Aller i Norge vil give medarbejderne karakter – og fyre de dårligste

Karaktergivning skal bestemme, hvilke 27 medarbejdere der skal fyres i norske Aller.Medarbejderne mener det vil forgifte arbejdsklimaet.

Karaktergivning skal bestemme, hvilke 27 medarbejdere der skal fyres i norske Aller.
Medarbejderne mener det vil forgifte arbejdsklimaet.

Hvem står i første række, når der skal skæres i medarbejderstaben? Medarbejdere, der selv ønsker at stoppe? Dem med den korteste anciennitet? Eller de medarbejder, som lederne giver den laveste karakter på en skala fra 1 til 9?

Aller Media i Norge ønsker at finde frem til de 27 medarbejdere, der skal fyres i en aktuel fyringsrunde ved hjælp af en såkaldt kompetencekortlægning. Medarbejderne vil få en karakter mellem 1 og 9 – og jo dårligere karakter, desto større risiko for at miste jobbet.
Det skriver journalisten.no.

Medarbejderne i Aller Media er kritiske overfor fremgangsmåden, fordi de frygter, at usaglige faktorer vil spille ind i vurderingen. For eksempel hvor god eller dårlig kemi der er mellem medarbejderne og deres leder.

Leder Martin Riber Sparre i DN Nye Medier (DNNM) siger, at Aller Media bør bruge anciennitet som princip frem for kompetence i den kommende sparerunde. Han siger, at alle kan acceptere at miste jobbet, fordi de er de nyeste på arbejdspladsen. Men en fyring på baggrund af en karaktergivning er uacceptabel.
»Jeg fatter ikke efter bedste evne at nogen ønsker at betale den sociale pris. Det er som gift i et arbejdsmiljø og det ødelægger tillidsforholdet mellem ansatte og ledere,« siger han.

Ved en tilsvarende sag fra 2009, hvor en journalist blev fyret på grund af for lave karakterer afgjorde retten, at fyringen lagde for meget vægt på medarbejdernes kompetencer og for lidt på anciennitet. Medarbejderen fik lov til at beholde sit job.

0 Kommentarer