search

Alle elsker erhvervsjournalistik

I kampen for at få brugerne til at betale for indhold på nettet har aviserne forelsket sig i erhvervsjournalistikken. Berlingske og Børsen barsler med tv, og JP har ansat 20 nye medarbejdere. Men en skeptiker advarer imod lemmingeløb som i gratisaviskrigen

Redaktørerne holder sig ikke tilbage, når de skal beskrive deres kommende erhvervsjournalistiske tiltag. Efteråret har budt på varslingen af et produkt, »der aldrig er set før« og erhvervsjournalistikkens helt egen »revolution«.

Nu skal man tage virksomhedslederes lovprisninger af egne produkter med et gran salt, men for tiden sker der i hvert fald noget med erhvervsjournalistikken, som henholdsvis chefredaktør på finans.dk Steen Rosenbak og chefredaktør på Børsen Anders Krab-Johansen henviser til i citaterne ovenfor.

Jyllands-Posten har ansat 20 nye redaktionelle medarbejdere til den nye netavis finans.dk, der udelukkende handler om erhvervsstof. Børsen søger seks tv-folk til en ny satsning på levende billeder, og Berlingske forhandler med TV 2 om nye tiltag i deres samarbejde om erhvervsstoffet. Skulle det ikke lykkes, står de klar i kulissen med deres egen nye satsning på web-tv om erhvervsstoffet, fortæller ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør i Berlingske Media Lisbeth Knudsen.

Oven i det er JP/Politikens Hus med jævne mellemrum udkommet med nye nichemedier i Watch-familien, der er rettet mod specifikke brancher. Direktør i Watch Medier, Anders Heering, sagde i forgårs, at han ser på mulighederne for at lancere flere Watch-titler i fremtiden. Det samme antyder adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov over for Journalisten.

Berlingske har endnu ikke røbet detaljerne om deres web-tv, men fælles for resten af de nævnte initiativer er, at de i høj grad bygger på, at brugerne skal betale for indholdet. Det er netop grunden til, at det er erhvervsjournalistikken, som rykker lige nu. I avisernes kamp for at få folk til at betale for journalistisk indhold er det lettest at få de erhvervsinteresserede kunder til lommerne:

»For erhvervskunder har det helt kontant værdi at få nyhederne først. Betalingsviljen og -evnen er høj i erhvervssegmentet, og det i sig selv er med til at trække udviklingen inden for erhvervsjournalistikken,« fortæller Stig Ørskov.

Lisbeth Knudsens markedsanalyse viser det samme:

»Når man kigger på digitale produkter, er erhvervsområdet et af de steder, hvor betalingsvilligheden er størst, og det gør selvfølgelig, at der er så mange, som lige nu forsøger at lancere forskellige produkter,« fortæller Lisbeth Knudsen.

En af grundene til den øgede betalingsvillighed er også, at mange arbejdsgivere gerne vil betale abonnement på erhvervsstof. Det tæller som et arbejdsredskab, og derfor skal der heller ikke betales skat af det. Stig Ørskov vil ikke ud med tallene for, hvor stor en del af JP/Politikens forskellige udgivelser, der er arbejdsgiverbetalte, men han bekræfter, at man regner med, at det vil ligge højere hos det nye finans.dk end på Politiken.

Det er dog langtfra kun virksomhedsledere og salgsmedarbejdere, som læser erhvervsstoffet. Både Lisbeth Knudsen og Stig Ørskov mærker en stigende interesse for området fra en bredere del af befolkningen:

»Hvis vi måler på danskernes nyhedsforbrug inden for nationale nyheder, kan vi se, at et af de områder, hvor interessen er vokset, er erhvervsnyheder. Det betyder, at vi både skruer op for bredden og dybden på området,« siger Lisbeth Knudsen, der ud over satsningen på erhvervs-web-tv også er på vej med en relancering af business.dk og har været på studietur til de nye ejere De Persgroeps erhvervsaviser i Bruxelles.

Erhvervsjournalistikken har altid været foran

Erhvervsjournalistikken som foregangsområde er dog hverken et specielt nyt eller dansk fænomen. Lisbeth Knudsen fortæller, at fokus på det område har eksisteret i Danmark siden 80’erne, hvor mange danskere begyndte at tegne private pensionsopsparinger og derfor fik et behov for at følge lidt mere med i, hvad der skete.

Stig Ørskov fortæller, at netop betalingsvilligheden har gjort, at erhvervsjournalistikken altid har været foran med udviklingen i journalistikken:

»Det er en strukturel ting. Længe før internettet var erhvervslivet allerede storforbruger af erhvervsjournalistik i realtid. Dengang foregik det bare via satellit eller særlige kabler. I Danmark havde man Børsinformation og Telebørsen, som var meget inspireret af de finansielle nyhedstjenester som Bloomberg, Dow Jones og Reuters. I erhvervsjournalistikken har man altid været på forkant med at udnytte de teknologiske muligheder, der bød sig til,« siger Stig Ørskov.

Som nogle af de nyeste tiltag peger han på de amerikanske netmedier Quartz og Business Insider, der laver ren digital erhvervsjournalistik, og som finans.dk har ladet sig inspirere af. 

Det er også de udenlandske erhvervsmedier, som har haft mest held med at tage betaling for indhold på nettet, fortæller chefredaktør på Børsen Anders Krab-Johansen:

»Kigger man på udlandet, er det meget normalt, at erhvervsmedierne klarer sig godt. Der er et behov for troværdig viden. Hvis du taber på ikke at vide noget, så sørger du for at vide det. Derfor har du også set, at store erhvervsmedier som Wall Street Journal og Financial Times har været blandt de første til at udvikle succesfulde betalingsmodeller. Ligesom det herhjemme har været os og Watch-medierne,« siger Anders Krab-Johansen.

Børsen og Berlingske satser på tv

Det er også erfaringer fra udlandet, der gør, at Børsens næste satsning er nyhedsopdateringer på levende billeder, der specielt er rettet mod mobil og tablet:

»Vi kan se på den samlede medieudvikling, at levende billeder vinder meget frem – i alle mulige andre formater end traditionelt tv. Det er ikke så meget i Danmark endnu, men noget, man kan se i udlandet i data og eksempler. Blandt andet Huffington Post. Der er masser af eksempler på, at folk gerne vil præsenteres for ting i levende billeder,« siger Anders Krab-Johansen.

Lisbeth Knudsen har øje på samme tendens:

»Vi følger medieforbruget tæt, og vi kan se, at der er flere og flere, som bruger korte videoindslag på de mobile platforme. Faktisk også videoindslag, som er længere end de tre minutter, man normalt regner med er det maksimum, folk kan holde interessen på en mobil,« siger Lisbeth Knudsen, der fortæller, at tendenserne i udlandet er, at det også er derhen, annoncekronerne går.

I det hele taget bliver en stadig større del af den journalistik, som Berlingske producerer, erhvervsjournalistik. Lisbeth Knudsen er også formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), og det undrer hende, at der ikke er flere journaliststuderende, som brænder for erhvervsområdet:

»Jeg er forbløffet over, hvor få på DMJX som målrettet interesserer sig for erhvervsstof. For det er helt klart et felt med gode beskæftigelsesmuligheder. Det er også et felt, som jeg synes er journalistisk super spændende, fordi der er mange genrer, man kan boltre sig i, og der er mange spændende historier. Jeg kan kun opfordre til, at langt flere af de unge journalister vil interessere sig for det område,« siger Lisbeth Knudsen.

Advarer mod lemmingeeffekt

Adm. direktør og chefredaktør på Mandag Morgen maner til besindighed. Den nuværende begejstring for erhvervsstoffet minder ham om avishusenes begejstring for gratisaviserne:

»Dagspressen har en tendens til at forelske sig i nogle bestemte koncepter og løbe i den samme retning ligesom lemminger. Det gjorde man også med gratisaviserne. I den pressede situation forsøger man at finde de hurtige økonomiske løsninger. Nu er det så erhvervsstoffet, der pludselig skal skabe de gyldne tider. På sigt kan det om ikke give tab, så i hvert fald ikke indfri forventningerne,« siger Erik Ramussen.

Han har flere gange været med i nye erhvervsjournalistiske satsninger for Børsen og Berlingske. Han giver også chefredaktørerne ret i, at der er penge at hente i markedet, og at erhvervsjournalistikken både historisk og nu har været foran, når det kommer til at udnytte ny teknologi. Problemet med de nuværende strategier er ifølge Erik Rasmussen, at man regner med, at markedet for erhvervsjournalistik nærmest er umætteligt:

»Der bliver meget trængsel, og jeg tror ikke, markedet udvider sig markant. Derfor kommer det i stedet til at handle om at flytte markedsandele,« siger Erik Ramussen.

Kommentarer
3
Chresten Ibsen
31.10.14 13:28
Man kan godt tænke den tanke,
Man kan godt tænke den tanke, at journalistikken er forreste bannerfører for janteloven her i Danmark. Ikke i ord, men i handling. Hvis nogle sætter skibe i søen med en utraditionel kurs bliver alt kastet over bord for at sejle dem ind - uanset retning og konsekvens.
Fremhævet af Journalisten
Steen Rosenbak
01.11.14 14:32
Man kan også fundere over,
Man kan også fundere over, hvorfor Erik Rasmussen på forbløffende vis igen og igen af Journalisten anvendes som den negative ekspertkilde uden, at det deklareres, at det hus, han står i spidsen for, har Danmarksrekord i interesse i, at nye, skarpere og bedre medier tales ned, inden de er opstået.
På Finans glæder vi os over, at Børsen og Business hævder at ville konkurrere på kvalitet - det kan dansk journalistik kun blive bedre af.
Fremhævet af Journalisten
David Bentow
01.11.14 18:35
Det er vel ret
Det er vel ret ukontroversielt, at erhvervsjournalistik både i Danmark og internationalt har vist sig både at kunne understøtte kvalitetsjournalistik og være en god forretning.

Derfor er det da også svært at se, hvordan JP's ambitiøse Finans.dk satsning, Børsens web-tv initiativer eller Berlingskes planer kan sammenlignes med gratisaviserne.

Selvfølgelig kan ethvert stofområde principielt set blive overmættet. Men der er nu langt flere succeshistorier end fiaskoer inden for erhvervsjournalistikken. Internationalt er Bloomberg News gået fra nul til 2.300 journalister på mindre end 25 år, mens Watch Medier herhjemme er gået fra en håndfuld til ca. et kvart hundrede journalister på 3,5 år.

Men selv om der kun er grund til at rose JP, Børsen og Berlingske for at være parate til at satse på kvalitetsjournalistik på erhvervsområdet, så er det unægteligt et problem, at så få journaliststuderende interesserer sig for erhvervsforhold.

I erhvervsjournalistikken har vi betalingsvillige, men krævende, læsere. Derfor har vi brug for begavede og ambitiøse unge journalister, der kan være med til at skabe kvalitetsjournalistik.

Min erfaring fra Børsen, Berlingske og FinansWatch er, at de praktikanter der få mulighed for at prøve kræfter med erhvervsjournalistikken, og selv den endnu mere specialiserede finansjournalistik, får stort udbytte ud af det. Men der er for få af de studerende, der aktivt vælger erhvervsjournalistikken til.

Det er synd, både for læserne og medierne, men måske især for de studerende, der risikerer at gå glip af spændende jobmuligheder.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen