Den 26. september 1960 så 70 millioner amerikanere den første tv-transmitterede duel mellem to præsidentkandidater nogensinde. 50 år efter Kennedy versus Nixon konstaterer danske eksperter, at det amerikanske koncept også har ændret dansk politik.

Valgkamp. 50 år efter at de fire tv-transmitterede dueller mellem den demokratiske præsidentkandidat John F. Kennedy og den republikanske ditto, Richard Nixon, fandt sted, diskuteres de stadig. Duellerne ændrede ikke bare amerikansk politik, og siden hen også dansk politik, men også forholdet mellem politikere og tv-mediet, forklarer USA-analytiker Mads Fuglede.

»Hvis vi ser på tv-mediet, så var det ikke et medie, der blev brugt af politikerne på det tidspunkt. Nixon havde brugt det, da han var vicepræsidentkandidat for Eisenhower, men ellers blev det opfattet som et pjattet medie. Så det holdt politikerne sig fra. Og mediet var måske heller ikke så interesseret i politikerne. På samme måde, som det var med internettet i starten. Med disse dueller går mediet ind i en ny fase. For det betyder, at den seriøse politiske journalistik følger med over i tv-mediet, hvor det ellers ikke tidligere havde været,« siger Mads Fuglede, som er ph.d. ved Københavns Universitet.

Den amerikanske befolkning kendte blot kandidaterne fra korte klip i ugerevyerne eller i radioen. Nu samlede de sig om tv-apparaterne for at se kandidaterne, der fremstod mere tilgængelige. Med tv-billederne bringes det visuelle for alvor ind i valgkampen. Og selv om der ikke kan siges noget definitivt om, hvor mange vælgere der tipper over til Kennedys side på grund af duellerne, så giver meningsmålingerne efter duellerne et klart fingerpeg om, hvad de betød, siger leder af Center for Amerikanske Studier på CBS, Niels Bjerre-Poulsen.

»Debatten blev sendt både i tv og i radioen. De, der hørte den i radioen, syntes, Nixon klarede sig bedst, mens de, der så den i tv, mente, at Kennedy havde været bedst. Så det var klart, at der var et eller andet ved deres fysiske fremtoning, der havde en betydning,« forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

TV-dueller er kommet sent til Danmark. I 1998 så man for første gang noget, der mindede om en statsministerduel, da Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen debatterede på DR. I 2001 tog TV 2 det første initiativ til at afholde en egentlig duel, og kort tid efter fulgte DR trop. Derfra var der ifølge Michael Kristiansen, som var spindoktor for Anders Fogh Rasmussen under valgkampen i 2001 og 2005, ingen vej tilbage. Duellerne var kommet for at blive. Selv om de mødte kritik.

»Det var en overvindelse for DR. Og man kan jo også diskutere, om det er rimeligt, set ud fra et public service-synspunkt. For det er en klar begunstigelse af to partier. Spørg bare Marianne Jelved. Hun var rasende. For det favoriserer de to partier, der stiller med en statsministerkandidat. Når duellerne først kom til Danmark så længe efter 1960, så er det, fordi vi i mange år har været politiske puritanere,« siger Michael Kristiansen.

Mens 1960 symboliserer et skifte i forhold til såvel valgkampe som dækningen af dem i amerikansk politik, står 2001 ifølge Michael Kristiansen som året, hvor mediernes dækning af valgkampene ændrede karakter. Duellen fik en afgørende betydning for valgkampenes udfald.

»I 2001 nærmer vi os det, man kan kalde en kommercialisering af en valgkamp. TV 2 vil have en debat på Kvægtorvet, og det bliver den første rigtige duel. Hidtil har det været et paradigme i danske valgkampe, at alle skal have lige meget taletid. Det gør man op med her,« siger Michael Kristiansen og uddyber:

»Debatterne er virkelig afgørende. Her koncentreres hele valgkampen. Debatterne har langt bedre seertal end partilederrunderne.«

At tv-dueller er blevet et væsentligt element i tv-mediets dækning af politiske valgkampe, såvel i USA som i Danmark, er Mads Fuglede, Niels Bjerre-Poulsen og Michael Kristiansen enige om. Duellerne får ikke lige stor betydning eller opmærksomhed ved alle valgkampe, men det ændrer ikke på, at de er vitale. Ikke mindst fordi direkte tv-billeder nådesløst udleverer politikere, der enten ser pressede ud eller får sagt noget sludder.

»Der er ikke så meget at vinde i duellerne, men der er utroligt meget at tabe. Og så kan billederne være med til at understrege en opfattelse af en person, hvilket netop Kennedy lykkedes med,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

Når næste statsministerduel her i Danmark skal finde sted senest næste efterår, så vil den få helt afgørende betydning for valgkampen. Det er bestemt ikke usandsynligt, at formen i langt højere grad kommer til at ligne en præsidentduel, end det var tilfældet både i 2005 og 2007, forudser Michael Kristiansen.

»I 2007 blev det lidt en præsidentvalgkamp, men ikke på samme måde, som der var lagt op til i 2005. Men lur mig, om ikke den næste valgkamp bliver det. Der er så meget mere på spil. Det vil være en valgkamp, der kommer til at handle om, hvorvidt vi skal have et skifte eller ej. Du har en statsminister, der skal kæmpe for sit liv, og en oppositionsleder, som i virkeligheden gør det samme. Derfor vil tv-duellerne få en helt central betydning.«