Under Muhammed-krisen i 2006 rejste Ahmed Akkari rundt i Mellemøsten for at gøre opmærksom på, hvor forkert det havde været at trykke Muhammed-tegningerne. Politiken sagde dengang, at det var en dum ide at trykke tegningerne.
Nu har Ahmed Akkari skiftet synspunkt. Det har Politiken ikke.
Bo Lidegaard, din forgænger Thøger Seidenfaden har sagt: ”Selvfølgelig er tegningerne lovlige, men ikke desto mindre var det dumt at offentliggøre dem, og især var det dumt, at Danmark med regeringen i spidsen ikke gik i dialog med de mennesker, der blev vrede over tegningerne.” Er det en fejl, at Politiken lige siden tegningerne kom ud, har været så kontante i udmeldingerne omkring dem?
»Hvordan ordene faldt for år tilbage går jeg ikke så langt ind i, for det er ikke så frygteligt interessant i forhold til den aktuelle debat. Når det gælder Ahmed Akkaris nye udmeldinger, så glæder vi os over, at han bekender sig det værdigrundlag og friheden til debat, som han tidligere bekæmpede.«
Netop Ahmed Akkari går ud og forsvarer retten til at fremsætte krænkende og stødende udsagn i ytringsfrihedens navn. Har det fået dig til at ændre holdning?
»Der var masser af mennesker også dengang, som syntes, at det var en god ide. Ahmed Akkaris nye udmeldinger ændrer ikke vores synspunkt. Det var en meget skidt ide at bringe dem.«
Tirsdag skrev du følgende i din leder i Politiken: ”Vi må ubetinget insistere på vores frihed til at ytre os – også om religiøse spørgsmål. Det indebærer også retten til at trykke tegninger, der gør grin med profeten. Så langt juraen og rettighederne, der ikke står til diskussion. Vores demokrati bygger imidlertid også på en forpligtelse til dialog og til at forsøge at forstå vore modstanderes synspunkt og præmis. Det er denne dialog, der gør forskellen på frihed og demokrati.” Du siger dermed, at vi må insistere på retten til trykke tegninger, der gør grin med profeten, men at man ikke skal gøre det, fordi det ikke er demokratisk over for muslimer. Hvordan hænger det sammen med ordet ytringsfrihed?
»Man skal holde sig to ting for øje. Vi har ret til at ytre os om hvad som helst inden for lovens rammer. Den ret må vi insistere på. Det er ikke ensbetydende med, at det er en god ide at sige hvad som helst. Vi mener, at det var en dårlig ide, at Jyllands-Posten bragte tegningerne. Det er i fuld overensstemmelse med at mene, at de har lov til at bringe dem, men det er skidt for demokratiet at bringe dem. I et demokrati diskuterer vi med hinanden. Det gør vi bedst på en ordentlig måde.«
Mikkel Andersson skriver i en klumme i jeres avis, at han mener, at Politiken bør undskylde sit ”massive svigt efter Muhammed-krisen”. Hvad siger du til det?
»Jeg mener ikke, at Politiken har svigtet. Jeg køber ikke den med, at det at insistere på, at man skal tale ordentligt, er at svigte ytringsfriheden. Vi har aldrig argumenteret for, at man ikke må sige det ene eller det andet,« siger Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Bo Lidegaard kan snakke løs fra nu af til han bliver 100 år, men han vil aldrig nogensinde kunne eliminere den ubestridelige historiske kendsgerning, at dagbladet Politiken begik et ufatteligt forræderi mod demokratiet og ytringsfriheden som ”kronjuvelerne” for alle frihedselskende mennesker på kloden, da hans avis indgik et vanvittigt forlig med den saudiarabiske advokat Faisal A.Z. Yamani i februar 2010, der helt grinagtigt påstod over for hele verden, at han personligt repræsenterede nogle direkte efterkommere af profeten Muhammed.
Chefredaktøren mener selvfølgelig ikke, at dagbladet Politiken skal undskylde noget som helst, ej heller nu hvor Ahmed Akkari tilsyneladende har fortrudt sine aggressive handlinger i foråret 2006, hvor imamen ophidsede den muslimske verden med 1,3 milliarder troende muslimer til at hade en lille demokratisk nation i det nordlige Europa på grund af nogle uskyldige satiriske tegninger. Godt hjulpet på vej af afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden og Enhedslistens afstumpede politikere, der stod på de verdensomspændende arabiske tv-kanaler og tilsvinede en demokratisk folkevalgt VK-regering, udelukkende på grund af deres ubændige had til Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag.
”Vores demokrati bygger imidlertid også på en forpligtelse til dialog og til at forsøge at forstå vore modstanderes synspunkt og præmis. Det er denne dialog, der gør forskellen på frihed og demokrati”, skriver Bo Lidegaard i sin leder tirsdag den 6. august, og understreger dermed sin skråsikre holdning om, at det i hans optik er udemokratisk, at genoptrykke Muhammed-tegningerne, fordi det gør muslimerne kede af det, og man skal naturligvis ikke unødigt krænke dem, for det er ikke demokratisk over for muslimerne.
Bo Lidegaard nævner i slutningen af interviewet med Journalisten, ”at netop i et demokrati taler og diskuterer vi med hinanden, og det gør vi bedst på en ordentlig måde”, og lige netop den udtalelse kan man da uden overdrivelse kalde hykleri og dobbeltmoral i verdensklasse, når man tænker på det iskolde faktum, at netop dagbladet Politiken gennem de sidste 10-15 år har ladet Roald Als tegne den ene nedladende tegning efter den anden af Pia Kjærsgaard, og generelt fremstillet hende i tekst og billeder som et stinkende uhyre og rottemenneske, ikke bare for alle os etniske danskere, men også for millioner af muslimer verden over.
Men det er jo så dejligt nemt og risikofrit at håne, spotte, nedgøre og tilsvine fredelige demokratiske politikere som Pia Kjærsgaard og hendes 500.000 vælgere hos Dansk Folkeparti, der aldrig nogensinde kunne drømme om at dræbe Roald Als på grund af hans ondskabsfulde satiriske tegninger eller avisens mange svinske artikler om politikeren. Ligesom de heller ikke bombesprængte JP/Politikens Hus, da Politiken for nogle år siden lod forfatteren Carsten Jensen kalde dem for ”en skimlet sekt af kældermennesker”, alt imens chefredaktionen på samme tid indgik et ynkeligt forlig med nogle påståede direkte efterkommere af profeten Muhammed, der repræsenterer verdens mest brutale islamistiske regime ved navn Saudi-Arabien.
Bo Lidegaards demokratiopfattelse og moralske kompas er helt forskruet.
Bo Lidegaard......... Du har en svær sag !