search

Akademiske DR-journalister i klemme

  Mellem 20 og 30 journalister i DR er tvunget over på akademikernes overenskomst, selv om de er medlemmer af Journalistforbundet. Det vil vi ikke finde os i, siger Journalistforbundets formand. FAGFORENINGSSTRID. Forestil dig følgende: En nyuddannet journalist fra Roskilde Universitetscenter (RUC) bliver ansat i DR. Han skal arbejde som journalist. Ingen tvivl om det.

Mellem 20 og 30 journalister i DR er tvunget over på akademikernes overenskomst, selv om de er medlemmer af Journalistforbundet. Det vil vi ikke finde os i, siger Journalistforbundets formand.

FAGFORENINGSSTRID. Forestil dig følgende: En nyuddannet journalist fra Roskilde Universitetscenter (RUC) bliver ansat i DR. Han skal arbejde som journalist. Ingen tvivl om det. Alligevel vil DR ikke ansætte ham på Journalistforbundets overenskomst. DR insisterer på, at journalisten skal ansættes under akademikernes løn- og arbejdsvilkår.

Den lyder mærkeligt, men historien er virkelighed for mellem 20 og 30 journalister i DR i dag. Og der kommer hele tiden flere til.

Det grundlæggende problem er, at Akademikernes Centralorganisations (AC) og DJs aftaler med DR overlapper hinanden. AC har en uddannelsesoverenskomst. Har man bestemte uddannelsestitler som eksempelvis cand.comm. fra RUC, sorterer man under AC. DJ har derimod en såkaldt områdeoverenskomst. Hvis man beskæftiger sig med journalistisk arbejde, sorterer man under DJs overenskomst.

Nogle havner altså under begge aftaler – og her vælger DR at bruge AC-overenskomsten.

»Det er noget skidt for den enkelte. Men det svækker også vores position som faglig organisation,« siger DRs fællestillidsrepræsentant, Bodil Rahbek.

»Vi står jo med en voksende skare af journalistiske medarbejdere i DR, som ikke vil være omfattet af en eventuel konflikt.«

Hun henleder opmærksomheden på det paradoks, at journalister i klemme heller ikke kan strejke med akademikerne, da de jo stadig er medlemmer af DJ.

Når et DJ-medlem bliver tvunget på en akademiker-overenskomst, afføder det samtidig en række andre problemer:

Man skal flytte pensionsselskab, man kan ikke blive tillidsrepræsentant – hverken for journalisterne eller akademikerne – og man kan heller ikke få hjælp i en forhandlingssituation.

De kvindelige medarbejdere vil også mærke forskellen den dag, de bliver gravide, for så kan de først gå på barsel fire uger før terminen – i stedet for otte uger før

En anden væsentlig forskel er den såkaldte nat-kompensation. På DJ-overenskomst opsparer man 25 minutter i sin timebank for hver times arbejde i tidsrummet mellem midnat og klokken seks om morgenen. På AC-overenskomst er det kun det halve. Opsiger man sin stilling, får man på DJ-overenskomst udbetalt optjent sabbat – på AC-overenskomst mister man det hele.

Bodil Rahbek mener, at de dobbeltdækkede journalister bør have ret til selv at vælge overenskomst. Og det er Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregård, fuldstændig enig i.

»Det er en urimelig situation. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i, at anden organisation tvinger vores medlemmer til at være på deres overenskomst, når vi selv har en overenskomst på området,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Journalistforbundet kører derfor en voldgiftssag mod DR i øjeblikket. Sagen er ikke afgjort, men handler om en ung sportsjournalist, der er uddannet på RUC og imod sin vilje tvunget over på ACs overenskomst.

Senere i denne måned skal Journalistforbundets formand mødes med DR og Magisterforbundet, som er medlem af AC, for at diskutere sagen.

Journalister fra SDU står ikke på ACs uddannelses-overenskomst. Dermed skulle man tro, at de var sikret en ansættelse på Journalistforbundets overenskomst. Men fællestillidsrepræsentant Bodil Rahbek understreger, at hun ikke kan afvise, at journalister fra SDU også er blevet anbragt på ACs overenskomst.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen