Men den udenlandske presse var langt hurtigere ude med kritik af varetægtsfængsling end den danske, siger presseansvarlig i Greenpeace.

Torsdag blev en hektisk dag for Birgitte Lesanner. 20 tv-interviews plus radio og diverse aviser, det var menuen for hende som presseansvarlig i Greenpeace Danmark. Anledningen var løsladelsen af de Greenpeace-aktivister, der blev verdensberømte, da de lykkedes med at snige sig ind til dronningens gallamiddag, og yderligere helgengjorte efter Københavns Politi valgte at holde dem varetægtsfængslede på et noget omdiskuteret grundlag.

»Det har været fuldstændig fantastisk. Vi har virkelig haft travlt, også med udenlandske journalister. Den ene aktivist, Juan, er tæt på regeringstoppen i Spanien, og der har sagen været kæmpestor. I Norge, hvor den kvindelige aktivist kommer fra, var der et helsides avisopslag med hendes søster!« siger Birgitte Lesanner.

Hun roser også den danske presse for at være engageret og kritiske – både over for politiet og over for Greenpeace selv. Men hun har alligevel lagt mærke til en forskel på dansk og udenlandsk presses dækning af fængslingen.

Både i for eksempel Schweitz og i Spanien har de virkelig givet den gas: hvordan kan man være varetægtsfængslet så længe uden grundlag? Hvordan kan det her overhovedet foregå? Mens de danske medier var lidt længe om at komme i gang med den vinkel. Det var nærmest først, da juristerne selv gik ud med kritikken i en pressemeddelelse, at der kom gang i medierne,« siger hun.

Birgitte Lesanner kendte godt til happeningen på Christiansborg, og sad selv og skrev en pressemeddelelse, netop da de to velklædte aktivister foldede deres bannere ud. Men at sagen i længden skulle give så meget presseomtale, var hverken ventet eller planlagt.

»Tanken var at de slap ud næste nat, og så gik vi bare videre med noget nyt. Alle aktioner var rettet mod nøglelandenes delegerede og ikke imod pressen,« fortæller hun.

Nu blev historien – med assistance fra Københavns Politi – i stedet til en større principiel sag i den internationale presse. Men Birgitte Lesanner sender alligevel ikke mange venlige tanker til Per Larsen og co. for at medvirke til mediescoopet.

»Da jeg så, hvor hårdt det havde været for de mennesker at sidde indespærret … så nej. Den sag havde vi hellere have været foruden, og jeg synes den afslører nogle alvorlige huller i vores retssystem.«