Aftenposten skal skære 100 mio. kr. på to år

I 2009 skal norske Aftenbladet spare 50 mio. kr. og yderligere 50 mio. kr. inden udgangen af 2010. Avisen håber at undgå fyringer.

I 2009 skal norske Aftenbladet spare 50 mio. kr. og yderligere 50 mio. kr. inden udgangen af 2010. Avisen håber at undgå fyringer.

Norges næststørste avis, Aftenposten, skal i alt spare 100 mio. kr. i løbet af de næste to år. Målet er at undgå fyringer og i stedet indgå frivillige fratrædelser med medarbejderne, hvilket vil koste avisen et engangsbeløb på 60-70 mio. kr. På længere sigt vil det dog give Aftenposten store besparelser. I alt forventer ledelsen at kunne skære avisens omkostninger ned med 50 mio. kr. i løbet af 2009 og yderligere 50 mio. kr. inden udgangen af 2010. Det skriver Journalisten.no

Aftenposten udkommer som den eneste norske avis to gange dagligt. Morgenudgaven er landsdækkende og Norges næststørste avis efter VG, mens eftermiddagsudgaven, Aften, er en lokalavis for Oslo og omegn og er landets fjerdestørste avis.

1 Kommentar

Jan Eskildsen
25. MARTS 2009
Re: Aftenposten skal skære 100 mio. kr. på to år
Er det en fejl, at der står Aftenbladet, eller er der tale om to aviser?