Afskaf dansk mediestøtte til Facebook

Når staten giver støtte til medierne, må man formode, at det er en demokratisk ret at blande sig i debatten i disse medier.

Når staten giver støtte til medierne, må man formode, at det er en demokratisk ret at blande sig i debatten i disse medier.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at medierne har ret og pligt til at redigere – også i debatten. Men jeg synes, det er problematisk, at jeg – for overhovedet at have en mulighed for at komme til orde – skal være kunde ved et stort børsnoteret amerikansk selskab, Facebook, der fungerer som identifikationsfilter.

Når jeg opretter mig som "kunde" hos Facebook for at blive accepteret i debatten hos en avis, overtager Facebook retten til det stof, jeg leverer via min profil. Det accepterer jeg ved indmeldelse på Facebook, der også har retten til at sælge oplysninger om mig og mit mønster på nettet til potentielle kunder.
Der er en ekstra baggrund for min kritik:

Det såkaldte Dyremose-udvalg arbejdede flittigt på at gennemgå den danske mediestøtte, og resultatet var et forslag om at støtte indholdet i medierne frem for udbringning af aviser. Det er ganske klogt på et tidspunkt, hvor avisernes oplag falder – og det havde såmænd været ganske fornuftigt under alle omstændigheder. Det er dejligt at have fokus på indhold frem for udbringning, om end det naturligvis er vigtigt, at indholdet sikres at komme frem til mediebrugerne. Demokratistøtte blev også et flittigt brugt ord, og det er jo smukt og godt, men et eller andet sted synes jeg, det halter lidt. For hvis indholdet i de støttede medier ikke kan debatteres offentligt, uden at jeg skal støtte Facebook, så mener jeg faktisk ikke, at de pågældende medier skal have dansk statsstøtte.

Facebook er langtfra en passiv faktor i forhold til den danske medieøkonomi. Indirekte bliver mit indkøbsmønster måske ændret af, at jeg gerne vil deltage i en debat på Morgenavisen Jyllands-Postens hjemmeside. Når Facebook sælger informationer om mig til en række firmaer, får jeg måske tilbud direkte fra en af disse annoncører – og JP's annoncører får mindre gennemslagskraft. Det kan betyde, at JP's egne betalende annoncører holder op med at annoncere hos Jyllands-Posten. Måske vælger de sågar at bruge Facebook.

Med andre ord: Brugen af Facebook kan for mediernes vedkommende være direkte dumt ud fra et økonomisk synspunkt.
Nu er JP/Politikens hus jo ikke ligefrem et af de mest nødlidende, men for eksempel Fynske Medier har lige været igennem endnu en fyringsrunde. Også her skal jeg være kunde hos Facebook for at deltage i nettets debat.

Nej – jeg er ikke maskinstormer! Jeg synes, at der på nettet er masser af spændende muligheder. Men jeg synes bare, man skal bruge det med omtanke. Jeg er helt med på, at nettets debat skal styres. Der er steder med fri debat uden filter, og det kan godt være, det er det mest demokratiske, men langt de fleste steder er standarden ganske enkelt for lav. Jeg tror på den redigerede virkelighed – jeg har tillid til, at de danske medier er gode til at vælge for mig. Ikke nok så mange søgemaskiner og sociale netværk kan give mig det samme, som de redigerede medier kan. Gennem dem får jeg noget at vide, som jeg ikke vidste, jeg manglede at få at vide.

Jeg har kort sagt så stor tillid til de danske medier, at jeg tror, at de nemt kan udvikle måder, hvorpå brugerne kan validere sig uden en Facebook-profil.

– Lars Lindskov, formand for pressefotografforbundet