Det er ikke kun organisationer som Landbrugsraadet, der forsøger at skabe fælles fodslag ved at henvende sig til ministerier eller styrelser. Meldesystemet om potentielt kritiske sager går også den anden vej. Det fortæller underdirektør i Miljøstyrelsen, Helge Andreasen.

I sagen om kød- og benmel orienterede Landbrugsraadet Helge Andreasen om, at tv-indslagene var på vej. Andre gange ringer han selv til for eksempel landbrugets organisationer, fordi han har kendskab til, at en hi-storie er under opsejling i medierne. Det gælder også tilfælde, hvor Miljøstyrelsen og Landbrugsraadet ser vidt forskelligt på samme sag.

"Selv hvis vi har modstridende interesser, vil det være min naturlige reaktion at kontakte modspilleren og give en orientering, når vi erfarer, at der er noget på vej. Det er udtryk for det almindelige samarbejde og kollegialitet."

Men er det virkelig jeres opgave at orientere jeres modspillere om, at en kritisk historie er på vej?

"Det er måske ikke vores opgave. Men det er i vores interesse, at tingene er så korrekte, at ingen bliver taget på hælene. Det betyder, at jeg slipper for at bruge mine kræfter på at korrigere alt for mange faktuelle fejl. Det er spilleregler, som er til gavn for det fremtidige samarbejde. Sådan har jeg lært at opføre mig i den slags sammenhænge," siger Helge Andreasen.

"Oftest hører vi jo om sagerne flere måneder i forvejen."

Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole er uenig. Han mener ikke, at det er Miljøstyrelsens eller andre myndigheders opgave at orientere sine modspillere.

Han er meget overrasket over Miljøstyrelsens praksis.

"Det bør ikke være i Miljøstyrelsens interesse, at de forskellige aktører kan forberede sig på henvendelser fra pressen og stemme deres udtalelser overens. Miljøstyrelsens opgave er at afdække miljøproblemer og søge dem løst. Ved at optræde som aktiv medspiller i en kollegial kreds bidrager Miljøstyrelsen til at forringe pressens muligheder for at afdække miljøproblemer."

Men er det ikke til gavn for pressen, at kilderne er faktuelt opdaterede i en sag?

"Miljøstyrelsen skal være faktuelt godt rustet, give korrekte informationer og sørge for uvildige faglige vurderinger. Hvis andre aktører i en sag ikke er faktuelt opdaterede, kan det være nyttigt at få det frem i medierne. Det er ikke miljømyndighedernes interesse at forhindre, at nogle organisationer dummer sig," siger Oluf Jørgensen.

Steffen Lüders, administrerende direktør i kommunikationsbureauet GCI Mannov ser ikke noget galt i, at myndighederne orienterer virksomheder, hvis de får kendskab til en kritisk historie.

"Hvis myndighederne samarbejder med virksomheder og organisationer i en bestemt sag, kan jeg ikke se noget forkert i, at embedsmænd videregiver relevante oplysnin-ger. Med mindre de har lovet journalisten at holde kæft, er der ikke noget kritisabelt i det".

Læs også: Melde-systemet