De fleste sportsjournalister vender det blinde øje til, når krisen kradser i den lokale klub. Drop julekortene og vær kritiske, anbefaler to sportsjournalister, der selv har prøvet at få ørerne i maskinen.

Det er rarest at være populær. Det er også nemmest. Men som sportsjournalist på et lokalt medie kan denne popularitet nemt udvikle sig til et problem.

Lokale sportsjournalister har ofte et meget tæt forhold til deres kilder. Man hyggesnakker, møder dem i Brugsen og spørger til hinandens familier.

Denne venskabelighed er en gevinst, når klubben er i harmoni og henter sejre på banen. I den situation er klublederne parate til at fodre journalistvennerne med positive historier om eksempelvis nye spillere og kontraktforlængelser.

Den almindelige opfattelse blandt klubledere, både professionelle og amatører, er, at den lokale avis er en samarbejdspartner, et eksternt klubblad, der udelukkende skal bakke op om den lokale idræt.

Men når resultaterne svigter og interne stridigheder ulmer, står man som lokal sportsjournalist pludselig i et alvorligt dilemma. Kan man tillade sig at skrive dårligt om sine venner? At grave i konflikter, der vil sætte klubben i et dårligt lys? At stille kritiske spørgsmål til dem, man normalt plejer at udveksle glade ferieminder med?

Den nemmeste løsning ville være at vende det blinde øje til og kun skrive det, som klubben officielt vil sige om en kontroversiel sag – såsom »vi har ingen problemer« og »det er der ingen grund til at gøre en stor sag ud af«.

Vi fornemmer, at det er en løsning, som de fleste lokale sportsjournalister forfalder til af frygt for at komplicere hverdagen og ødelægge venskaber. De rigtig grimme historier lader de ligge til Ekstra Bladet og B.T.

Ingen tvivl om, at en lokal sportsjournalist må betale en høj pris for at skrive de kritiske historier, der for alvor sætter dagsordenen i lokalområdet.

Det ved denne bagsides forfattere alt om efter at have kulegravet interne stridigheder og tabuemner som våde klubfester i håndboldligaklubberne Team Tvis Holstebro og Bjerringbro FH.

Klubledere har vendt os ryggen, har råbt »hold jer væk« og har forlangt møder med chefredaktionen for at få stoppet artiklen.

Men er det et argument for at lade historierne ligge? Nej. Selvfølgelig ikke.

I en tid, hvor klubberne bliver mere og mere kommercielle og professionelle, hviler der et endnu større ansvar på den lokale avis. For det er efterhånden sjældent, at store medier som TV 2 og DR tager fat i de kontroversielle historier. Tv-stationerne er i dag så involveret i klubberne – både som sponsorer og rettighedshavere til kampene – at de kritiske vinkler bliver fravalgt. De journalistiske historier udvælges efter, hvilken kamp stationen sender i den kommende weekend.

Med hensyn til de landsdækkende morgenaviser er de ramt af så mange besparelser, at de kun har ressourcer til at fokusere på de overordnede linjer.

Det er en vanskelig balancegang at skrive om intern ballade den ene dag for dagen efter at skulle tjekke, om der er nye spillere på vej. Derfor er det nødvendigt med grundige over-vejelser, inden man fylder dynamit i kuglepennen.

Men uanset hvad, så er der kun en vej for en lokal sportsjournalist. Han skal sløjfe sine kilder af julekortlisten og få et professionelt forhold til dem. Han skal også passe på med at få for mange oplysninger uden for referat. Det kan binde ham på hænder og fødder, når krisen rykker ind i klubhuset.

Sporten fortjener at blive taget alvorligt. På godt og ondt.

Lars Hedegård Nielsen er sportsredakør på Dagbladet Holstrebro-Struer.
Michael Eskebjerg er sportsjournalist på Viborg Stifts Folkeblad.