search

Alene når det gælder

Da DR sidste år lancerede en ny strategi, var målet at hente seerne tilbage til skærmen. Jeppe Nybroe var manden, som ledelsen i DR især satte sin lid til kunne brænde igennem med sit nærvær og enorme talent for formidling. Men da han gik over stregen, var ansvaret hans alene.

Da DR sidste år lancerede en ny strategi, var målet at hente seerne tilbage til skærmen. Jeppe Nybroe var manden, som ledelsen i DR især satte sin lid til kunne brænde igennem med sit nærvær og enorme talent for formidling. Men da han gik over stregen, var ansvaret hans alene.

LEDELSESANSVAR. DR erkendte sidste år, at deres TV Avis stod i en alvorlig krise. De dårligst uddannede seere var på vej væk fra kanalen, fordi de ganske enkelt ikke forstod, hvad der blev sagt i udsendelserne. Indslagene var for abstrakte og for kedelige. Især stod det galt til for TV Avisen klokken 18.30, hvor seertallene raslede ned.

Som en seer sagde sidste år i en fokustest af TV Avisen:

»Jeg foretrækker TV 2, for dér forstår jeg næsten nyhederne.«

Det var særligt de unge, kvinderne, jyderne og fynboerne, som var på vej væk fra kanalen. DR var i risikozonen for at blive en kloge-kanal, som kun havde godt tag i de veluddannede mænd i storbyerne, der troligt sad og slumrede foran fjernsynet til TV Avisen klokken 21.00.

DRs kur mod de dalende seertal var at relancere nyhedsudsendelserne. En let og underholdende 18.30-udsendelse skulle lokke kvinder og jyder tilbage til kanalen. Og en smart og seriøs 21.00-udsendelse skulle trække de unge til. Jeppe Nybroe var med sine fremragende evner for at formidle nærværende og levende en vigtigt profil i den relancering, der skulle lokke de lavest uddannede tilbage til DR.

I JAGTEN PÅ NYE SEERE indførte redaktionen på DR to figurer. De skulle i det daglige arbejde være en slags pejlemærke for journalisterne. Den ene figur var Birte, en 49-årig hjemmesygeplejerske, bosat i en lejlighed i Vejle og med interesse for det nære. Hende skulle indslagene i 18.30-udsendelserne målrettes og passere det, der på DRs redaktion går under navnet en Birte-test.

Den anden figur var René. Ham skulle TV Avisen klokken 21.00 strikkes sammen til. René er 35 år, har kone og to børn og bor i eget hus nord for København. Han interesserer sig i højere grad for mere abstrakte og politiske spørgsmål, men ser de fleste nyheder på Internettet og TV 2.

Jeppe Nybroe stod internt i DR for alt det, DR gerne ville med sin 18.30-udsendelse. Hans evne for at brænde igennem på skærmen var helt unik. De medarbejdere, Journalisten har talt med, roser alle Jeppe Nybroe for det helt særlige talent for at kommunikere og trænge helt ud i krogene i de danske tv-stuer.

HANS TALENT for at kommunikere klart og levende, så Birte-typerne sad klistret til skærmen, blev også bemærket i DRs ledelse. Da han blev forfremmet fra sommerferievikar til fast vært på TV Avisen per 1. august sidste år, var det netop hans fremragende evner som formidler, TV Avisens chef Henrik Keith Hansen fremhævede:

»På den korte tid, Jeppe Nybroe har vikarieret som vært, har han meget overbevisende sat sig i den vanskelige stol. Han har haft masser af overskud og har på fornem vis bundet udsendelserne sammen i kraft af overblik, godt sprog og tilstedeværelse. I ham har seernes haft en sikker ankerperson, som har serveret nyheder og interviews, så de er til at forstå for alle,« sagde Henrik Keith Hansen dengang.

NYBROE VAR SÅ GOD en mand for TV Avisen, at det var hans portræt, der figurerede på forsiden af DRs etiske program. Og det var ham, der lagde stemme til nyhedernes telefonsvarer.

Samtidig med, at hans stjerne steg hos ledelsen, skabte han splittelse blandt kollegaerne. Flere kilder internt i DR fortæller, at der var stor misundelse omkring Jeppe Nybroe, der altid havde været klar til at sætte sig på det næste fly til alverdens brændpunkter.

Hans direkte facon var dog for meget for nogle kollegaer i DR, der anklagede ham for at være for vulgær og pumpet i sit sprog. I flere tilfælde klagede journalister på DR over, at deres indslag blev strammet for meget, når Nybroe sad i værtsstolen. I mindst et tilfælde førte det til
en påtale fra TV Avisens chef Henrik Keith
Hansen.

MEN KLAGERNE fra de andre journalister ændrede ikke på, at Jeppe Nybroe var Henrik Keith Hansens mand i front lige indtil den dag, hvor Nybroe gik over stregen og lavede det meget omtalte indslag om tilbagetrækningen fra Irak. Som det er kendt, foregav den højt profilerede vært, at han var på vej ud af Irak med 'nogle af de allersidste danske soldater', selvom han reelt var på vej ind i Irak, og selvom der på det tidspunkt, hvor indslaget blev sendt søndag aften, var over 100 danske soldater tilbage i Irak.

Jeppe Nybroe ankom til Kuwait torsdag den 26. juli. Dagen efter kørte han og de øvrige journalister og fotografer med en kolonne fra Kuwait ind i Irak, hvor han optog sit indslag, som han sendte
hjem samme dag. På billederne fra hans blog kan man se, at han sad og redigerede sine indslag sammen med den fotograf, han havde med. Men på grund af en langsom forbindelse kom indslaget ikke igennem, så det kunne ikke nå med i aftenens nyhedsudsendelser på DR. Indslaget måtte derfor ligge over.

LØRDAG ÆNDREDE DAGSORDEN SIG. Den danske lejr i Irak blev beskudt, og på den konkurrerende kanal TV 2 kunne Rasmus Tantholdt vise dramatiske billeder af sig selv liggende på gulvet under et angreb om morgenen klokken kvart over syv, kombineret med lange interviews med soldater, der fortalte om, hvordan de oplevede det, da teltdugen blev gennempløjet af granathuller.

Jeppe Nybroes indslag om tilbagetrækning kunne ikke bruges på en dag, hvor dagsorden var, at den danske lejr blev angrebet.

Søndag satte DRs nyhedsredaktion Jeppe Nybroes indslag på som topnyhed, selv om billederne var to dage gamle. På rulleteksterne den søndag efter TV Avisen klokken 21.00 stod der: 'Redaktion: Philip Khokhar' og 'Programansvarlig: Henrik Keith Hansen'.

Philip Khokhar og Henrik Keith Hansen har ikke ønsket at fortælle om forløbet og henviser til Ulrik Haagerup. Det er heller ikke lykkedes at få fat i Claus Buhr, som var vært den søndag.

Jeppe Nybroe ændrede i speaken til indslaget om søndagen. Hvis indslaget var blevet sendt om fredagen eller om lørdagen, var det blevet vist med en anden, oprindelig speak, der handlede om, at de danske soldater var mærket for livet af deres ophold i Irak. Det fortæller divisionschef i DR Nyheder Ulrik Haagerup.

Han fortæller også, at der var en dialog mellem Jeppe Nybroe og medarbejderne hjemme på redaktionen om søndagen, men han vil ikke fortælle, hvem der talte sammen hvornår, og hvad de diskuterede, eller hvem der tog initiativ til at bruge de to døgn gamle billeder til et nyhedsindslag om tilbagetrækning.

ANSVARET FOR FEJLENE i indslaget om tilbagetrækningen fra Irak var Jeppe Nybroes alene, fastslår Ulrik Haagerup. Han mener ikke, at medarbejderne hjemme på redaktionen kan klandres for, at de ikke opdagede, at indslaget var misvisende. Det er hans indtryk, at ingen på redaktionen var bevidst om, at Jeppe Nybroe brugte flere dage gamle optagelser. Han oplyser, at optagelser sendt hjem fra udlandet er mærket med dato, men han vil ikke oplyse præcist, hvordan datoen fremgår, da han 'ikke ønsker at bidrage til yderligere mistænkeliggørelse af medarbejdere.'

Hvordan kan man hjemme på redaktionen i Danmark sidde med optagelser om tilbagetrækning, der er fra før den lørdag, hvor den danske lejr fyldt med soldater bliver angrebet, og bruge dem til at vise et indslag om tilbagetrækning?

»Det tror jeg ikke, at de havde nogen mulighed for at vide på det tidspunkt. Det var i virkeligheden heller ikke det, indslaget lagde op til. Hvis man ser speaken, så handler den om, hvad der er korrekt søndag: At de første soldater er kommet ud af Irak, og at de er mærket for livet,« siger Haagerup.

I indslaget siger Nybroe, at 'nu ruller nogle af de allersidste danske soldater ud af Irak i ly af nattemørket' fra ladet af en pansret mandskabsvogn. Den bemærkning undrede de sig over i forsvaret, fordi der på det tidspunkt stadig var over 100 soldater tilbage i Irak. Det oplyser presseofficer i Forsvaret Kim Grünberger. Først onsdag den 1. august kørte den sidste kolonne ud af Irak, og derefter var der fortsat en mindre gruppe soldater tilbage.

»Vi grinede meget af det indslag. Jeppe Nybroe sagde, at han var på vej ud, mens han var på vej ind. Men vi har ingen bad feelings over for ham. Det var ikke noget, vi gad beskæftige os med, for vi ser så meget forkert i forvejen. Der var først officiel lukning af lejren to dage senere og langt over 100 soldater tilbage,« siger Grünberger.

EN SKRIFTLIG ADVARSEL og en pause fra DR på tre måneder. Det var, hvad Nybroe fik i første omgang. Grunden til, at Nybroe ikke straks fik en fyreseddel, var, at Ulrik Haagerup troede på, at der ikke var tale om bevidst manipulation fra Nybroes side, men udelukkende 'dårligt journalistisk håndværk'. Først da Jyllands-Posten afslørede, at Jeppe Nybroe i et indslag i Horisont havde genbrugt lyden af et granatnedslag to ekstra gange, førte det til et brud mellem Jeppe Nybroe og DR.

Hvordan kan man tro, at det ikke er bevidst manipulation, når man siger, at 'nu ruller nogle af de allersidste soldater ud', når det ikke var tilfældet, når han ved, at der stadig er over 100 mand i Irak?

»Jamen, jeg ved heller ikke, om det var bevidst manipulation. Jeg mente dengang, og jeg mener stadig, at jeg må lade tvivlen komme den anklagede til gode. Jeg kan ikke sætte mig ind i mandens hoved og vide, om han gjorde det med vilje. Hvis han ville snyde, så havde det været så tykt, og så ville det være blevet opdaget fredag aften. Så dum kan ingen være. Derfor vælger jeg at tro på ham, men sige, at sådan kan man ikke lave journalistik,« siger Ulrik Haagerup.

Ansvaret var altså alene Jeppe Nybroes, har Ulrik Haagerup slået fast.

»Ansvaret alene var Jeppe Nybroes. Der var ikke noget, man kunne klandre andre for, at de ikke fangede, sådan som forløbet var. Der var efter min bedste overbevisning ikke tale om bevidst manipulation,« siger Haagerup.

NÆRMERE DETALJER om, hvad der præcist skete i den redaktionelle proces, ønsker han ikke at gå ind i.

»Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer, for det er ikke fair over for Jeppe Nybroe. Han har fået sin straf,« siger Ulrik Haagerup.

Værten Claus Buhr siger i sit oplæg, at den danske lejr inden for det sidste døgn er udsat for raketangreb, og at en farlig tilbagetrækning er i gang. Hvordan kan de hjemme på redaktionen have i bevidstheden, at den danske lejr er blevet angrebet dagen før og så bruge to dage gamle optagelser til at vise, at de sidste danske soldater er på vej ud?

»Det er ikke noget, nogen er bevidst om,« siger Haagerup og fortæller, at det også var Jeppe Nybroe, der skrev oplægget.

Lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup er i skrivende stund i gang med at gennemgå Jeppe Nybroes indslag for, om der skulle være andet, som DR bør korrigere. Han mener dog også, at der er grund til at kigge på den redaktionelle proces.

»Det er vigtigt at se på den redaktionelle procedure omkring indslaget om tilbagetrækningen, og hvorfor man på TV Avisen ikke fanger sådan en fejl. Det, jeg vil undersøge, har dog det hovedsigte at undersøge, om der er behov for i andre sammenhænge at lave korrektioner over for seerne. Indslaget om tilbagetrækning har DR allerede klart sagt var misvisende,« siger Jacob Mollerup.

Han satte fut i den interne debat i DR, da han i et blogindlæg skrev, at sager som Jeppe Nybroe-sagen er udslag af en bredere tendens, hvor balancen mellem at fokusere på form og indhold jævnligt er tippet, så det er kommet til at handle mere om flow, afvikling, nærhed og intensitet på bekostning af indhold, præcision og seriøsitet.

AT BALANCEN efter hans mening i flere tilfælde er tippet, mener han er et ledelsesansvar, da det ifølge ham er ledelsen, der har udsendt signaler om, hvilken vej man skal, og hvordan nyhederne skal prioriteres og præsenteres.

»De problemer, man står med, er da klart resultatet af, hvordan tingene har været ledet, og hvordan der har været prioriteret,« har Mollerup sagt til Jyllands-Posten.

Han siger uddybende til Journalisten, om hvorfor han har rejst en debat om, at fokus på form har fjernet fokus på indhold:

»Jeg synes ikke, at debatten skulle handle om Jeppe Nybroe og granatnedslag. Sagen skulle mere ses som et symptom på en kultur, som er endt med at muliggøre, at det kunne ske – eller rettere – som ikke har været så stærk, at den kunne forhindre, at det skete,« siger Jacob Mollerup.

En diskussion af grænserne for hvor meget man må redigere i lyd og billeder, som flere medarbejdere har efterlyst, mener Jacob Mollerup er væsentlig nok.

»Men problemerne skal også ses i en bredere sammenhæng. DRs TV Aviser er under hårdt pres for at fastholde seere. Udfordringen er at gøre det uden at gå på kompromis med den kvalitet, præcision og troværdighed, som skal være fundamentet for DR,« siger han.

TV Avisens chef Henrik Keith Hansen skriver i den interne debat i DR, han har svært ved at se, at arbejdet med at lave en 18.30-udsendelse, der taler til dårligst uddannede og en 21-udsendelse, der appellerer til de veluddannede, har betydet, at Nyhederne har overfokuseret på formen på bekostningen af indholdet.

Det er helt rigtigt, at de er blevet mere bevidste om formen på TV Avisen efter ønske fra DRs chefredaktion, skriver Keith Hansen. Men han mener faktisk, at satsningen på 18.30-udsendelsen til dels er lykkedes. Seerne er holdt op med at falde fra. Det er også lykkedes at få flere almindelige mennesker og færre eksperter.

»Dette bevidste fokus på formsprog må naturligvis ikke betyde, at det går ud over præcisionen i vores indslag. Uanset, hvor let eller tungt vi formidler, skal præcisionen altid være i orden – også selv om vores reportere konstant møder større og større krav, som for eksempel at de selv skal redigere deres indslag og nu også i højere grad selv skal filme deres indslag,« skriver Henrik Keith Hansen, der mener, at Mollerup overser, at en lang række af DRs øvrige nyhedsudsendelser taler til de veluddannede mænd fra Storkøbenhavn, som DR traditionelt har fat i.

Ulrik Haagerup mener, at det er stupidt at sætte arbejdet med formsproget op som en modsætning til indholdet.

»Hvis man ikke er i stand til at fortælle en væsentlig historie på en tilgængelig måde, har man et problem, lige som man har et problem, hvis man ikke kan andet end at versionere komprimeret luft. Opgaven er at levere det vanskelige, det farlige og det svære på en måde, så folk forstår det og heller ikke vælge emner fra, bare fordi de er vanskeligt fortælbare,« siger Ulrik Haagerup. Hans oplevelse er ikke, at balancen er tippet, men han medgiver, at det kan være relevant at diskutere, hvor balancen skal være.

»Nogle vil gøre det til, at det i Danmarks Radio bare er blevet pop og fis og form. Det er jo ikke rigtigt. Selv hvis jeg ikke sad der, ville jeg fastholde, at DR er den eneste station i verden, der fastholder en time hver aften i primetime med kvalitetsjournalistik,« siger han.

Hele forløbet omkring Jeppe Nybroes afgang maner til eftertanke.

»Tvivlens nådegave om det, vi laver, nu er rigtigt, skal vi nok have mere ind på rygraden. Ikke at man skal mistænke hinanden. Men når en dygtig medarbejder kan finde på at gøre sådan noget, ligger der så noget i kulturen, hvor man siger: Jamen hvad pokker, et skud fra eller til, gør det så meget? Der er grund til at stramme op og diskutere, hvor grænsen går,« siger Ulrik Haagerup.

Jacob Mollerup foreslår, at DR bliver mere åben omkring sine overvejelser om konkrete problemer i nyhedsproduktionen.

»Jeg har for lang tid siden foreslået et site på dr.dk, hvor DR forklarede meget mere om overvejelserne bag nyhedsudsendelserne og om de konkrete problemer i udvalgte sager. Altså forklarede seerne, hvad der skete bag kulisserne, og hvilke overvejelser redaktionen gør sig. Det er mit indtryk, at brugerne gerne vil have det, og at folk har en meget større forståelse for fejl og udeladelser, når de får en forklaring på redaktionens arbejdsmuligheder. Internt på redaktionen tror jeg også, at øvelsen er sund,« siger Jacob Mollerup.

Større åbenhed kan desværre være en svær ting midt i en krisesituation.

»Men i det mindste kan DR begynde med at lægge problemer og dilemmaer ud på en rolig dag,« siger Mollerup.

Jeppe Nybroe har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. /

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen