Aller lukker CV og Living Design

Allers karrieremagasin for kvinder lukker. Det erfarer Journalisten.dk. Samtidig er det slut med boligmagasinet Living Design. Medarbejderne er netop orienteret. (opdateret 16:51)

Allers karrieremagasin for kvinder lukker. Det erfarer Journalisten.dk. Samtidig er det slut med boligmagasinet Living Design. Medarbejderne er netop orienteret. (opdateret 16:51)

Magasinet CV, der slog sig op på erhvervs-, karriere-, og ledelsesstof til kvinder, lukker. Det bekræfter flere kilder i Aller over for Journalisten.dk. CV kom på gaden i foråret 2008, og hvis det var blevet en succes, ville Aller have startet tilsvarende blade op i de andre nordiske lande.

Men nu er det slut, og der kommer kun et nummer mere på gaden. Det sidste CV er ude den 2. februar.

Samtidig er det farvel til det prestigefyldte boligmagasin Living Design. Allerede i efteråret kunne Journalisten.dk afsløre, at Aller-koncernen var ved at opgive Living Design. Dengang valgte ledelsen dog at give magasinet endnu en chance, men har altså nu valgt at gøre det endeligt forbi.

Det sidste nummer af Living Design er klar til tryk og i butikkerne den 16. februar. Magasinets redaktør er samtidig fyret.

Medarbejderne i Aller fik besked klokken 16:00 her fredag eftermiddag om magasinlukningerne. Det har i den forbindelse ikke været muligt at få en kommentar fra magasindirektør Pernille Aalund.

Så sent som i efteråret lukkede Aller to andre magasiner: MAND og Player, og for blot få dage siden bebudede man besparelser på 130 mio. kr. i norske Aller.

Læs også: Aller reducerer i omkostningerne

 (opdateret)

2 Kommentarer

Clement P. Hauptmann
15. AUGUST 2010
Re: Aller lukker CV og Living Design

Kan nu se at living design er nedlagt i starten af januar sidste år.

Er det muligt at erhverve sig gamle numre af magasinet ?

Mike Jensen
17. JANUAR 2009
Re: Aller lukker CV og Living Design
Korrekturlæsning har aldrig skadet ;)