search

Aktindsigt med spredehagl

»Hvad det koster af tid og penge, når medarbejderne hos det offentlige skal lege researchere for journalisterne, vides ikke. Men billigt er det ikke.«

»Hvad det koster af tid og penge, når medarbejderne hos det offentlige skal lege researchere for journalisterne, vides ikke. Men billigt er det ikke.«

MISBRUG. Så sikkert som amen i kirken havner de med jævne mellemrum i posten hos landets 98 kommuner. En anmodning om aktindsigt. Sendt fra journalister, der øjner en ny sag – for ikke at bruge ordet skandale – i den kommunale verden. En borgmester, som har brugt nogle af skatteydernes penge på noget, der måske er problematisk.

Nogle politikere, der sammen med en eller flere embedsmænd har været på studierejse til Barcelona eller Bogense. Eller en kommunal leder, der måske har været til en fodboldlandskamp og bagefter har fået nogle fadbamser.
I disse uger er det især B.T., som bombarderer kommunerne landet over med anmodninger om aktindsigt omkring politikernes rejseaktiviteter, byrådsseminarer etc. Men deres kolleger fra andre medier holder sig heller ikke tilbage. Alene i Svendborg Kommune har vi inden for de seneste tre uger modtaget syv henvendelser fra medierne om aktindsigt.

I aktindsigtens hellige navn skyder stadig flere journalister med spredehagl i håbet om, at de rammer en sag. Det sker bare sjældent. Snarere virker aktindsigten efterhånden som den dovne journalists trofaste følgesvend. Så er det ikke journalisten selv, der skal i gang med det hårde arbejde. Nej, med aktindsigten som sit våben kan journalisten sætte sig tilbage på kontorstolen og vente på, at oplysningerne lander på bordet.

Imens står medarbejderne i det offentlige nærmest på baghovedet for at finde oplysninger frem, som journalisterne ikke selv gider grave op. Et arbejde, der betyder, at medarbejderne selvfølgelig må prioritere andre opgaver væk. Opgaver, der i vid udstrækning handler om borgerne – dem, som medarbejderne i det offentlige er sat til at servicere. Borgerne må vente, fordi en journalist igen har sendt en anmodning til landets 98 kommuner om at få svar på, hvor mange gaver en borgmester og en kommunaldirektør har fået de seneste fem år samt en angivelse af, hvem der har givet gaverne.

Hvad det koster af tid og penge, når medarbejderne hos det offentlige skal lege researchere for journalisterne, vides ikke. Men billigt er det ikke. Den historie fortæller journalisterne sjældent. Til gengæld vil de gerne fortælle historien om den lange sagsbehandlingstid hos kommunerne. Eller historien om gamle fru Pedersen der må vente i uger på at få et møde med sin sagsbehandler. Men de glemmer en del af forklaringen. At medarbejderne i kommunerne er i gang med at grave gamle papirer frem til journalisterne.

Og det er som udgangspunkt helt fint. Journalisterne er jo – når de holder festtaler – samfundets fjerde statsmagt. Fair nok. Og selvfølgelig er aktindsigten et af de midler, som den fjerde statsmagts repræsentanter kan bruge i deres arbejde – især når det kniber med åbenheden hos det offentlige. Men den åbenhed findes i dag i så udpræget grad, at det bør høre til sjældenhederne, at kortet med aktindsigt skal spilles.

Når det trækkes i snart sagt alle sager, mister det sin værdi. Resultatet bliver, at offentligt ansatte efterhånden føler sig mere som journalisternes ansatte end som det, de i bund og grund er: Borgernes medarbejdere. Men så kan journalisterne selvfølgelig brygge en historie om det.

Kim Barren er kommunikationschef i Svendborg Kommune og har været journalist i 23 år.

Kommentarer
5
Henrik Rasch
23.04.10 12:28
Re: Aktindsigt med spredehagl
Av, ja! Borgere og medier må altså snart se at få lært, at åbenhed i den offentlige forvaltning er noget omkostningstungt pjat - uanset gældende lovgivning på området. Medierne er nu engang bedst tjent med at optrykke de offentlige embedsmænds pressemeddelelser- helst uredigeret, så borgene for en gangs skyld kan få ordentlig besked. Godt at Journalisten bruger tryksværte til at fremme dette dybt fornuftige synspunkt.
Fremhævet af Journalisten
Merete Just
23.04.10 14:03
Re: Aktindsigt med spredehagl
Ja, vi er virkelig heldige, at der blandt os er så gode kolleger, der lige kan fortælle, hvordan blinde høns undgår at finde guldkorn!
Fremhævet af Journalisten
Kim Barren
23.04.10 19:24
Re: Aktindsigt med spredehagl

Kære Merete,

 Tak for kommentaren. Prøv at læse mit indlæg en gang til. Så kan det være du forstår det. Jeg er netop ikke modstander ag at du og dine kolleger kan søge aktindsigt. Problemet er derimod at der søges om alt mellem himmel og jord. Og der er jo også nogle der skal klare det arbejde f.eks. i kommunerne. Har du en konkret mistanke i Skive Kommue så søg aktingsigt på det istedet for at skyde med spredehagl som nogle af dine kolleger rundt om i landet gør, når de bevidstløst beder om aktindsigt i alle landets kommuner om dette eller hint.

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
23.04.10 20:22
Re: Aktindsigt med spredehagl
Hvor er det ærgerligt at se en tidligere journalist i denne situation. De bedste kommunikationsfolk får en god og åben snak med journalisten, så de lidt mystiske anmodninger undgåes. Jo mere lukket, jo flere af den slags anmodninger - så det er måske et tegn, som Kim Barren skulle forholde sig lidt proaktivt til. Hvis der er stor interesse for rejseakiviteterne, avr det måske en helt fin idé at lægge en liste ud på kommunens site - så er den sag jo klaret, let og ligetil.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Rasch
25.04.10 00:08
Re: Aktindsigt med spredehagl

Her er et skræmmende eksempel på, hvad der kan ske, når journalister helt urimeligt benytter sig af muligheden for aktindsigt. Det er ganske vist ikke fra Kim Barrens kommunale hverdag, men rent geografisk er det tæt på. Vi føler med dig Kim! ;-)

http://www.fyens.dk/article/1585986:Indland-Fyn--Patienter-ligger-i-egen-affoering

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen