Akkari rokker ikke Lidegaard

Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, roser Ahmed Akkaris nye værdigrundlag, men ændrer ikke selv holdning til Muhammed-tegningerne: »Jeg synes stadig, at det var en skidt ide at bringe dem«

Under Muhammed-krisen i 2006 rejste Ahmed Akkari rundt i Mellemøsten for at gøre opmærksom på, hvor forkert det havde været at trykke Muhammed-tegningerne. Politiken sagde dengang, at det var en dum ide at trykke tegningerne.

Nu har Ahmed Akkari skiftet synspunkt. Det har Politiken ikke.

Bo Lidegaard, din forgænger Thøger Seidenfaden har sagt: ”Selvfølgelig er tegningerne lovlige, men ikke desto mindre var det dumt at offentliggøre dem, og især var det dumt, at Danmark med regeringen i spidsen ikke gik i dialog med de mennesker, der blev vrede over tegningerne.” Er det en fejl, at Politiken lige siden tegningerne kom ud, har været så kontante i udmeldingerne omkring dem?

»Hvordan ordene faldt for år tilbage går jeg ikke så langt ind i, for det er ikke så frygteligt interessant i forhold til den aktuelle debat. Når det gælder Ahmed Akkaris nye udmeldinger, så glæder vi os over, at han bekender sig det værdigrundlag og friheden til debat, som han tidligere bekæmpede.«

Netop Ahmed Akkari går ud og forsvarer retten til at fremsætte krænkende og stødende udsagn i ytringsfrihedens navn. Har det fået dig til at ændre holdning?

»Der var masser af mennesker også dengang, som syntes, at det var en god ide. Ahmed Akkaris nye udmeldinger ændrer ikke vores synspunkt. Det var en meget skidt ide at bringe dem.«

Tirsdag skrev du følgende i din leder i Politiken: ”Vi må ubetinget insistere på vores frihed til at ytre os – også om religiøse spørgsmål. Det indebærer også retten til at trykke tegninger, der gør grin med profeten. Så langt juraen og rettighederne, der ikke står til diskussion. Vores demokrati bygger imidlertid også på en forpligtelse til dialog og til at forsøge at forstå vore modstanderes synspunkt og præmis. Det er denne dialog, der gør forskellen på frihed og demokrati.” Du siger dermed, at vi må insistere på retten til trykke tegninger, der gør grin med profeten, men at man ikke skal gøre det, fordi det ikke er demokratisk over for muslimer. Hvordan hænger det sammen med ordet ytringsfrihed?

»Man skal holde sig to ting for øje. Vi har ret til at ytre os om hvad som helst inden for lovens rammer. Den ret må vi insistere på. Det er ikke ensbetydende med, at det er en god ide at sige hvad som helst. Vi mener, at det var en dårlig ide, at Jyllands-Posten bragte tegningerne. Det er i fuld overensstemmelse med at mene, at de har lov til at bringe dem, men det er skidt for demokratiet at bringe dem. I et demokrati diskuterer vi med hinanden. Det gør vi bedst på en ordentlig måde.«

Mikkel Andersson skriver i en klumme i jeres avis, at han mener, at Politiken bør undskylde sit ”massive svigt efter Muhammed-krisen”. Hvad siger du til det?

»Jeg mener ikke, at Politiken har svigtet. Jeg køber ikke den med, at det at insistere på, at man skal tale ordentligt, er at svigte ytringsfriheden. Vi har aldrig argumenteret for, at man ikke må sige det ene eller det andet,« siger Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard.