Aftale: DR vil fryse lønnen for at forhindre fyringer

”Det vidner om et stærkt sammenhold og solidaritet, at medarbejderne i DR vælger at give afkald på lønstigninger de næste år,” siger DJ-formand Lars Werge. Ledelse og tillidsfolk er enige om at fryse lønnen i to år, selv om det kan betyde reallønsnedgang. Omdiskuteret taxaordning udfases. Nu skal medarbejderne stemme om aftalerne

Ingen lønstigninger i to år, og en lille lønstigning det tredje. Det er kernen i de overenskomstaftaler, som tillidsfolk og ledelse i DR netop er blevet enige om.

Til gengæld har medarbejderne fået en såkaldt "tryghedsaftale", som beskriver vilkårene, hvis DR gennemfører sparerunder inden for de næste tre år. Det handler først og fremmest om at ruste sig til den sparerunde, ledelsen har varslet.

Der er tale om i alt tre overenskomstaftaler, som dækker Dansk Journalistforbund og alle AC-organisationerne i DR – Dansk Magisterforening, DJØF, Dansk Bibliotekarforbund og Ingeniørforeningen. DJ repræsenterer cirka 1.050 DR-medarbejdere, mens AC-organisationerne organiserer cirka 450. Det svarer ifølge DJ til cirka 60 procent af DR’s organiserede arbejdsstyrke.

Fryser lønnen i to år

Konkret betyder aftalerne, at lønnen fryses de to år fra 1. juni 2017 til 31. maj 2019. Herefter stiger lønnen 1,2 procent i det tredje år. Der vil desuden være op til 0,3 procent til fordeling i personlige tillæg.

Aftalerne vil dermed formentlig betyde et reallønsfald for medarbejderne i DR, da inflationen forventes at stige mere end 1,2 procent på tre år.

"Tryghedsaftalen" træder i kraft, hvis ledelsen gennemfører fyringer inden for de næste tre år. Ifølge Journalistens oplysninger har parterne regnet sig frem til, at aftalen skønnes at spare DR for cirka 20-25 mio. kr. Dermed forventer DJ at have undgået cirka 45 stillingsnedlæggelser.

Derudover er det en del af tryghedsaftalen, at ledelsen "så vidt muligt" skal imødekomme ønsker om frivillige fratrædelser. Der er samtidig aftalt minimumsvilkår for medarbejdere, som fratræder frivilligt.

[factbox:1]

Tabte sag om frokostpause

De spareplaner, som er blevet en central del af aftalerne, hænger sammen med den voldgiftssag, der blev afgjort i februar 2017. Her tabte DR’s ledelse sagen mod en række fagforeninger med Dansk Journalistforbund i spidsen. Ledelsen ønskede at afskaffe den lønnede frokostpause, men tillidsfolkene afviste, at det kunne lade sig gøre uden at genforhandle overenskomsten.

DR's ledelse varslede medarbejderne i et brev i oktober 2015, at de ville afskaffe den lønnede frokost per 31. maj 2017. Hvis medarbejderne ikke kunne acceptere det, måtte de betragte sig som opsagt samme dag. Det førte til arbejdsnedlæggelse og store protester fra både medarbejdere og tillidsfolk. Men ledelsen stod fast.

Ifølge DR’s ledelse ville man i forbindelse med afskaffelsen gennemføre besparelser for i alt 45 mio. kr. som led i DR’s store økonomiplan.

Men da DR tabte sagen om frokostpausen, varslede ledelsen, at man måtte finde besparelserne på anden vis. Det er for at undgå, at det betyder massefyringer, at tillidsfolkene har indgået aftalen om at gå ned i realløn. Som nævnt ovenfor vurderer DJ, at aftalen har fundet 20-25 af de 45 mio. kr., som ledelsen vil spare.

[quote:0]

”Jeg synes, det vidner om et stærkt sammenhold og solidaritet, at medarbejderne i DR vælger at give afkald på lønstigninger de næste år for at sikre arbejdspladser. DR’s medarbejdere har brug for ro på bagsmækken, og til at lave det kvalitetsindhold, som skal bære dansk public service fremad,” udtaler DJ-formand Lars Werge i en pressemeddelelse.

”DR’s medarbejdere har stået i en svær og utryg situation, hvor de har vidst, at DR havde planer om en række afskedigelser. Med denne aftale skaber vi mere tryghed for medarbejderne over de næste år og hjælper samtidig DR med en konstruktiv løsning på det fælles problem, at DR skal spare,” fortsætter han.

Nu skal medarbejderne stemme

Freelancerne i DR er også omfattede af aftalerne. Også her fastfryses honorarer og lønninger i to år og skal forhøjes med 1,2 procent i 2019. Denne forhøjelse fordeles, så 1,1 procent regulerer alle minimumstakster op, mens de sidste 0,1 procent skal hæve nattillægget til freelancere fra 60 til 100 kroner i timen (mellem klokken 00 og 6).

Det er tillidsfolkene, der har forhandlet aftalerne. Men det er medarbejderne selv, der afgør, om de vil acceptere resultatet. DJ gennemfører en urafstemning blandt de ansatte på DJ's overenskomst. Desuden vil man gennemføre en vejledende urafstemning blandt freelancerne.

DJ forventer at forelægge aftalen for sin hovedbestyrelse den 23. maj, så urafstemningen kan sættes i gang den 24. maj med deadline den 14. juni.

[factbox:0]

Konflikt udsat

Aftalerne lander på et tidspunkt, hvor både ledelse og medarbejdere ellers har varslet konflikt. DR’s ledelse har varslet lockout af medarbejderne med start den 1. juni 2017, og både DJ og AC-organisationerne har varslet strejke med start samtidig. Betingelsen for at undgå konflikt er fra begge parter, at man inden kan lande en ny overenskomst.

Nu er begge konfliktvarsler udsat til den 20. juni. Inden da forventer både DJ og AC at have svar fra deres berørte medlemmer på, om aftalen kan accepteres.

Pensionsalder afskaffes

Overenskomstaftalerne har også en række andre konsekvenser:

Den omdiskuterede kørselsordning i DR udfases frem til 1. januar 2019. Kørselsordningen har betydet, at nattevagter kan tage taxa eller få udbetalt kørselspenge. Midlerne konverteres til at forhøje tillægget for natarbejde, ligesom pensionsbidraget til DJ-ansatte hæves med 0,2 procent.

Pensionsalderen afskaffes. I dag skal medarbejdere gå på tvungen pension, når de bliver 70 år.

Derudover lægges op til, at DJ og AC's to forskellige overenskomster på programområdet sammenlægges fra 2020.

0 Kommentarer