De journalister der blev fyret umiddelbart efter Ritzaus overtagelse af nyhedsbureauet Newspaq er alle i nye jobs blot en måned efter. »Det var rettidig omhu, uden at jeg selv var klar over det,« siger tidligere Newspaq-journalist om forløbet til Journalisten.dk.

I april fyrede nyhedsbureauet Newspaq fem journalister i kølvandet af, at Ritzau overtog lillesøsteren og konkurrenten. Det svarede næsten til halvdelen af redaktionen og kom som et hårdt slag for redaktionen. 

En måned efter har alle fem journalister dog fået jobs andre steder, og det glæder tillidsrepræsentant på Newspaq Irene Stilling.

»Jeg synes, det er kanon. Det var nogle dygtige fyre, og jeg har ikke tvivlet på, at de nok skulle finde nye jobs. Og jeg ved, at de har sat alle sejl til og brugt deres netværk. Men jeg er alligevel overrasket over, hvor stærkt det er gået,« siger hun til Journalisten.dk.

En af dem de fem tidligere Newspaq-journalister er Søren Strandman-Møller, der netop er startet som journalist på Søndagsavisen.

»Jeg har vundet ved den her fyring. Det er megafedt at være i gang igen, og jeg har fået en drømmestilling på Søndagsavisen, hvor jeg skal skrive om politik og privatøkonomi. Nu får jeg lov til at researche i bund,« siger han til Journalisten.dk.

Det tog tre uger for Søren Strandman-Møller at finde det nye job, efter at han officielt blev fritstillet i slutningen af april. Han vidste ikke, at Ritzau ville overtage Newspaq, og det kom som en stor overraskelse, fortæller han.

»Det absurde var, at jeg gik derhjemme på afspadsering den dag, det skete. Pludselig bankede det på døren klokken lidt over ni om morgenen. Kristoffer (Gravgaard, tidligere chefredaktør på Newspaq, red.) kommer ind og fortæller, at Ritzau har købt Newspaq, og at jeg er blevet opsagt. Så gik jeg en tur i kælderen og hentede en flaske cognac, så vi kunne afslutte samarbejdet med maner og sige tak for nu. Det gjorde vi så med kaffe, cognac og et knus.«

»Jeg brugte derefter en uge på at skrive og ringe rundt til folk i netværket. Det spredte sig som ringe i vandet, og så begyndte tilbuddene at komme. Og efter tre kopper kaffe og tre samtaler blev jeg enig med Søndagsavisen.«

Morten Olsen var nyhedsredaktør på Newspaq og er nu pressesekretær i Fødevareministeriet. Han er glad på sine egne og de tidligere kollegers vegne. Det er ikke et let marked at være arbejdsløs i, fortæller han. Men for hans eget vedkommende gik det smertefrit.

»Jeg havde faktisk selv søgt jobbet i Fødevareministeriet, før jeg fik at vide, at jeg blev fyret. Og så passede det sammen med, at jeg kunne komme til samtale kort efter, og at jeg fik jobbet. Det var rettidig omhu, uden at jeg selv var klar over det,« siger han til Journalisten.dk.

Irene Stilling er sikker på, at en del af forklaringen til de hurtige nye jobs skal findes i den udvikling, Newspaq har gennemgået.

»I starten havde vi et lidt støvet omdømme som nogen, der kun skrev af og lavede citathistorier. Men vi har slået vores navn fast og blevet synlige, og de høster frugten af det og deres egne personlige kvaliteter og erfaringer,« siger hun.

Søren Strandman-Møller er også glad for de erfaringer, han har taget med sig.

»Det er ikke, fordi vi er havnet i ringe stillinger. Mit gæt er, at vi med vores erfaring fra Newspaq har en værdi i folks øjne. Vi har produceret sindssygt mange nyheder og været et stærkt team. Jeg har skrevet 1516 nyhedstelegrammer og lavet en lang række radioindslag, siden jeg startede i oktober 2009, og som et lille bureau fik vi banket navnet på plads i branchen ved at blive det tiende mest citerede medie.«

Journalisten.dk har kørt temaet Telegramkrigen, og det viste sig blandt andet, at Newspaq på en tilfældigt nyhedsdøgn godt kunne overhale både Ritzau og Berlingskes Nyhedsbureau, når det gjaldt om at være først ude.

»Det er også logisk, at Ritzau kunne se, at Newspaq kunne noget. Vi skulle kæmpe mere end dem, fordi vi var langt færre journalister, men vi kunne stadig slå dem i at være først med nogle historier,« forklarer Søren Strandman-Møller.

»Min fornemmelse er, at vi gik fra at være et sted, mange ikke kendte, til et medie, de fleste politikere og andre medievante personer kender. Det gik op for medieverdenen, at vi skulle tages seriøst. Og at Ritzau købte os, viser også, at vi kunne noget, som de ikke kunne. Vi ville være mere friske og kække, mens Ritzau er skabt i en anden tid og er mere formelle. Det er lidt som at sammenligne Radioavisen med P3 Nyhederne,« siger Morten Olsen.