search

Alle kan få brug for et fleksjob

»Fleksjob er en fornuftig måde at fastholde folk på arbejdsmarkedet på, og den bør derfor ikke justeres efter, om folk er uddannede eller ufaglærte, højt- eller lavtlønnede.«

»Fleksjob er en fornuftig måde at fastholde folk på arbejdsmarkedet på, og den bør derfor ikke justeres efter, om folk er uddannede eller ufaglærte, højt- eller lavtlønnede.«

Selv om angrebene har været mange, er der fortsat en række ganske gode ordninger tilbage på arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen er sådan en. Den blev indført, så personer, der af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at klare et job på fuld skrue, kan fortsætte på arbejdsmarkedet med offentligt løntilskud. Samfundet viser sig her socialt ansvarligt ved at støtte tanken om fastholdelse.

Ordningen gør det økonomisk overkommeligt for arbejdsgiveren at beholde en svækket medarbejder, for hvem alternativet i mange tilfælde ville være at blive fyret. Ofte med en førtidspension til følge og dermed udelukkelse fra et fortsat aktivt arbejdsliv.

Det er DJ's erfaring, at det i mediebranchen ofte er forbundet med betydelige menneskelige omkostninger at blive fjernet fra sit job. Engagementet og den personlige investering i jobbet er generelt høj, og tilknytningen til arbejdsplads og stofområde er ofte langvarig. Derfor er det ekstra hårdt at skulle slippe det, hvad enten man bliver afskediget af "normale" grunde, dårlig økonomi, omstruktureringer eller politiske beslutninger, eller fordi helbredet er blevet så skrøbeligt, at man ikke længere kan levere 100 procent.

Fleksjobordningen rummer en række elementer, der er så fordelagtige for arbejdsgiver og medarbejder, at jeg meget kraftigt vil advare mod at ændre den til ulempe for såkaldt højtlønnede, sådan som beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg har antydet i flere medier.

En fordel er beskrevet indledningsvis, nemlig fastholdelse. Især hvis helbredet forringes, mens man er ansat, er det godt at kunne tilrettelægge arbejdsbelastningen på et niveau, medarbejderen kan håndtere. Det betyder umådeligt meget at kunne blive på arbejdspladsen med gode kolleger og i kendte omgivelser.

En anden fordel er, at en fleksjobaftale skal ske på overenskomstmæssige betingelser. Man kan ganske enkelt ikke indgå fleksjobaftaler, hvor ansættelsesvilkårene ikke er i overensstemmelse med aftalemæssige vilkår på området. Det sikrer, at fleksjobmuligheden ikke udnyttes til at undergrave vilkårene på et område, og er et eller andet sted også med til at sikre den værdighed, der ligger i, at en overenskomstmæssig betaling garanterer den sunde balance i ligeværdigheden mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

DJ har en del erfaring i at rådgive medlemmer og myndigheder i forbindelse med fleksjobaftaler. Vi oplever det som en evig kamp at fortælle sagsbehandlere i kommunerne, hvordan lønsystemerne i DJ's aftaler er skruet sammen. Lige så vanskeligt har det været at overbevise myndighederne om, at vi har en del medlemmer, der ikke er dækket af en overenskomst.

For eksempel er kommunikatører på det private område hyppigt ansat på individuelle vilkår. Vi har ført sager og fået medhold i, at lønnen for kommunikatører i fleksjob i mangel af en overenskomst skal beregnes ud fra forbundets lønstatistikker. Endelig er det også lykkes at få myndighederne til at forstå, at DJ organiserer freelancere, og at det kan give god mening at etablere fleksjob i egen virksomhed. Og altid, når vi har haft diskussioner med kommunerne, har det for DJ været magtpåliggende, at lønnen i et fleksjob selvfølgelig skal matche det, man ellers ville kunne opnå.

Derfor er det bekymrende, at landets beskæftigelsesminister generelt begynder at måle fleksjobordninger op mod hinanden på baggrund af lønnen. Ordninger med høje lønninger skubber ordninger med lave lønninger ud, hedder det. Og det er ifølge ministeren ikke meningen.

Jo, det er også meningen! Fleksjob er en fornuftig måde at fastholde folk på arbejdsmarkedet på, og den bør derfor ikke justeres efter, om folk er uddannede eller ufaglærte, højt- eller lavtlønnede. Det skal være en mulighed for alle i et samfund, hvor uddannelsesniveauet til stadighed stiger – og hvor antallet af potentielt højere lønnede dermed også øges.

Hvis der endelig skal pilles ved ordningen, så sørg venligst for, at reglerne bliver lettere at forstå. Og ikke gør det sværere for bestemte grupper i samfundet.

Kommentarer
1
Michael Bjørnbak Martensen
17.09.10 04:52
Re: Alle kan få brug for et fleksjob
 
http://www.samspil.info redigeres og udgives af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der gerne skulle agere fagligt korrekt uden nogen form for politisering.
I det seneste nummer Nr. 30 1. september 2010 ser redaktionen på fleksjob, med særligt øje for fleksjobbere med høje lønninger og tilsvarende høje offentlige tilskud - hvilket de jo har lov til, som alle mulige andre emner, der er relevante.
Men allerede i den første lakmusprøve, relevansen, går det helt galt - for selv med øjnene rettet på at staten skal gennemgå udgifterne i de trange økonomiske tider, er det sådan, at kun ganske få borgere modtager de meget høje tilskud. Og derfor er den gruppe redaktionen ønsker at se på, at sammenligne med diskussionen; at folketingets medlemmer skulle gå ned i løn for at redde den danske økonomi.
Hvis man så ser på historien har de højtlønnede holdt for tidligere, da der blev lagt loft over, hvor meget man kunne få i offentligt tilskud som højtlønnet. Denne lille fakta-information ville være fagligt på sin plads, men er ikke medtaget. Ydermere er tolkningen af de frembragte tal også båret af en for ringe faglig dybde, fordi den procentuelle støtte til de højtlønnede ligger meget lavere end for de lavtlønnede, hvor man stedet har set på de absolutte tal.
Redaktionens indignation over de faktuelle tal er så stor, at rubrikken er kommet helt over i Ekstra Bladets skarpvinklinger: "Fleksjobbere har højere indkomst end murere og pædagoger", hvor det jo ellers er meget accepteret, at højtuddannede får en højere løn qua deres lange uddannelse og kortere indtjeningsperiode.
Det er hamrende ærgerligt, at Arbejdsmarkedsstyrelsens faglighed er så ringe og erstattet af journalistiske produkter, der kan sammenlignes helt med LO´s UgebrevetA4.
Skal jeg give et hurtigt bud på at spare ganske mange penge på fleksjobkontoen ville det være at afskaffe de 50 procent som statslige virksomheder yder oveni kommunens støtte - hvor det jo også er mere end mystisk, at skatteyderne skal betale ekstra til statens virksomheder, når staten åbenbart mener, at ydelserne er alt for høje. 
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen