Alliance mellem menneske og maskine

Ny forskning viser, at læserne har svært ved at kende forskel på, om visse nyheder er skrevet af mennesker eller robotter. Fremtiden kan være en ny arbejdsdeling, hvor vi overlader rutinejournalistik til maskinerne
04.03.2014 · 10:34
Aske Kammers billede
Aske Kammer
Medieforsker
Syddansk Universitet

For et par uger siden bragte Journalisten den opsigtsvækkende nyhed, at 90 procent af fremtidens journalistik vil være skrevet af robotter.

Der blev ikke præsenteret meget belæg for påstanden om de 90 procent (som mest lignede en anden måde at sige ”rigtigt meget” på), men artiklen stiller en række interessante spørgsmål om, hvordan vi læser nyheder, og hvornår det er nødvendigt at lade menneskefingre skrive dem.

Nu er der kommet ny forskning, som kan være med til at nuancere og kvalificere forholdet mellem mennesker og maskiner i journalistikken.

Menneske eller maskine?

Lad mig lægge ud med to engelsksprogede tekst-stykker:

  1. Matt Cassel, Russell Wilson and Mark Sanchez have struggled, and their starting jobs are in jeopardy. Their passes might sail high, but three NFL quarterbacks have landed far short of expectations [...] Through four games, the three have combined for 14 touchdowns and 15 interceptions, and each plays for a team in danger of falling behind early in their respective division races.
  2. Even with an unexceptional outing for Philips Rivers, the Chargers handled the Chiefs, 37-20, at Arrowhead Stadium. Rivers found the end zone for two touchdowns against the Chiefs on 18 of 23 passing for 209 yards and one pick. Matt Cassel went 24 of 42 with 251 yards passing, two touchdowns and three picks for the Chiefs.

Det ene af disse to tekst-stykker er skrevet af en journalist, mens det andet er skrevet af software. Teksterne (som her kun gengives i uddrag) er omdrejningspunktet i et nyt videnskabeligt studie, som den svenske medieforsker Christer Clerwall netop har fået publiceret. Det er interessant, fordi det sammenligner læsernes opfattelse af journalistik, der er forfattet af henholdsvis journalister og software.

Clerwalls studie er et eksperiment. Han inddelte en række forsøgspersoner i to grupper, som hver især læste den ene af de to tekster og derefter vurderede den ud fra en række parametre. Bagefter blev forsøgspersonerne bedt om at vurdere, om artiklen, de lige havde læst, var skrevet af en journalist eller et stykke software.

Antallet af forsøgspersoner er desværre så lille, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Men som pejlinger på en tendens er de dog stadig værd at forholde sig til.

Det mest bemærkelsesværdige er, at læserne havde meget svært ved at skelne mellem journalistik skrevet af mennesker og maskiner. 27 forsøgspersoner havde læst den artikel, som var skrevet af software. Ud af dem vurderede 17 korrekt, at der stod en maskine bag, imens 10 troede, et menneske havde skrevet den. Omvendt læste 18 forsøgspersoner den artikel, en journalist havde skrevet. Heraf gættede 10 på, at en maskine havde skrevet den. Otte gættede rigtigt, at det var et menneske.

Det kan hurtigt give panderynker og bekymrede miner hos alle dem, der arbejder med journalistik, at læserne har så svært ved at se forskel.Vejen kan være kort fra resultater som disse, til at ledelserne begynder at overveje, om det kun er støvsugning på plejehjem og lignende rutineopgaver, der i fremtiden skal udliciteres til maskiner.

En ny arbejdsdeling

Forskningsresultaterne rummer imidlertid også mere opmuntrende momenter. Den menneske-forfattede journalistik opleves nemlig som betydeligt mere læseværdig, velskrevet og sammenhængende.

Til sammen kan det pege os i retning af, hvordan arbejdsfordelingen måske bliver mellem mennesker og maskiner i fremtidens journalistik.

Det virker sandsynligt, at mere og mere af rutinejournalistikken i især de korte, helt faktuelle formater produceres på software. Notitser om trafikulykker, aktiekurser og sportsresultater følger nogle helt faste skabeloner, som blot skal fyldes ud af et par konkrete oplysninger (tid, sted, tal, aktører). Det kan velskrevne algoritmer gøre, og her er der journalist-lønninger at spare for mediecheferne.

Der, hvor algoritmer og software endnu halter efter menneskeligt nyhedsarbejde, er i den mere kreative, opsøgende og undersøgende journalistik. Mennesker er gode til at få idéer og til at gennemskue, hvem der kan være gode kilder i komplekse historier. Her trækker journalister på kreativitet og en række institutionaliserede rutiner. Software gør det, den er programmeret til at gøre, og skriver på de måder, den er indstillet til.

For at stille det lidt hårdt op kan man måske sige, at hvor automatiserede robotter kan klare en del af den kvantitative journalistik, er journalister af kød og blod bedre til det kvalitative arbejde. Det arbejde, hvor vurderinger, stillingtagen og sprogligt overskud spiller en væsentlig rolle.

Og så kan mennesker i modsætning til de maskiner, vi kan forestille os inden for en overskuelig fremtid, have en etisk sans. Algoritmer kan kun handle etisk i det omfang, etiske vurderinger er en del af programmeringen – og fordi netop etiske spørgsmål er svære at arbejde med og kun sjældent er sort-hvide, er det et område, hvor den menneskelige vurdering også fremover vil være påkrævet.

 

PS: Som den kvikke læser måske har gennemskuet, er det første tekst-stykke ovenfor skrevet af en journalist, imens det andet tekststykke er skrevet af software

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 19.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03