Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Aller Medias digitale platform, Ally, vinder for andet år i træk to prestigefyldte priser til den europæiske app-award.
Det skriver Aller Media i en pressemeddelelse.
Der er tale om prisen Silver Lovie og People’s Lovie Award i ”News & Entertainment” inden for kategorien Apps, Mobile og Software.
I appen, der samler både lyd, videoer og artikler, kan man blandt andet finde video- og podcasts som ’Bladvenner’ med Mathias Helt og Nicholas Nybro og ’Hele Mennesker’ med Medina.
”Vi er meget glade for at modtage priserne. Vi har løbende et stort fokus på at forbedre oplevelsen i Ally, så den kan rumme alt det gode og originale indhold, der produceres,” siger Pelin Gottfredsen fra Aller Media.