Aller her ikke ondt af freelancere, der tjener op til halvanden million om året, siger Pål Thore Krosby. DJ har ikke ondt af Aller, der tjener endnu mere, responderer Mogens Blicher Bjerregård.

I hvilket århundrede hører Aller-konflikten til, og hvem er egentlig rigest, Aller eller deres freelancere?

Det er to af de spørsgmål, som Aller-chef Pål Thore Krosby og DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård i disse dage vender i modsatrettede debatindlæg på sitet Mediawatch.dk.

Fredag langede Krosby ud efter DJ for at foretage en hel skæv sammenligning mellem Aller-konflikten og 1800-tallets arbejderkampe. Aller har en freelanceoverenskomst, som man bakker op om, men mange af leverandørerne er reelt selvstændige, og hører således ikke under den overenskomst, mener Krosby.

"Der er ikke tale om lønmodtagere eller "løsarbejdere", men selvstændige. Og til almindelig orientering kan jeg oplyse at en stor del af disse selvstændige, som vi har et godt og tæt forhold til, faktisk oppebærer meget store indtægter som følge af vores samarbejde – nogle helt op til halvanden million om året. Det her vi intet problem med, for vi har altid og vil fortsætte med at betale en ordentlig pris for det, vi køber. Men det gør det unægteligt lidt svært at få virkeligheden til at passe med DJ's beskrivelse af de selvstændige som underbetalte løsarbejdere."

Mandag morgen svarer Mogens Blicher Bjerregård så tilbage på Krosbys indlæg, hvor han retter argumentationen med vellønnede freelancere tilbage mod Aller.

"I DJ påstår vi ikke, at freelancerne er sulten nær, som daglejere var det i 1800-tallet. Men vi ved, at uden rimelige forhold for denne gruppe på arbejdsmarkedet, kan virksomheder som Aller Media ikke opretholde den forretning, der i 2008 gav en omsætning på fire milliarder kroner i Norden, en ligeså stor egenkapital og et afkast til Aller-familien og andre aktionærer på 50 mio. kroner trods et år med finanskrise," skriver Bjerregård.

Han slår fast at freelancere hos Aller arbejder på lønmodtagerlignende vilkår, uanset om betaler skat under virksomhedsordningen, og han mener, at den kollektive aftale klart siger, at gruppen således skal være dækket af overenskomsten.

Endelig nævner han, hvordan de individuelle leveringsaftaler, der først er sendt ud halvandet år efter freelanceaftalens indgåelse, undergraver aftalen.