kvalitet, når man bliver færre medarbejdere. Så skal man finde nogle virkelig smarte løsninger, medmindre man har folk ansat, der ikke laver noget, og dem har vi ingen af. Men jeg kan ikke udtale mig nærmere, før jeg ved mere.«
Alt i alt, hvordan er sammenlægningen så blevet modtaget?
»Jeg kan ikke svare for hele medarbejderskaren, men jeg ser det som et positivt træk. Det viser jo en tro på, at der kan udvikles noget i fællesskab, som giver mening. Vi har tabt 300 mio. kr., siden schweizerne overtog os. Det her er tegn på, at man stadig tror på os, for ellers ville vi jo lukke,« siger Rasmus Skat Andersen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Henrik, en regulær nyhed kan som regel skrives på få linjer, en historie er derimod når journalisten spinder en meget lang ende over en nyhed, hvor han vinkler den ud fra hans egne og/eller avisens holdninger.
De rene nyheder kan i alle tilfælde læses gratis overalt på Internettet, men du har selvfølgelig ret i, at historierne er individuelle i de enkelte medier, men da i vi lever i et overkommunikeret samfund, hvor det er de færreste som har tid til, at læse de lange historer, så har de ikke længere den store betydning.
Jeg har f.eks. kun brug for, at læse nyheden om, at Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg, og at alverdens medier og meningsmålinger tog fejl, da de spåede Clinton som vinder.
Jeg vil til gengæld ikke bruge tid på, at læse en lang artikel, hvor en journalist forsøger at analysere alt om disse meningsmålinger, og hvorfor de gav et helt forkert billede af valgets udfald.
Niels: Jeg tvivler nu stærkt på, at hovedparten af de historier, der bliver bragt i papiraviserne allesammen har været at læse gratis på nettet forinden. Den stikker altså lidt dybere. Dermed ikke være sagt, at krisen ikke er alvorlig, hvilket jeg faktisk tror, de fleste journalister har været klar over i mange år.
Jeg spekulerer på, hvornår det går op for de danske journalister, at det er en umulighed, at 15-20 papiraviser skal kunne leve af, at sælge de samme nyheder, som man allerede har kunnet læse gratis på Internettet.