Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:56 18.06.2021 Anna Sol Jørgensen

”Alletiders”: Vestager godt tilfreds med idéer om indgreb over for techgiganter

”Det er alletiders, fordi det er meget vigtigt at få hele debatten om, hvad teknologi egentlig gør ved os.”

Sådan siger EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til Altinget, efter at regeringen med sine støttepartier har varslet indgreb over for techgiganter som Facebook og Google.

”Danmark er jo traditionelt teknologibegejstret, og det er godt, fordi der er så mange ting, man kan med teknologi. Men det er også en god ting at få øje på bagsiden,” tilføjer Margrethe Vestager.

Det er statsminister Mette Frederiksen (S), Sofie Carsten Nielsen (R), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (EL), der i et fælles interview med Politiken har varslet, at techgiganterne i højere grad skal reguleres politisk. Regeringen og dens støtter har ikke et lovforslag eller konkrete forslag på bordet.

De nævner dog tre eksempler på mulige indgreb uden at have et lovforslag på vej: Forretningsmodeller skal mere frem i lyset, samfundet skal have et indblik i algoritmer, og techgiganterne skal betale mere i skat.

SENESTE NYT

Flere nyheder