Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:59 09.03.2022 Sandra Kaarsgaard

Altankoncert-journalist frifundet

I dag blev journalist Lars Ahn Pedersen fra DAGBLADET Roskilde frikendt for en bøde for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i maj 2020.

Det fortæller han til Journalisten.

Den 15. maj 2020 dækkede Lars Ahn Pedersen en altankoncert, hvor publikum deltog i små grupper med god afstand. Det viste en video, der blev fremført i Retten i Roskilde. På det tidspunkt var forsamlingsloftet 10 mennesker.

På trods af at koncertarrangøren havde konsulteret politiet inden arrangementet, modtog politiet en anmeldelse af koncerten. Da politiet ankom, endte de med at udskrive bøder til en gruppe, deriblandt journalisten, som ikke forlod området med det samme.

Retten i Roskilde fandt ikke, at forsamlingsforbuddet var blevet overtrådt, netop fordi arrangøren havde beskrevet arrangementet for politiet på forhånd. Alle tiltalte blev frifundet, og Lars Ahn Pedersens rolle som journalist kom derfor ikke i spil.

SENESTE NYT

Flere nyheder