Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:44 11.05.2022 Sandra Kaarsgaard

Aller lancerer datingapp for influenter og annoncører

Aller Media vil følge med strømningerne på annoncemarkedet ved at udgive den nye app ’Aller Sparks’, der lidt som en datingapp skal matche annoncører med nano- og mikroinfluenter.

Det skriver Aller Media i en pressemeddelelse.

Platformen skal give annoncører mulighed for at indgå samarbejder direkte med en influent eller at bruge influenterne som led i større kampagner inden for Aller-huset.

”Vi ser det som en win win win-mulighed. Med Aller Sparks tilbyder vi vores eksisterende annoncører den her mulighed, ligesom vi kan gribe nogle af dem, der ikke er ombord længere, og så ser vi en mulighed for at få nogle nye til,” siger Christina-Louisa Hansen, client director i Aller Media og ansvarlig for Aller Sparks til Mediawatch.

Platformen kommer til at fungere sådan, at influenter opretter en profil med deres interesser, og herfra kan de selv vælge, hvilke kampagner de vil være en del af. Appen skal også gøre det nemmere for influenter at få en reel betaling for deres arbejde i stedet for aflønning i form af produkter, som stadig er en udbredt betalingsform af influenter.

SENESTE NYT

Flere nyheder