search

Alle tier om Engell i Lynge-sagen

Heller ikke bestyrelsesformand Erik Hoffmeyer, Politiken-Fonden, ønsker at tage stilling til sagen om Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, og bladets dækning af Dan Lynge-sagen.SPØRGSMÅL. Tidligere har Journalisten forsøgt at få kommentarer fra formand og næstformand i JP/Politikens Hus' bestyrelse (Jørgen Ejbøl og Holger Lavesen), der begge efter lang betænkningstid valgte tavsheden.

Heller ikke bestyrelsesformand Erik Hoffmeyer, Politiken-Fonden, ønsker at tage stilling til sagen om Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, og bladets dækning af Dan Lynge-sagen.

SPØRGSMÅL. Tidligere har Journalisten forsøgt at få kommentarer fra formand og næstformand i JP/Politikens Hus' bestyrelse (Jørgen Ejbøl og Holger Lavesen), der begge efter lang betænkningstid valgte tavsheden.

De ønskede hverken konkret eller principielt at kommentere Journalistens afsløringer af, at chefredaktøren i årevis lå inde med viden om centrale dele af Dan Lynge-sagen – uden at meddele det videre til sine egen avis og offentligheden – og tværtimod udtalte i Ekstra Bladet, at han intet kendte til begivenheder omkring Dan Lynge, selv om det ikke var sandt.

Foruden de konkrete kritikpunkter er der efterfølgende peget på det potentielt problematiske i at ansætte en chefredaktør, der som tidligere justits- og forsvarsminister har været chef for både politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Også Politiken-Fondens bestyrelsesformand, Erik Hoffmeyer, havde brug for tid til at overveje sit svar. Det indløb på mail 11 dage efter de stillede spørgsmål.

På linje med Ejbøl og Lavesen har Erik Hoffmeyer valgt en form, hvor han ikke direkte udtrykker støtte til chefredaktøren – men nærmest skubber muligheden for at kommentere sagen fra sig, idet han henviser til, at man ikke ved en tidligere henvendelse fra de to Ekstra Blads-journalister, der dækkede sagen, fandt grund til at foretage sig noget.

Den henvendelse blev behandlet i juni 2005 og altså et halvt år før de nye afsløringer af Engells involvering i Lynge-sagen i Journalisten.

Fondsformanden skriver til Journalisten:

»Da der siden ikke – ej heller i artiklerne i Journalisten – er fremkommet nye forhold, som ændrer fondsbestyrelsens beslutning, finder jeg ikke grund til yderligere kommentarer. Der har i Politikens Hus aldrig været regelsæt for ansættelse af chefredaktører, og fondsbestyrelsen ser ingen anledning til indførelse af et formelt regelsæt.«

I forbindelse med de stillede spørgsmål pegede Journalisten på det faktum, at formanden for Jyllands-Postens Fond, Asger Nørgaard Larsen, i begyndelsen af februar tog direkte stilling til flere spørgsmål vedrørende Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, i både dagblade og DR-programmet Orientering. Det skete i forbindelse med Muhammed-sagen.

Her svarede Hoffmeyers formandskollega blandt andet på spørgsmål om sin chefredaktørs stilling og fremtid i forbindelse med konkret rejst kritik – og gav ved samme lejlighed sin chefredaktør avisfondens direkte opbakning.

Journalisten stillede følgende spørgsmål – der altså i store træk forblev ubesvarede – til Erik Hoffmeyer:

* Hvilke overvejelser mener man i Politiken-Fonden, man bør gøre sig, når man ansætter en tidligere forsvars- og justitsminister som chefredaktør?
* Vil Politiken-Fonden udarbejde et regelsæt, der præciserer fremgangsmåden og overvejelserne ved sådanne ansættelser?
* Er der sager eller situationer, hvor bestyrelsen kan forestille sig, at fortidige gerninger og virke ikke kan holdes afsondret fra et nutidigt virke som chefredaktør på Politiken eller Ekstra Bladet – og i så fald hvilke eller af hvilken karakter?
* Vil Politiken-Fonden udarbejde et regelsæt, der præciserer, hvornår husets chefredaktører eventuelt har ret til at hemmeligholde viden og acceptere, at offentligheden ikke informeres i sager, der angår dem selv personligt, deres virke eller deres tidligere virke?
* Hvad mener fondens bestyrelse om den fremgangsmåde, at chefredaktøren i en særlig sag kan etablere et såkaldt 'vandtæt skot' og dermed blokere for spørgsmål fra sin egen avis, således at vigtige oplysninger skjules for offentligheden?
* Hvad mener bestyrelsen om, at chefredaktøren på Ekstra Bladet i årene 2002-2005 tilbageholdt den oplysning, at han kendte en central brik i Lynge-sagen, og dermed accepterede, at offentligheden blev fejlinformeret i hans egen avis?
* Har Fonden taget skridt til at sikre sig, at der ikke er andre tilbageholdte oplysninger end de allerede omtalte, der kan have påvirket – eller kan komme til at påvirke – offentlighedens adgang til viden om sagen og Dan Lynge-kommissionens optimale mulighed for afdækning af sagen?
* Såfremt Politiken-Fondens bestyrelse ikke ønsker at besvare ovenstående principielle og konkrete spørgsmål – hvad er så begrundelsen for dette?

Erik Valeur er ansat ved Forbrugerrådets blad Tænk og er fast mediekommentator ved Politiken og Jyllands-Posten.

* Læs også i Journalisten nummer 1/2006 »Tavshedens hus«

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen