Revolverjournalistik tilsat masser af humor er opskriften på, hvordan den afslørende journalistik overlever i tv-mediet. Det mener mændene bag det engelske dokumentarprogram »Kenyon Confronts«.

KRITIK OG KNUS PÅ TV-FESTIVAL
Den fjerde tv-festival er netop overstået. Fra den 27. til den 29. august mødtes konkurrenter og kolleger fra tv-branchen for at lade sig inspirere, for at diskutere og kritisere – og for at gense gamle venner.

Mens gamle makker- og venskaber blev plejet ved gallafesten, så var fem biografsale på Fisketorvet i København rammen om det faglige indhold. Næsten 50 sessions var programsat. Der var paneldiskussioner om kontrakter med kilderne, foredrag med udenlandske stortalenter og workshops om at sælge sine ideer. For bare at nævne nogle af programpunkterne.

For fem år siden fik Producentforeningens bestyrelse ideen om at skabe en festival. I år havde festivalen 450 deltagere. Det var rekord.

En enorm lastbil med storskærm på siden triller ind foran London Undergrounds hovedsæde. Storskærmen viser skjulte optagelser af, hvordan medarbejdere, der er ansat til at vedligeholde den nedslidte undergrundsbane, ligger og sover på perronerne, stjæler kreditkort fra fundne punge og opfordres af deres chefer til ikke at lave en skid af deres chefer. Foran storskærmen løber en lille, spinkel fyr med en megafon. Han råber, at han vil tale med de ansvarlige.

Den spinkle fyr er journalisten Paul Kenyon, og optrinnet foran London Undergrounds hovedsæde er et godt eksempel på, hvordan Kenyon, der af engelsk presse er blevet kaldt »king of the doorstep- interview«, bruger humoren og den hårdtslående konfrontation som virkemidler til at få den vedkommende historie ud til det brede publikum.

»Vi kan lige så godt indse, at tv er showbusiness, derfor er vi tvunget til at følge med tiden rent fortælleteknisk. Hvis du ikke formår at fortælle en historie, så seerne bliver fanget, så er det ligegyldigt, hvor god din historie er,« siger Paul Woolwich, der er executive producer på »Kenyon Confronts«.

Kenyon og Woolwich var inviteret til tv-festival 2003 for at give deres bud på, i hvilken retning den afslørende journalistik bevæger sig. Programmer som »DR-dokumentar« og »TV 2-Dok« var for blot få år siden brands, som folk så frem til, men i dag kæmper programmerne for deres overlevelse i en presset sendeflade, hvor seertal betyder alt. Og i seertallenes logik viser opgørelser fra sidste år, at i Danmark klarer de hårde dokumentarprogrammer sig dårligere end de mere bløde menneskehistorier.

Den ellers så fremadstormende og scenevante Paul Kenyon var yderst tilbagelænet og lod i stedet hjernen bag »Kenyon Confronts«, executive producer Paul Woolwich, føre ordet.

»Vi vil bruge ethvert stilistisk trick for at fastholde publikum, fordi vi mener, at vi dækker historier, der gør en forskel. Fastholdelsen af publikum handler om tempo, stil, produktionsværdier og stunts, og det handler om at tage seerne med på en rejse,« siger Paul Woolwich.

»Kenyon Confronts« bliver sendt i primetime på Englands mest populære kanal, BBC One, og holdet sætter alt på spil for at dokumentere historien for seerne. Det indebærer journalistiske elementer som skjulte optagelser, der skal vise den faktiske forbrydelse finde sted.

»Vi laver ikke historier om hændelser, der har fundet sted, vi laver det her og nu. Vi bruger et stunt, det vil sige et uforglemmeligt øjeblik, som folk vil tale om dagen efter og sige »så du, hvad han gjorde?«. Det indeholder masser af billeder, og sidst men ikke mindst så har det et rigtig godt »doorstep«, hvor forbryderen bliver konfronteret med sin forbrydelse,« siger han.

Woolwich og Kenyon har sammen opfundet begrebet »water-cooler moment« om disse overraskende virkemidler, som der mindst skal være et af i hvert program. Øjeblikke, der bliver diskuteret dagen efter ved arbejdspladsernes vandkølere overalt i England.

Et sådant »water-cooler moment« er for eksempel Kenyons forsøg på at få de ansvarlige fra London Underground i tale. Men det står måske endnu skarpere i et afsnit om proforma ægteskaber, hvor »Kenyon Confronts« bogstaveligt talt afbryder et bryllup midt i vielsesceremonien for at afsløre, at det er et proforma ægteskab, der er ved at blive indgået.

BBCs ledelse var meget tilbageholdende, da holdet bag »Kenyon Confronts« præsenterede ideen om at afbryde et bryllup. Men skulle problemet tydeliggøres, og historien fortælles på en anden måde, end den plejer at blive fortalt, skulle dokumentationen være effektiv. Paul Kenyon understreger denne problemstilling:

»Tv må efter vores mening tage seriøst, at det, vi laver, er billedbårne historier. Vi kan ikke – som f.eks. aviserne – nøjes med, at der er kilder, som fortæller, at der bliver indgået fup-ægteskaber for at omgå immigrationsreglerne. Seerne skal se det ske i virkeligheden,« siger han.

Ud over den hårde kontante stil og masser af skjulte optagelser spiller humoren også en stor rolle i »Kenyon Confronts«. Eksempelvis kunne den skuffede immigrant, hvis (proforma-) bryllup hårdt og brutalt blev afbrudt af Paul Kenyon, finde sin bil påsat skiltet »Nearly married« og de obligatoriske tomme dåser.

»Men humoren kommer altid i anden række efter den journalistiske integritet,« fastslår Paul Kenyon.

Som altid findes der en bagside, og den har også vist sig for »Kenyon Confronts«. Af sikkerhedsmæssige grunde kører Paul Kenyon ad forskellige ruter til og fra sin daglige arbejdsplads. Ligeledes er der bydele i London, han helst undgår. Kenyon fastholder dog, at det ikke er noget, han tænker ret meget over.

»Jeg anser det for meget usandsynligt, at der skulle være nogen, der ønsker at skade mig på grund af det, jeg laver,« siger han.

Alligevel er der altid flere bodyguards tilstede, når »Kenyon Confronts« optages. Først og fremmest for at passe på den 37-årige studievært, der som barn ønskede at blive spion og eksperimenterede med forklædninger og usynligt blæk. I dag lever han drengedrømmen ud, ikke som spion, men som tvdokumentarist.

Læs også: Advokat: Lav kontrakter med kilderne og Halløj på direktionsgangen

FAKTA

Og vinderen er…
Under tv-festivalen blev årets tv-priser uddelt.

– Årets Aktualitetsprogam blev DRs forbrugerprogram »Kontant«, hvor Mette Vibe Utzon er vært. Hun fik også prisen som Årets Vært inden for Nyheder og Aktualitet.
– Årets Dokumentarprogram blev »Sorgens Børn«, som handler om danske børn, der mister en forælder og ikke får hjælp til at bearbejde sorgen. Klaus Birch har tilrettelagt »Sorgens Børn«, der er produceret af B-film og vist på TV 2.
– Årets Dokumentarserie blev »Årgang 0«. Serien følger par, der fik barn i 2000. Anne Hjort og Claus Ladegaard er tilrettelæggere af »Årgang 0«, der er produceret af Easy Film og vises på TV 2.
– Årets Nyskabelse blev »På kanten af Verden«, hvor Thomas Breinholt og Mikael Chr. Rieks er opdagelsesrejsende. »På kanten af Verden« er produceret af Angel Productions og vist på TV 2.
– Årets Specialprogram blev DRs »Viden om«. Det er andet år i træk, at »Viden om« løber med prisen som Årets Specialprogram.
– Æresprisen – Årets Otto – gik til TV 2-journalisten Ulla Terkelsen.

Pris-vinderne er fundet ved hjælp af en jury og en seerafstemning. En jury bestående af 25 tv-folk udvalgte de fire bedste kandidater i hver kategori. De fire er så af Gallup sendt til seer-afstemning. Vinderen af Æresprisen er derimod – på baggrund af de indstillede kandidater – udpeget af tv-festivalens styregruppe.