Højesteret ønskede ikke at se nærmere på to sager om navneforbud. Dermed bliver Landsrettens signal om mere åbenhed gældende.

Først sagde Byretten ja til mere åbenhed, så sagde Landsretten også ja. Og nu har Højesteret afvist at behandle to sager om navneforbud i retssager om økonomisk kriminalitet. Det betyder, at Landsrettens ord bliver det sidste, og det har skabt tilfredshed.
»Vi har fået understreget, at det fremover bliver betydeligt sværere at skjule sig bag et navneforbud i sager om større økonomisk kriminalitet,« siger advokat Ulrik Ibfeldt, der tager sig af sager om medier. Han har blandt andet været med til at hjælpe flere journalister med at få ophævet navneforbud.
Som tidligere omtalt i JOURNALISTEN (nr. 10 og 17) har ændringer i retsplejeloven fra 1. oktober givet journalister ret til at kære beslutninger om navneforbud. Da den nye lov trådte i kraft var pressen ikke sen til at anke flere afgørelser om navneforbud. Det fik først Byretten og så Landsretten til at hæve navneforbuddene i flere tilfælde. Derfor havde forsvarerne for flere sigtede ønsket at prøve sagerne ved Højesteret, men det er altså det, der nu er blevet afvist.
Den ene af de sager, som Højesteret ikke ønskede at tage stilling til, drejer sig om to såkaldte sidegadevekselerer, der er sigtet for bedrageri for omkring 40 millioner kroner. Den anden om svindel med obligationer for flere hundrede millioner.
I enkelte tilfælde, hvor journalister har anket et navneforbud, har Landsretten fastholdt navneforbuddet. Men det mener Ulrik Ibfeldt, der er en logisk forklaring på.
»Der tegner sig en ret klar linie i retternes afgørelser, som viser, at det ikke kan lade sig gøre at få hævet navneforbudet i sager, som stadig efterforskes, og hvor det altså ikke er sikkert, at der rejses tiltale. Men sker det, så bliver forbudet ophævet.«