To dage om ugen har en afspændingspædagog fast arbejde i Politikens Hus. Alle i det store bladhus kan få behandlet ømme muskler eller få gode råd til en bedre indretning af deres arbejdsplads.

»Nakken. Det er kun én ud af 1000, der ikke har spændinger i nakken.«
Afspændingspædagog Inge Olander tøver ikke et sekund, når hun bliver spurgt om den hyppigste lidelse hos medarbejderne på Politiken og Ekstra Bladet – bladhuset, hvor hun har haft sin faste gang to dage om ugen de sidste fire år.
»De fleste har også problemer med skuldrene – og så højre arm. Musearmen,« fortsætter hun.
»Mange af spændingerne kommer af stress. I et bladhus arbejder folk med mange ting på en gang og ofte på lange vagter. Og de fleste har fået meget mere stillesiddende arbejde. Det er helt forkert, for vi er skabt til at bevæge os.«
Men vi bevæger os mindre og mindre, mens vi er på arbejdet, har Inge Olander iagttaget. For eksempel har det interne computer-mail-system afløst mange af de små gåture hen til andre kolleger på redaktionen.
Derfor er det allerførste, afspændingspædagogen spørger folk om, når de kommer til hendes lille konsultation med smerter i muskler eller led, om de dyrker noget sport eller motion i fritiden.
»Utrolig mange siger, at fordi de arbejder så meget, så prioriterer de motion lavt – på trods af at de tidligere har været glade for at dyrke en eller anden form for sport,« fortæller Inge Olander.

Fritidsnørder
Hun blev i starten ret chokeret over at opdage, at mange medarbejdere brugte fritiden på at sidde foran computeren derhjemme.
»Jeg kunne ikke forstå, at de kunne sidde flere timer og skrive eller surfe på Internettet efter en hel dag foran skærmen på arbejdet. Jeg ville tro, at når man har siddet stille så længe, så må man trænge til at røre sig – cykle, svømme, løbe eller trave en ordentlig tur.«
»Mange siger, at de er for trætte til at motionere – og så er det lettere at sætte sig foran computeren eller smide sig foran tv'et.«
»Så prøver jeg at forklare, at man både får energi og overskud af at dyrke motion – det ved de fleste jo godt i forvejen. Men når jeg så går i gang med – bogstaveligt talt – at trykke på deres ømme punkter og fortæller dem, hvorfor de skader er opstået, og at det kan udvikle sig til betændelse eller slidgigt – så er der mange, der indser, at det faktisk er alvor. Jeg giver dem åbenbart et spark, for mange er senere kommet i gang med en eller anden form for motion.«

Telefon-uvaner
Inge Olanders to ugentlige dage i Politikens Hus deles mellem to hovedopgaver. Dels giver hun individuelle behandlinger til medarbejdere, der har fået ondt et eller andet sted på kroppen – men en lige så vigtig del af hendes arbejde er at forebygge skader og ændre ‘dårlige vaner'. Derfor gennemgår hun hver eneste afdeling i huset, hvor hun iagttager medarbejdernes arbejdsstillinger og indretningen af deres arbejdspladser. For tiden er hun i gang med Polfoto.
»Noget af det første, jeg gør, er at fjerne harddisken de steder, hvor den står under skærmen. Det giver et skadeligt knæk i nakken, som kan give hovedpine.«
En anden klassiker er telefonen.
»Journalisterne taler jo meget i telefon. Som regel står den yderst på skrivebordet, selv om man bruger den hele tiden. Det er uheldigt, for så skal man række for langt efter den – mange gange på en dag. Men det allerværste er, når telefonrøret holdes fast ved hjælp af skulderen, fordi man lige skal slå op i en bog eller lede efter nogle papirer, mens man taler. Det giver spændinger her og nu, men på længere sigt kan det give slidgigt i nakken,« siger Inge Olander, som også lægger mærke til, hvordan medarbejderne går og står, for det nytter ikke meget, at man har fået et bord, der kan hæves, hvis man står med overstrakte knæ.
»Det belaster brusken i knæledet og kan lægge grunden til slidgigt. Desuden giver det et større svaj i lænden, hvilket kan give ondt i ryggen.«

På briksen
Alle medarbejderne i de afdelinger, Inge Olander tjekker, tilbydes også en individuel behandling – en seance, der varer en god times tid. Ligesom hun også behandler resten af husets medarbejdere, der mere eller mindre akut har brug for hjælp mod smerter.
I 1997 blev det til 236 individuelle behandlinger. Og konstant står der 10-12 på venteliste.
Behandlingen foregår i et knap 10 kvadratmeter stort lokale, placeret i et af Politikens lave baghuse, kaldet ‘Det gule Palæ'. Her forlades de stressede vibrationer fra redaktionen, når briksen bestiges.
Henrik Lørup Andersen er billedkonsulent på Polfoto. Han er 1,99 høj, har ondt i ryggen og er kommet til Inge Olander for anden gang.
Omklædt i t-shirt og løse joggingbukser lægger han sig på massagebriksen, og hun indleder behandlingen med massage af skulder-, ryg- og sædemuskler. Massage, der dels består af lette tryk og stræk af muskler og led, dels af akupressur – en teknik, der minder om akupunktur, men hvor Olander trykker på energipunkter med fingrene i stedet for at bruge nåle. Inge Olander er også uddannet zoneterapeut.
»Jeg arbejder hele tiden inden for smertegrænsen, så klienten ikke spænder op,« fortæller Inge Olander, mens Henrik Lørup Andersen tager en dyb vejrtrækning. Han har før søgt fysioterapeut for smerterne i ryggen, men det var ikke nogen succes, fordi fysioterapeuten kun behandlede lænden.
»Efter sidste gang hos Inge var jeg afspændt både i nakke, ryg og baller. Det virkede mere rigtigt, for hele kroppen hænger jo sammen,« siger Henrik Lørup Andersen.

Uvaner kan gættes
»Ofte kan jeg gætte mig til, hvordan folks kontor er indrettet uden at have været der,« griner Inge Olander. »Hvis man for eksempel har smerter i højre overarmsmuskel og skulder, kan det skyldes, at man flere gange om dagen lige drejer rundt på sin stol og hiver et tungt ringbind ud af reolen med højre hånd.«
Også psykiske problemer eller psykisk dårligt arbejdsmiljø kan give spændinger. Her føler Inge Olander sig meget frem.
»Hvis jeg har fornemmelsen af, at problemet er psykisk, fortæller jeg ofte blot, at den sammenhæng kan være der. Nogen griber anledningen og fortæller, hvad der presser dem. Andre tager tråden op, næste gang de kommer.«
Inge Olander blev for fire år siden tilknyttet Politikens Hus som fast konsulent i seks timer to gange om ugen på sikkerhedsudvalgets anbefaling. Personalechef Peter Borup siger, at man aldrig decideret har regnet på resultaterne af hendes indsats, men er sikker på at afspændingspædagogen er et vigtigt element i sikkerhedsarbejdet, for eksempel i kampen mod museskader.
»Og så er det da flot, at vi kan tilbyde massage og zoneterapi – også hvis folk i pakkeriet har fået ondt i skulderen eller ryggen,« siger Peter Borup.