Politisk reporter søgte om aktindsigt i Statsministeriet. Det fik højtstående embedsmand til at antyde, at journalisten ville få en dårligere betjening. Ministeriet beklager nu.

Pli. »Du kan ikke regne med, at vi både behandler et hav af aktindsigter, og at jeg også er flink over for dig.«

Sådan lød det fra en af Statsministeriets øverste embedsfolk, departementsråd og chef for indenrigsområdet i Statsministeriet Sophus Garfiel, i en telefonsamtale med Anders Heissel fra Altinget i februar 2010. Embedsmandens budskab var, at han ikke kunne give journalisten en venlig betjening, fordi han havde bedt om aktindsigt. Det fremgår af en båndudskrift af telefonsamtalen, som Anders Heissel optog.

Sagen tager sin begyndelse tilbage i januar 2010, hvor Anders Heissel som politisk reporter på Altinget vil skrive om statsminister Lars Løkke Rasmussens rejsehold. Rejseholdet skal lave et såkaldt 360 graders eftersyn af den danske folkeskole. Men hvem skal være rejseholdets medlemmer, og hvad er opgaven? Anders Heissel spørger ministeriet. Men uden held.

I stedet sender Anders Heissel en begæring om aktindsigt. Halvanden uge senere følger han op ved at ringe til Sophus Garfiel. Efter en indledende snak bliver tonen barsk.

»Foreløbig har du kørt en rimelig hård tone over for mig med aktindsigt og bang bang bang,« forklarer Sophus Garfiel.
Han vil gerne være venlig, fortæller han. Men det er svært på grund af aktindsigten.

»Når du beder om en aktindsigt, så gør du det meget formelt, og så er vi nødt til at køre det meget formelle. Jeg har svært ved at køre de to spor samtidig,« siger Sophus Garfiel ifølge båndudskriften.

Direktør og politisk redaktør på Altinget Rasmus Nielsen mener, at der i udtalelserne ligger en slet skjult trussel om forskelsbehandling.
»Han siger reelt, at vores journalist ikke skal komme for godt i gang, selv om aktindsigt er et helt almindeligt og fuldt lovligt værktøj.«

Rasmus Nielsen klagede derfor i midten af februar til Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Ombudsmanden bad Statsministeriet om en skriftlig redegørelse. Her beklager ministeriet, hvis Anders Heissel har oplevet, at han ville få en dårligere betjening.

Det udfald af sagen er Rasmus Nielsen tilfreds med. Ifølge Rasmus Nielsen viser sagen, at Statsministeriets embedsmænd fremover bør skrue ned for de personlige, subjektive kommentarer, når de passer deres arbejde.
»Når man ringer til ministerierne – og især Statsministeriet – er der en kedelig tendens til, at man bliver mødt med en gadedrengetone, som ikke er opgaven værdig. Det er det, udtalelserne fra Sophus Garfiel er udtryk for,« siger Rasmus Nielsen.

Han kan godt forstå, at embedsværket oplever det som besværligt, når medierne søger om aktindsigt.
»Men det skal højtstående embedsfolk ikke have en holdning til. De skal først og fremmest være sobre og ordentlige,« siger han.

Selv om det er fire måneder siden, Altinget bad om aktindsigt, har Statsministeriet stadig ikke svaret. I mellemtiden har Anders Heissel skiftet job til Dagens Medicin, og sidste holdbarhedsdato for historien nærmer sig hastigt. Den oprindelige ide var at præsentere offentligheden for tankerne bag rejseholdet inden regeringens møde i Vækstforum på Marienborg 3.-4. juni 2010.

»Når besvarelsen af et så simpelt spørgsmål trækker ud så længe, kan man som nyhedsmedie godt spørge sig, hvad vi skal bruge aktindsigt til,« siger Rasmus Nielsen.
Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på Journalisthøjskolen, hører jævnligt, at embedsfolk hellere vil klare en sag over telefonen.

»Embedsmændene giver gerne informationer, så længe de kan styre, hvad der bliver sagt. Man når journalisten bruger sin ret til at anmode om aktindsigt, får piben en anden lyd. Den venlige tone forsvinder, og sagen bliver trukket i langdrag,« siger Oluf Jørgensen, der mener, at den aktuelle sag er pinlig for Statsministeriet.
Han mener, at problemet er størst i centralforvaltningen.

»Det er en kultur, der skal ændres. Det kan ikke løses med paragrafer«.
Sophus Garfiel siger til Journalisten, at han ikke har yderligere at tilføje til sagen.