Lave lønninger i Fjernøsten er en del af Allers rationaliseringsplan. Iværksættere, der vil hjælpe de fattige, står bag.
OUTSOURCING. 28 kroner per fritskrabning. Det kan intet dansk firma konkurrere med. Men det er prisen, når det danske firma Klarisma sender billeder til partneren i Bangladesh, hvor lave lønninger sikrer, at det yderst krævende og manuelt udførte arbejde udføres til en yderst konkurrencedygtig pris.
»Vi taber lidt på nogle billeder og vinder lidt på nogle andre. Kort sagt: Det er underskud på cykler og juletræer – men overskud på firkantede pakker,« forklarer Kasper Larsen, stifter og ejer af Klarisma.
Aller er langt fra den første danske medieorganisation, der sparer på lønningsbudgettet ved at koble sig på denne del af globaliseringen. Men der bliver gået påfaldende stille med dørene i branchen. Ifølge Klarisma er der dog intet uetisk i firmaets udfordring af det danske marked.
»Jeg tror ikke, der er mange grafikere i Danmark, der nyder kun at lave fritskrabninger. Du kan derimod sige, at grafikernes tid bliver frigjort til noget andet og mere kreativt,« argumenterer Jakob Kristensen, medstifter af Klarisma.
ØGET BÅNDBREDDE og høje transmissionshastigheder har gjort det enkelt for entreprenante iværksættere via hjemmesider at eksportere tidskrævende manuelt arbejde til lavtlønsområder, hvor arbejdet udføres, mens Danmark sover sødt.
Og den udvikling bilder Dansk Journalistforbund sig ikke ind, den kan gøre noget ved.
»Vi kan ikke kæmpe mod globalisering. Men arbejderne i Bangladesh skal selvfølgelig også have gode rettigheder,« siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund.
Kasper Larsen understreger, at Klarisma går meget op i gode arbejdsvilkår, der som minimum følger Danidas forskrifter. Der er blandt andet ingen ansatte under 22 år.
»Vi har en meget høj moral og etik i disse spørgsmål – og har ved hårdt slid fået oplært og trænet folk for egen regning. Det betyder også, at vi ikke har kørt med overskud på vores projekt før medio september i år,« forklarer Kasper Larsen.
De to iværksættere viger ikke tilbage for at fremhæve det idealistiske i samarbejdet.
»Vi skal prøve at hjælpe folk i Bangladesh med uddannelse på så bred en front som muligt, for at landet kan klare sig. Landet er i en frygtelig situation. 145 millioner indbyggere på en landmasse, som kun er fire gange så stor som Danmark,« siger Kasper Larsen, der i 1995 var med til at danne Internetportalen Jubii, som han senere har solgt.
Og via mobiltelefonen fra et solbeskinnet Dubai understreger Jakob Kristensen, at solidaritet ikke behøver at være begrænset til solidaritet med danske arbejdspladser.
»Du må se på verden med større øjne. Er det ikke en god historie, at bangladeshere får mad på bordet ved at udføre et stykke arbejde, hvor Danmark ikke kan konkurrere på prisen?« /
I det kommende nummer af Journalisten kan du læse et tema om sparerunden i Aller.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu handler det ikke kun om fritskrabning i Urban. Det handler faktisk om produktion af ca 2 millioner annoncemillimeter pr uge til Berlingske og JP's udgivelser. I Bangladesh.
Og det er sikkert kun begyndelsen, for flere virksomheder er i gang med tilsvarende initiativer. Men hvorfor sidder danske lønmodtageres organisationer tilbagelænet i stedet for at finde på noget, der kan dæmme op for for udflagningen af arbejdsopgaverne? Eller kan skabe andre stillinger til de folk, der i stadig stigende omfang vil blive ramt af arbejdsløshed? Er det nok bare at brokke sig? Kan man forvente selvstændige initiativer og tankevirksomhed, eller er det for meget at forlange?
og mon avisen er den eneste i det berlingske officin?
vh