Det står skidt til med lokaljournalistikken i USA. Det fremgår af en ny landsdækkende undersøgelse, som offentliggøres i dag. Og det til trods for et boom i nye online medier. Der er nemlig ikke sket et tilsvarende kvalitetsløft.

Det kan godt være, at mængden af websites og nyhedsmedier på nettet er eksploderet i de seneste år. Men hvis nogen gik og håbede på, at det også ville komme journalistikken til gavn, så kan de godt tro om igen.

Ifølge en helt ny national undersøgelse af lokaljournalistikkens tilstand i USA, har fremvæksten af nye online medier nemlig ikke resulteret i en tilsvarende styrkelse af journalistikken. Tværtimod. Særligt hårdt ramt er den lokale kvalitetsjournalistik.

Sådan lyder konklusionen i rapporten, der fremlægges i dag, skriver blandt andre New York Times.

Særligt slemt står det til i forhold til pressens dækning af de statslige myndigheder og kommunerne landet over – eller rettere mangel på samme, fordi dækningen er blevet reduceret med så alarmerende hastighed, at byråd og nationale guvernører nu har større magt og frihed til selv at sætte dagsorden og fuldstændig undgå at blive sagt imod.

Siden 2001 er antallet af redaktionelle medarbejdere på amerikanske dagblade da også gået tilbage med 25 pct. I gennemsnit.

»I mange lokalsamfund står vi nu over for en mangel på professionel lokaljournalistik, som man kan stole på,« hedder det i undersøgelsen, som er bestilt af de amerikanske kommunikationsmyndigheder, the Federal Communications Commission og skrevet af Steven Waldman, der er tidligere journalist på Newsweek og U.S. News and World Report.

»Og pressens funktion som den fjerde og kontrollerende statsmagt, som var grundtanken blandt journalistikkens forfærdre, og som anses for alt afgørende for et sundt demokrati, er i visse tilfælde i fare for helt at forsvinde på lokalt plan,« hedder det videre.

Rapporten går så langt som til at sige, at manglen på kvalitetsjournalistik og journalister i det hele taget betyder, at der er historier, der ikke længere bliver skrevet, at der er skandaler, som aldrig kommer frem i lyset, at regeringsfusk ikke bliver opdaget, at sundhedsfare ikke bliver identificeret i tide og at medierne helt overser kandidater til lokalvalg, som befolkningen dermed får begrænset viden om. 

I forlængelse af undersøgelsen fremlægger Steven Waldman i dag en række ikke-bindende anbefalinger til, hvad man kan og bør gøre. Blandt andet opfordrer han til, at det gøres til et krav i journalistskolernes uddannelsespensum, at de studerende trænes i lokaljournalistikken; at den amerikanske regering anvender flere annoncepenge på lokale medier frem for de nationale medier, at der oprettes et kabe-tv-stationer med fokus på offentlige anliggender (i stil med C-SPAN) og at man gennemfører skattelettelser i forhold til doneringer til nonprofit medieorganisationer.

Rapportens mål er ellers forholdvis beskedne: Først at fremmest var ønsket at vurdere sundheden i mediebranchen i USA og dernæste bestemme, hvorvidt lovgivningen er tidssvarende i forhold til den digitale mediealder. Men selv om undersøgelsens resultater er ganske indlysende, så giver den alligevel et dystert billede af lokaljournalistikkens situation.

Hovedproblemet er ganske enkelt, at der er stadig færre journalister til gå i dybden med de store tunge sager og dermed grave de ubehagelige historier frem.

Og dermed er det blevet langt lettere for politikere og myndigheder at slippe igennem med pressemeddelelser og egen dagsorden.

Og da mange lokalaviser hidtil har fungeret som første led i den nationale nyhedsfødekæde, så rammer det også de lokale tv-stationer og siden de nationale nyheder.

»Besparelserne har haft alvorlige konsekvenser for hele mediebranchen,« siger Waldman.

Ifølge Ken Paulson, der er chef for the American Society of News Editors, står det omvendt ikke helt skidt til med journalistikken i USA. Til Bloomberg Businessweek siger han, "at selv om der sandsynligvis sidder færre journalister og dækker byrådsmøderne og de lokale myndigheder, så har USA's aviser ikke opgivet den dybedeborende journalistik".

Ken Paulson peger samtidig på, at aviserne har mulighed for at lave gravejournalistik ved brug af databaser og sofistikerede high-tech redskaber.

»Vagthunden er stadig rigtig meget i live,« siger Paulson.