Alle citater holder. Journalister har ry for at forvanske og stramme citater. En stikprøvekontrol af tre morgenavisers forsider giver dog grund til optimisme.

NYHEDSTJEK. Myten om, at journalister strammer historierne og løber med en halv vind, er sejlivet. I diverse undersøgelser havner journalister ofte nederst, når der skal uddeles point for troværdighed. Enhver kan trække på skulderen og sige: 'Hvem siger, at det passer, det stod jo bare i avisen?' Vi er snart værre end den berømte brugtvognsforhandler.

Journalisten kan nu bidrage til at udfordre myten en smule. Det vil være at stramme historien at skrive, at vi kan aflive fordommene, men vi kan i hvert fald fastslå, at alle journalister ikke altid strammer citater og historier.

Journalisten har i ugen fra mandag den 27. februar til fredag den 3. marts gennemgået en række nyheder fra forsiden af Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken for at kontrollere, om kilderne følte sig korrekt citeret.

Der er flere kontroversielle historier i puljen – vores tjek fandt sted midt i Muhammed-sagens tur i medie-manegen. Vi tjekkede også, om kilderne fandt artiklerne og overskriften dækkende. Og endelig: Har kilderne redigeret i citaterne?

I næsten samtlige artikler finder kilderne både overskrift og artikel dækkende. Og ingen kilder føler sig fejlciteret. Flertallet af kilderne lader tilmed journalisterne redigere citater uden at kontrollere efterfølgende. Her lidt vellyd fra kilde-koret:

»Jeg er blevet godt behandlet,« siger Henrik Sass Larsen (S).

»Jeg har stor respekt for de politiske journalis-ters arbejde. Der er ikke faktuelle fejl i historien,« lyder det fra Inger Støjberg (V).

»Historien er dækkende,« siger Hadi Khan fra foreningen Demokratiske Muslimer.

»Udenrigsministeren er korrekt citeret,« skriver Per Stig Møllers (K) pressesekretær.

Også de eksperter, Journalisten har bedt om en vurdering af undersøgelsen, er imponerede:

»Det er en tankevækkende undersøgelse,« siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved Copenhagen Business School.

»Ikke bare fordi så få kilder føler sig dårligt behandlet, men også fordi den viser, hvor enkelt man kan gennemføre kvalitetskontrol med nyhedsjournalistikken uden at træde kildebeskyttelsen for nær.«

Eksperterne finder det glædeligt, at der er så få smuttere:

»Der er grund til at være glad for, at myten om, at journalister er sjuskede eller uhæderlige, og at aviserne er utroværdige, hermed punkteres,« mener Jens Holme, nyhedschef på Radioavisen.

»Det bekræfter det indtryk, Radioavisen har, når den arbejder videre med avisernes historier. Med enkelte undtagelser kan vi stole på det, der står i aviserne,« siger han.

Men som skrevet kan vi ikke aflive historien om de strammende journalister helt. Nyhedschef på DR Lisbeth Knudsen synes, at resultatet lover godt – men sætter derpå fingeren på et ret ømt punkt:

»Analysen er jo begrænset i sit omfang.«

– Overrasker resultatet dig?

»Ja, på en måde. Når vi i vores medier arbejder med avishistorier, oplever vi i noget større omfang, end analysen viser, at folk ikke føler sig korrekt citeret,« argumenterer Lisbeth Knudsen.

»Vi gør jo vores egne daglige registreringer af, hvad der holder og ikke holder af avishistorierne, når vi begynder at tjekke dem efter i sømmene. Her er fejlraten noget større – og hos nogle aviser større end hos andre.«

En af ugens hotte historier er »Foghs frontal-angreb forarger oppositionen« fra Berlingske
Tidende den 27. februar.

Marianne Jelved, Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard, Frank Aaen og Henrik Qvortrup melder samstemmende, at de er korrekt citeret, og at historien holder. Kun Frank Aaen kan finde noget at kritisere overskriften for – og det er i småtingsafdelingen:

»Jeg er ikke forarget, men uenig med stats-
ministeren,« lyder det fra Aaen.

25 kilder fra 12 historier er blevet kontaktet. Fire kilder er skeptiske over for graden af drama i his-torien, men ingen føler sig fejlciteret.

»Resultatet siger vel i første omgang noget om, at journalister faktisk kan deres kram,« siger Troels Mylenberg, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

»At journalister i modsætning til det offentlige billede af standen rent faktisk citerer korrekt og ikke har en skjult interesse i at citere kilder for noget andet end det, de siger. Min oplevelse er, at journalister generelt har en meget høj integritet,« siger Troels Mylenberg.

Den kontroversielle historie om Muhammed-tegningerne fylder meget i medie-Danmark den pågældende uge. Jyllands-Posten rydder hele forsiden mandag den 27. februar med en parallel-historie til Berlingskes historie samme dag: »Modangreb på Fogh« hedder versionen i JP.

Forfatteren Stig Dalager, Helle Thorning-Schmidt (S), Marianne Jelved (R) og Pia Kjærsgaard (DF) føler sig alle godt behandlet. Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, der optræder som kilde i 'konkurrentens' artikel, tilføjer sågar:

»Der er tale om et på alle punkter fint og korrekt stykke journalistik og vel også en relevant nyhedshistorie i situationen. Jeg har – uden at have bedt om det – fået citaterne til mail-gennemsyn, men havde ikke noget ønske om ændringer, selv om der naturligvis er tale om et sammendrag af mine udtalelser.«

Også Politiken har kilder, der melder sig i de tilfredses kor. Artiklen »Fremmede agenter har frit spil i Europa« fra torsdag den 2. marts har Morten Østergaard (R) som kilde.

»Jeg kunne nok finde sager, hvor jeg er skævt citeret og en historie pustet op, men dette er ikke et sådant tilfælde,« lyder det fra politikeren.

Én artikel modtager kritik fra flere kilder, der mener, at Politiken strammer. Det gælder historien om, at børn mangler hjælp, når mor eller far er alvorligt syge (se næste side).

Troels Mylenberg:

»Hvis alle kilder er kritiske over for en artikel, bør det give journalisten og vedkommendes redaktører en del at tænke over. Journalister lever ene og alene af læsernes tro på, at det, der står i avisen, er den bedst opnåelige version af sandheden,« siger han.

Den betragtning er Fred Jacobsen, næstformand i Dansk Journalistforbund (DJ), enig i:

»Hvis alle medvirkende kilder er enige om, at artiklen er strammet vel rigeligt og dermed er fordrejet, så er det ikke acceptabelt,« siger Fred Jacobsen.

DJ-næstformanden havde gerne set, at Journalistens undersøgelse var større og mere repræsentativ. Med dét kritiske forbehold siger han:

»Det er godt for journalisternes faglige kunnen og troværdighed, at kilderne føler sig korrekt citeret. Det tyder på, at kilde og journalist er ekspert på hver sit felt.«

Fra forskerverdenen lyder der en opfordring til, at journaliststanden revser sig selv:

»Hvis man i fremtiden gennemfører den slags undersøgelser med jævne mellemrum, for eksempel administreret fra journalistuddannelserne, vil det uden tvivl tjene til at øge journaliststandens troværdighed,« siger professor Anker Brink Lund.

Alle interview i denne undersøgelse er foretaget via e-mail. Undersøgelsen er ikke repræsentativ.

Dokumentation efterlyses

Alle kilder er korrekt citeret – men artiklen i Politiken strammer dokumentationsværdien af en rapport, lyder kritikken. 'Hovedregning', forklarer journalisten.

STRAMNING. »Børn af sygdomsramte familier svigtes« lyder rubrikken i Politiken tirsdag den 28. februar i en forsidehistorie. Emnet er børn med alvorligt syge forældre, og indledningen slår problemet fast:

»Børnene har ingen at tale med om deres frygt og sorg. Familierne magter det ofte ikke selv. Og de professionelle voksne, børnene omgås til daglig, undgår helst at blande sig.

Derfor har tusindvis af danske børn akut behov for hjælp, når familien rammes af kronisk sygdom eller dødsfald, viser en ny dansk undersøgelse af problemet.«

Det er en historie, der hurtigt finder vej til andre medier. P1 Morgen afsætter godt fem minutter til den samme morgen. TV 2 har den i morgennyhederne. Og en række nyhedssites på nettet citerer ivrigt fra historien.

Det er en undersøgelse lavet af lederen af rådgivningscentret Unge og Sorg, Preben Engelbrekt, der leverer dokumentationen i Politikens historie. Hans undersøgelse er ifølge artiklen baseret på 'grundige samtaler', breve og dagbøger fra 50 berørte 'børn' i alderen 13-20 år.

Her begynder det at halte. Der er 42 og ikke 50 med i undersøgelsen. Det står på undersøgelsens forside.

I undersøgelsens metodeafsnit fremgår desuden, at der kun var tid til at gennemføre syv interview. Og de syv interviewede i undersøgelsen er ikke børn – der ellers er artiklens fokus – men derimod unge mellem 18 og 20 år.

Rapportens forfatter mener ikke undersøgelsen kan bruges til at generalisere i gængs videnskabelig forstand:

»Hvis denne undersøgelse skulle have en høj grad af repræsentativitet, skulle materialet have været større,« skriver Preben Engelbrekt i rapporten.

Der optræder tre kilder i artiklen. En af dem er socialminister Eva Kjer Hansen, der bliver konfronteret med problemet med de tusindvis af svigtede børn. Hun forklarer Journalisten, at tallene i artiklen er for store.

»At skrive, at tusindvis svigtes, eller at børn generelt er overladt til sig selv med deres sorg, er at stramme undersøgelsens resultater,« lyder det fra socialministeren.

Hun mener desuden, at Politiken begår den fejl – direkte eller indirekte – at sætte lighedstegn mellem antallet af børn med syge og døende forældre og så antallet af børn, der har behov for hjælp. I mange tilfælde håndterer den raske af forældrene eller andre tæt på barnet selv sorgbearbejdelsen med børnene.

»At 12.000 danskere rammes af kræft, og at mange af dem har børn, betyder ikke, at de alle skal have professionel behandling og terapi for at komme videre,« fremfører ministeren.

Preben Engelbrekt, manden bag undersøgelsen, er glad for, at budskabet om de svigtede børn kommer ud. Undersøgelsen er hans speciale fra Den sociale Kandidatuddannelse fra november 2005. Han mener dog, at artiklen blander forskellige undersøgelser sammen.

»Min undersøgelser viser eksempelvis ikke, at 'tusindvis af danske børn har akut behov for hjælp',« siger Preben Engelbrekt.

Han mener, Politiken har hentet denne dokumentation fra en anden undersøgelse lavet af lektor Michael Thastum – der også er kilde i Politikens forside-historie.

Mikael Thastum er enig i, at børn med alvorligt syge forældre er en overset gruppe. Men også han savner dokumentation:

»Såvel overskriften og underoverskriften som de første afsnit tegner et overdrevent billede uden egentlig hold i de empiriske kendsgerninger,« forklarer Mikael Thastum.

Adspurgt hvilken af de to undersøgelser – hans eller Engelbrekts – der leverer dokumentation til Politiken konklusion om, at 'tusindvis af danske børn har akut behov for hjælp', svarer Mikael Thastum kort og kontant:

»Ingen af dem.«

Dermed vakler dokumentationen for alvor under artiklens hovedpåstand.

Jeanette Ringkøbing, der har skrevet artiklen, dokumenterer med en mail-udveksling, at hovedkilden Preben Engelbrekt har sendt hende en takkemail, da avisen kom på gaden. Hun forklarer, at Preben Engelbrekt over for hende ingen kritik har fremført af forsiden.

»Taget dette forløb i betragtning vil jeg fremhæve, at det måske var værd for Journalisten at se på forsidekilders troværdighed. Det er langtfra første gang i pressehistorien, at
kilder prøver at trække udtalelser tilbage, når de oplever at komme på forsiden og måske endda i Radioavisen. Hvis en kilde ikke har særlig meget presseerfaring, kan det virke
som en stor mundfuld. Nogle vil måske forsøge at trække udtalelserne tilbage og skyde
på budbringeren,« forklarer Jeanette Ringkøbing.

Preben Engelbrekt har godkendt store dele af dækningen, dokumenterer Jeanette Ring-købing. Hun forklarer, at Preben Engelbrekt i sin rapport selv nævner, at 12.000 voksne i den erhvervsaktive alder hvert år får kræft.

»Mange af dem har hjemmeboende børn,« fremhæver Jeanette Ringkøbing.

Dertil kommer, at 19.000 børn og unge har mistet en af deres forældre, og at mange danskere har alvorlige sygdomme, forklarer Jeanette Ringkøbing.

»Der skal ikke megen hovedregning til for at konkludere, at det drejer sig om tusindvis af børn,« siger hun.

Da Preben Engelbrekt erfarer, at Jeanette Ringkøbings artikel med omtalen af hans undersøgelse bliver stillet i et kritisk lys på grund af hans kommentar, rykker han hende til undsætning:

»Det er helt korrekt, at jeg havde troet, det var Thastums tal, der blev brugt i forsideartiklen. Derfor bad jeg ikke om at få dette ændret. Men det er også rigtigt – som Jeanette Ringkøbing gør dig opmærksom på – at der sandsynligvis er mange unge, der har brug for hjælp, herunder også akut hjælp.«

Tilbage står, at det, som artiklen slår fast som et faktum, nu af hovedkilden omtales som en sandsynlighed.