»Et væld af forringelser og en usympatisk måde at behandle freelancerne på gør, at alle sejl sættes til for at få en god, ny aftale. Med eller uden konflikt.«

Så er DJ igen på vej ind i en arbejdskamp for at forhindre, at mægtige mediekoncerner bruger deres enorme ressourcer til at presse freelancere enkeltvis til at levere redaktionelt indhold på ringere og ringere vilkår. Og endnu en gang er det Aller, vi står over for: Aller Media A/S, som i løbet af de seneste 7-8 måneder har sat rigtig mange kræfter ind for at forringe vilkårene for de mange freelancere, der leverer tekst, foto og andet indhold til koncernens mange udgivelser.

Forklaringerne er nok ret enkle: Aller er, som de fleste medievirksomheder herhjemme og globalt, i krise. Annoncesalget går ikke, som det skal, og kampen om kundernes (læsernes) tid er også skærpet betydeligt, nu, hvor folk ikke bare kan få nyheder mange andre steder, men også det indhold, der ellers altid har været magasinpressens domæne. Derfor går Aller efter freelancerne enkeltvis. Koncernledelsen må have analyseret sig frem til, at det er her, de finder det svageste led i kæden.

Allers analyse er lige så korrekt, som den er usympatisk. Korrekt, fordi det selvsagt er vanskeligt for den enkelte at stå op imod en koncern med milliarder af kroner i ryggen: Skriv under eller mist dit arbejde! Det er hård kost, når man står alene. Og usympatisk, fordi de ændrede leveringsaftaler, som er kernen i den aktuelle konflikt, forsøges listet ind i Allers samarbejde med freelancere. Én efter én. Og helst uden om den part, aftalen er indgået med.

Da vi i DJ opdagede, at Aller ensidigt ændrer vilkårene for freelancere, forsøgte vi at få virksomheden til at forstå, at sådan en opførsel er uacceptabel i et overenskomstsamarbejde. Forgæves. For selv om overenskomsten har fungeret uden store problemer i næsten to år, mener koncernledelsen nu, at den slet ikke gælder for den kreds af freelancere, den er aftalt for.

Det spørgsmål bliver afklaret ved en voldgiftsret. Skulle voldgiften mod forventning give Aller ret i sin opfattelse, er overenskomsten ikke det papir værd, den er skrevet på. Den nuværende aftale har vi sagt op til udløb, og der bliver blokade, hvis ikke vi har en aftale inden 1. marts. Derfor gør vi i skrivende stund klar til endnu en holmgang med Aller om freelancerne, med det klare mål for øje at få en aftale, der virker.

Nu var det jo ikke sådan, at Aller i 2007 syntes det var en hamrende god idé at lave en kollektiv aftale med DJ på dette område. Efter en tur i Arbejdsretten fik DJ dog medhold i, at vi kan bruge kollektive kampskridt for nogle af vore freelancere for at opnå en kollektiv aftale for freelancere. Truslen om en omfattende blokade fik Aller til forhandlingsbordet, og det resulterede i den overenskomst, Aller nu har valgt ikke at stå ved.

Centralt i sagen er uenigheden om, hvor mange udnyttelsesrettigheder Aller kan få. Og hvor meget – eller hvor lidt – Aller vil betale for det. Det er også helt centralt, at Aller ikke længere vil give freelancefotograferne den mindstebetaling, som overenskomsten ellers sikrer.

Aller Media skal efter overenskomsten betale skrivende freelancere ekstra honorar, når stoffet bliver benyttet uden for Aller Media. Og Aller skulle betale fotograferne et yderligere honorar efter 30 dage efter den første udnyttelse af billedet.
Dette vil Aller åbenbart gerne slippe for at betale og kræver i sine ensidige leveringsaftaler at få alle rettigheder – uden at det skal koste mere.

Aller kræver i leveringsaftalerne, at freelanceren selv skal stå inde for alle mulige og umulige forbehold, der kan være ved anvendelsen af stoffet. Det betyder, at den enkelte freelancer løber en betydelig risiko for at få et erstatningsansvar, uden af den grund at få indflydelse på, til hvem Aller sælger stoffet, og hvad det skal bruges til.

Et væld af forringelser og en usympatisk måde at behandle freelancerne på gør, at alle sejl sættes til for at få en god, ny aftale. Med eller uden konflikt.

– Fred Jacobsen, næstformand for Dansk Journalistforbund