search

Afspadsering passer ikke til faget

Arbejdsugen blandt journalister er ikke 37 timer. En webundersøgelse på fem større arbejdspladser viser, at det er et mindretal, der altid afspadserer deres overarbejde.

Man får løn for at arbejde 37 timer om ugen. Arbejder man mere, udløser det afspadsering. Som regel får man halvanden eller to timers fri for en times overarbejde.

Ovenstående er børnelærdom. Nogle arbejdspladser har ganske vist udvidet arbejdsugen mod at få nogle flere fridage. Men det ændrer ikke på, at hvis der findes en overenskomst, så er afspadsering en grundlæggende rettighed.

Alligevel undlader mange journalister at afspadsere deres overarbejde. Det viser en webundersøgelse, som DICAR har foretaget i samarbejde med JOURNALISTEN.

316 DJ-medlemmer på Jyllands-Posten, NORDJYSKE Stiftstidende, Berlingske Tidende, Århus Stiftstidende og TV2/NORD, har svaret på spørgsmålet: Afspadserer du dit overarbejde?

31 procent kunne svare 'Ja, altid' til det spørgsmål. 28,5 procent svarede 'ja, som oftest', en gruppe på 22,8 procent sagde 'af og til'. Men der var også 17,7 procent, som svarede 'nej, sjældent' eller 'nej, aldrig'.

Der er stor forskel på kulturen på de fem arbejdspladser. På de tre rene aviser er det kun omkring halvdelen, der altid eller oftest afspadserer overarbejde.

"Det ligger ikke i fagets ånd at tælle timer," lyder forklaringen fra Uffe Gardel, der er fællestillidsmand i Det Berlingske Hus og hovedbestyrelsesmedlem i Journalistforbundet.

"Som journalister har vi stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet. Hvis man bliver sent færdig, er det nok fordi, man selv har været lige lovlig ærekær med nogle ting. Eller det kan skyldes, at man har lavet private ting tidligere på dagen, eller også går det lige op med, at man var i Magasin tidligere på ugen. Sådan tror jeg mange tænker."

Uffe Gardel har heller ikke lyst til at prøve at få folk til at afspadsere.

"Jeg vil ikke rende rundt og lege politibetjent. Jeg synes ikke, at vores fag egner sig til en kultur, hvor man skriver op i halve timer. Det stjæler arbejdsglæden. Men på den anden side skal folk ikke udnyttes. Derfor er jeg glad for, at vi har reglerne," siger fællestillidsmanden.

 

Forskel på journalister
Den holdning ligger på flere måder langt fra TV2/NORD, hvor hele 84 procent 'altid' afspadserer overarbejdet. Tillidsmand Peter Steen Nielsen tror faktisk, at de medarbejdere, der ikke svarer 'ja, altid', har misforstået spørgsmålet.
"Jeg tror, alle afspadserer deres overarbejde her. Vi følger vagtplaner," siger han.

I det hele taget peger flere på, at det er afgørende, om journali-ster er i vagtskemaer, som for eksempel redaktionssekretærer, eller om de selv mere eller mindre kan planlægge deres arbejdstid.

"En redaktionssekretærs arbejdsdag er så struktureret. De får ofte slet ikke overarbejde. Almindelige reportere oplever jeg som mere problematiske i forhold til at afspadsere. På morgenaviser møder de ved ni-ti-tiden og har en arbejdsdag på otte timer. Men deadline er meget senere. Så de kan sagtens arbejde videre på deres historie om aftenen," forklarer faglig sekretær Claus Iwersen, der ofte er ude på aviserne. Han mener, at det er helt afgørende, at man registrerer sit overarbejde på en eller anden timeseddel, hvis man har tænkt sig også at afspadsere.

"Det er helt klart min oplevelse, at hvis man ikke registrerer timeforbruget, så glemmer man også at afspadsere," siger Claus Iwersen, der har base på Journalistforbundets kontor i Århus. Han har tidligere været journalist på

JydskeVestkysten.

"Der er rigtigt mange, der aldrig får afspadseret. De snyder sig selv," mener Claus Iwersen.

 

Skidt for beskæftigelsen
Men de snyder ikke kun sig selv, pointerer Torben Duch Holm, fællestillidsmand i NORDJYSKE Stiftstidende.

"Vi er i en tid, hvor arbejdsløsheden vokser. Hvis vi skal argumentere for flere job på arbejdspladsen, så er det vigtigt, at vi skaffer dokumentation for overarbejdet. Der er timesedler vigtige. Hvordan skal ledelsen ellers vide, at der er behov for flere medarbejdere?" spørger Torben Duch Holm.

Han tipper optimistisk på, at alle medarbejdere på NORDJYSKE Stiftstidende har svaret 'ja, altid' på spørgsmålet, om de afspadserer overarbejde.

Men det er ikke rigtigt. De er mere flittige til at afspadsere end journalisterne på Berlingske Tidende, men det er stadig kun halvdelen af nordjyderne, der svarer 'ja, altid'.

"Jeg er da ked af, at der er nogen, som siger, at de sjældent gør det. Jeg er tilbøjelig til at mene, at det er sjusk."

 

Man afspadserer da ikke
Måske er det sjusk. Måske er det, som Uffe Gardel siger, et kulturspørgsmål.

Det afhænger af, hvad man lægger i formuleringen: 'Jeg går ikke op i at tælle timer'. Det var nemlig det svar, som langt de fleste benyttede sig af i webundersøgelsen.

De adspurgte blev spurgt, hvorfor de ikke afspadserer. De kunne sætte flere krydser, derfor er der samlet over 100 procent.

Knap hver fjerde krydsede af ved: 'Jeg vil gerne lægge ekstra timer i mit arbejde' og lidt færre svarede: 'Arbejdspladsen kan ikke tåle så meget fravær'.

På Århus Stiftstidende har hver fjerde journalist krydset af ved den svarmulighed.

"Det kan jeg godt genkende," siger tillidsmand Bjarne Jensen.

"Dels er der mange, der er glade for den her arbejdsplads. Dels er det jo også brød på ens bord," siger tillidsmanden – i øvrigt på samme dag, som det kom frem, at Århus Stiftstidende i 2002 har haft et resultat før skat på minus 57 millioner kroner.

Men svarene viser også, at det ikke kun er af fri vilje og lyst, at journalister lader være med at afspadsere deres overarbejde. Lidt flere end hver tiende svarer: 'Det er ikke kutyme'. Lige så mange siger, 'Jeg er bange for, at det ikke er velset – eller at det vil skade mig'.

De sidste svar generer Uffe Gardel.

"Jeg er ked af, at der overhovedet er nogen, der mener, at det ikke er velset at tælle timer. Det burde der ikke være," siger Uffe Gardel og tilføjer:

"Der er noget at tænke over i de tal. Både for tillidsrepræsentanter og ledelse."

Læs også: Udbredt frygt for fyresedlen, Journalister usikre på fremtiden, En arie om arbejdsløshed, Fire profiler, Året der gik og Muligheder på dagpenge

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen