
Anders Christiansen, vært og redaktør på radioprogrammet AK24syv, har Brian Mikkelsens 'Kulturkanon' liggende på skrivebordet på Vesterbro. "'Kulturkanon' er stadig sjov at slå op i indimellem. Det var simpelthen sådan et latterligt projekt," siger han. Foto: Jacob Nielsen
Hvem: Anders Christiansen
Hvad: Vært og redaktør på kulturprogrammet ’AK24syv’
Hvor: Kødbyen på Vesterbro i København
”2018 står for outstanding”.
Sådan står der med grøn sprittusch på et whitboard ved siden af Anders Christiansens skrivebord på AK24syv, hvor han er vært og redaktør.
Sætningen er kulturprogrammets mantra for 2018, fortæller Anders Christiansen.
”Det er selvfølgelig ment lidt ironisk. Vi arbejder meget imod corporate branding og djøfisering,” siger han.
Når Anders Christiansen arbejder på det lille kontor i Kødbyen på Vesterbro i København, hvor redaktionen holder til, ser det typisk heller ikke særligt corporate ud. For det meste arbejder han med benene på bordet og computeren i skødet.
På billedet nedenfor kan du føre musen over de interaktive røde felter på Anders Christiansens skrivebord og læse om rodet på hans bord.