EFTER AT DAGEN måtte standse udgivelsen, møder man mange steder i branchen det synspunkt, at det mest skammelige ved DAGENs konkurs er, at ingen fremover tør binde an med en ny avis.

Det er enten noget værre sludder, eller i værste fald en gravskrift over de eksisterende aviser. Jeg var med til at lave 40 udgivelser af DAGEN, og jeg vil absolut ikke forsvare den excellente – det må man give ham – manipulator Peter Linck eller hans i bedste fald bundnaive løjtnant Kresten Schultz Jørgensen.

MEN NÅR DET er sagt, kommer den tunge del af branchen ikke udenom, at den fornyelse, DAGEN kom med, rettelig skulle have været kommet fra et af de eksisterende bladhuse fremfor fra Lykkeridder Linck. Bladhusene mangler nemlig i den grad nicheaviser, som kan opsuge de tusinder af læsere, der hvert år holder op med at abonnere på/købe Jyllands-Po-sten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og B.T..

De eksisterende aviser er simpelthen truet på livet, hvis mediehusene ikke snart udvider produktsortimentet med nicheaviser eller "lightudgaver" til de frafaldne.

DE TRE STORE morgenaviser har stadig som mål at øge oplaget. Men det går kun den modsatte vej. Overhovedet intet tyder på, at Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende hver kan øge oplaget med 10.000. Der findes simpelt-hen ikke 30.000 nye købere til produktet den store danske omnibus-avis. Den avistype har toppet som produkt, men ingen har villet erkende det.

Der skal altså udgives nogle flere titler/produkter for at øge oplaget, og de eksisterende produkter skal være skarpere/slankere. Og her er det, man må ud og lytte til, hvad markedet vil have. Ligesom man har gjort i andre brancher i årtier.

TØGER SEIDENFADEN mente efter DAGENS konkurs, at det var vigtigt at "advare" læserne om, at konkursen var som at lægge gift ud for nye initiativer – at Tøgers eget hus så kort tid efter annoncerede, at man vil starte den tyrkiske avis Haber, er en glædelig afkræftelse af hans spådom.

Det er også beklageligt, at fremtrædende tillidsfolk som Uffe Gardel fra Berlingske Tidende advarer imod, at man undersøger, hvad læserne egentlig gerne vil have og agerer derefter. Gardel afviser det med traveren om, at en avis ikke er en pølsefabrik.

Og det har han jo desværre ret i. Men kan det virkelig være rigtigt, at den bedste vej fremad er at stille sig tilfreds med den senest tiltrådte chefredaktørs mavefornemmelse for, hvad læseren vil have, og så fortsætte med at lave avis efter den velkendte recept:

Fri-mig-for-det-målgruppepis-hvis-jeg-synes-artiklen-er-interessant-bør-læseren-synes-det-samme.
Det bør man ikke være tilfreds med. Hverken som journalist eller ledelse i et bladhus – eller som abonnent eller potentiel aviskøber.

PÅ DANMARKS RADIO og TV2 – og alle andre elektroniske kanaler – har man i årevis anvendt professionel assistance for at finde ud af seernes og lytternes behov. Det har jeg aldrig hørt DRs tillidsfolk brokke sig over. Begge kanaler har også med succes – og netop ved hjælp af seer- og målgruppeundersøgelser – skabt hver deres lillesøster i form af DR2 og TV2 Zulu. Den ekstra kanal har betydet en stigning i stationernes samlede seertal. Og det er gjort for beskedne midler. Når man har en kanal, er det alt andet lige billigt at lave en mere, når man tager syndikering, genudsendelser og synergi til hjælp.

Og den tankegang bør snart indfinde sig i bladhusene. I modsætning til en start fra scratch, som var DAGENs præmis, er det for de eksisterende bladhuse en langt mindre omkostningskrævende affære. Der skal nok være tillidsfolk, der synes, at man bør være imod en nicheavis med 10-15 ansatte, som skal videreudnytte stof fra hovedproduktet. Tjaah. Hvis man ser sådan på det, kan man jo regne ud, hvor mange år der er til gravskriften, hvis den avis man arbejder på, konstant taber mellem 5.000 og 10.000 i oplag hvert år.

TÆNK HVIS MAN i stedet for jævnligt at skære en håndfuld dygtige folk væk lyttede til markedet og derefter bad de, der skulle have været fyret, om at lave en ny nicheavis, som kunne samle de abonnenter op, der forlader hovedproduktet, og som samtidigt kan tilfredsstille de annoncører, der har produkter til nichepublikummet.

Nu har Politiken taget tyrkerne, men der er, som jeg ser det, masser af andre nicher. Der var altså 10.000, der sprang på DAGEN. Eller hvad med at bryde monopolet på en weekendavis (Munch/Ejbøl). Eller hvad med en avis for den hastigst voksende gruppe; de gamle – med mindre Berlingske Tidende vælger dem som permanent målgruppe.

* Jens Langergaard er fhv. redaktionschef på DAGEN, har tidligere været godt otte år i Det Berlingske Hus, heraf tre år som tillidsmand og til sidst som leder af Berlingske Cross Media