”Opholdskravet ser ud til at ramme mig ’full on’. Fordi jeg har været væk i så mange år, står jeg til at miste dagpengeretten i de næste syv år, selv om jeg har betalt til AJKS (en a-kasse, red.) i alle de år, jeg har været væk.”
Sådan lyder det fra Johanne Møller, der i en årrække har arbejdet med kommunikation og journalistik i afrikanske lande. For eksempel har hun drevet kommunikationsbureauet Pow-Wow Communications i Rwanda fra 2014 til sommeren 2018.
Nu er hun flyttet tilbage til Danmark for at arbejde med kommunikation i en dansk udviklingsorganisation. Men selv om hun er tilbage i Danmark, står hun til at miste sin dagpengeret i syv år på grund af det nye opholdskrav, der lige nu er til behandling i Folketinget, og som partierne skal stemme endeligt om i december. Journalisten beskrev kravet i går.
Når opholdskravet er fuldt indfaset i 2021, må man – ifølge forslaget – maksimalt have opholdt sig uden for EU, EØS og Schweiz i ét af de seneste otte år, hvis man skal optjene en ny dagpengeret. Det betyder, at man – som forslaget foreligger – kan blive ramt bagudrettet.
Nogle danskere vil være undtaget for kravet, men selvstændige og freelancere er ikke blandt undtagelserne.
Betalte i årevis ”i god tro”
Johanne Møller er ikke just tilfreds med udsigterne.
”Jeg har handlet i god tro og under forudsætning af, at jeg er dækket. Og så viser det sig bagudrettet, at jeg ikke er. Og det er dét, jeg synes er enormt problematisk. Hvis det var noget, jeg havde vidst, inden jeg tog ud, var jeg stadig taget ud, men så havde jeg sikret mig på andre måder,” fortæller hun.
”Alle de penge, jeg har brugt på a-kasse-kontingent, kunne jeg have lagt til side. Men jeg har ikke haft mulighed for at klæde mig på. Det er kommet ud af det blå med tilbagevirkende kraft. Og jeg synes, det er et ret voldsomt indgreb. Især når det er sat i verden, efter sigende, for at ramme nogle helt andre,” siger hun.
Det har aldrig været planen, at Johanne Møller skulle være i Afrika permanent.
”Og jeg har været opmærksom på, at det kan tage nogle måneder, fra man vender hjem, til man får et job – og bare i det hele taget kommer på fode igen. I mit tilfælde havde jeg heldigvis et job ventende, da jeg kom hjem. Men sådan er det langtfra altid. Så det har altid været en prioritet for mig at blive ved med at betale ind og sikre mig. Både i forhold til arbejdsløshed, barsel og sygedagpenge,” fortæller hun.
Konservative: Problemet vil nu blive drøftet
Journalisten fremlægger problemstillingen for Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører, Erik Lund.
Erik Lund, vores case fortæller, at hun havde valgt en anden løsning end en a-kasse, hvis hun havde vidst, at der ville komme sådan et opholdskrav. Er det rimeligt, at I rammer folk bagudrettet?
”Det er en af de ting, vi vil drøfte blandt regeringspartierne – om det var hensigten. Jeg vil bede om, at vi rejser det blandt regeringspartierne,” siger han med henvisning til den behandling, der lige nu er i gang på Christiansborg.
Kan føre til mindre udlandsjournalistik
Opholdskravet vil også føre til mindre udlandsjournalistik i danske medier. Det vurderede Sus Falch, forkvinde for Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund, og Laurits Holdt, der er ansvarshavende redaktør på ulandsmediet Globalnyt, tidligere i dag på journalisten.dk.
Årsagen er, at eksempelvis Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika i høj grad dækkes af freelancejournalister og -fotografer fremfor fastansatte korrespondenter. Disse mennesker risikerer nu at miste deres sikkerhedsnet. Og dermed bliver incitamentet til at rejse ud et nøk mindre.
Johanne Møller, tror du, at Sus Falch og Laurits Holdt har ret – at det her kan få færre journalister til at rejse ud i verden?
”Ja, det tror jeg, desværre,” siger hun.
”Der har ellers været et skub i de seneste år i forhold til, at der skal sendes kvalitetsindhold hjem fra udviklingslandene. At det skal komme fra folk med en lokal forståelse, og som forstår konteksten. Og for at du kan sende den slags historier hjem, skal du være der i lang tid. Det er helt oplagt, at det er journalister, der bor der, fremfor at man sætter sig på et fly til Kenya og kommer hjem to dage senere med historien.”
”Det er helt vildt ærgerligt, hvis kvalitetsjournalistik og kommunikationsarbejde fra folk med lokal forståelse bliver mindsket på grund af det her. Men det tror jeg sagtens, at det kunne,” siger Johanne Møller.
K: Det vil også blive drøftet
Tidligere i dag svarede Erik Lund fra Det Konservative Folkeparti på dette kritikpunkt. Her spurgte Journalisten blandt andet:
Hvad synes du om det konsekvensperspektiv, at der kan komme mindre udlandsjournalistik i danske medier, fordi I vil indføre det her opholdskrav?
”Det håber jeg selvfølgelig ikke. Vi har faktisk drøftet det her til formiddag. Og det er min overbevisning, at det nok ikke vil ske i det omfang, som man i første omgang melder ud. Men der er da ting i lovforslaget, som vi under udvalgsbehandlingen skal drøfte. Det gælder blandt andet det, at der er nogen, der bliver ramt med tilbagevirkende kraft,” sagde Erik Lund.
Giver kritikken jer anledning til at genoverveje jeres planer om opholdskravet?
”Jeg vil ikke sige, at det giver os anledning til at genoverveje det. Men det giver os anledning til at drøfte det – og se, om vi har muligheder for at justere noget inden for den økonomi, der nu er,” sagde Erik Lund.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Michael Hjuler
Jo, det er nyt. Forskellen er, at selv om man kommer hjem og får arbejde i Danmark og optjener en ny dagpengeret helt efter bogen, så vil man stadig ikke kunne få dagpenge før efter syv år. Det er åbenlyst urimeligt, og derfor lobbyer HK sammen med DJ og en række andre organisationer imod opholdskravet.
Venlig hilsen
Kirstine
Flexicurity er en ondskabsfuld politikerjoke - det har man som freelancer godt vidst i en årrække - og her er så endnu en pind til ligkisten, men det er altså ikke nyt, at ændringerne i dagpengereglerne sker med "tilbagevirkende kraft", for sådan har det været hver gang, politikerne har lavet en ny forringelse. Vi har alle sammen gennem årene i god tro betalt til ordning enten for at sikre os selv eller vores kolleger, og vi er alle sammen blevet snydt til at tro, at vi betalte til en flexicuritymodel, der rent faktisk virkede i praksis.
Hvad er det der er nyt, det har da vist været sådan at var du væk i længere tid så,røg dagpengeretten, så det er da vist ikke så nyt.
Jeg ved ikke, hvad jeg mener om at bevare dagpengeretten, når man flytter til et land udenfor den nævnte kreds af lande i mange år. Dagpenge betales jo i høj grad af de andre skatteydere. Men lovgivning med tilbagevirkende kraft er og bliver noget svineri, og det har skrevet til mit partis beskæftigelsesordfører. Jeg vil opfordre jer andre til at gøre det samme.