Afprøv den nye #offentlighedslov

Nu har vi den så, den udskældte offentlighedslov. I den kommende tid gælder det om at afprøve dens grænser, først og fremmest selvfølgelig for at skabe den mest åbne praksis. Derfor: Brug den ny #offentlighedslov og del erfaringer, gode såvel som dårlige. Journalisten stiller dette blogindlæg til rådighed som samlingspunkt
10.02.2014 · 10:17
Brigitte Alfters billede
Brigitte Alfter
Journalist

”Alle journalister bør afprøve loven, nu hvor den er blevet ændret,« sagde freelancejournalist Rikke Gundersen i en artikel på Journalisten.dk forleden.

Hun havde fået besked på at betale flere tusinde kroner for at få aktindsigt i oplysninger hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Vel at mærke oplysninger af en slags, hun tidligere havde fået uden betaling.

Den nye offentlighedslovs paragraf 40.3 åbner nemlig muligheden for betaling.

Rikke Gundersen undrede sig og brugte det gamle journalistkneb: Offentliggørelse. Efter Journalisten.dk ringede til Arbejdsmarkedsstyrelsen, kom der en ny afgørelse til Rikke: Hun behøver ikke betale noget alligevel, styrelsen vil først opkræve gebyrer, når der findes fælles retningslinjer for hele Beskæftigelsesministeriet.
(Læs hele Rikke Gundersens sag nedenfor under punkt §40.3)

Lad os dele erfaringer her

Der er én god ting, man kan sige om den nye #offentlighedslov: Den har givet så megen debat, at ikke bare en håndfuld nørdede journalister, der er knurrende årvågne om den nye lov, men store dele af offentligheden har fået øjnene op for den. Det kan vi bruge aktivt på de sociale medier – og vi kan bruge det systematisk på denne blog.

Forleden arrangerede netop Rikke Gundersen for en workshop for FUJ og Kreds 1, hvor jeg skulle holde oplæg om den nye offentlighedslov og andre aktindsigtsmuligheder i Europa. Modsat tidligere workshops om aktindsigt var der masser af deltagere, og på de par timer viste det sig, at der allerede var flere sager, vi burde offentliggøre. Det skal denne blogpost bruges til.

Vi skal passe på, at den nye mulighed for at opkræve penge for aktindsigt ikke løber løbsk. Vi skal afprøve grænserne og mulighederne i den nye lov – også kaldet retspraksis. Og vi skal være velforberedte, når tiden er inde til en reform.

Derfor:

Brug diskussionstråden på denne blog som mødested. Jeg vil løbende samle op, redigere og opdatere her i indlægget - og gruppere jeres eksempler efter paragraffer. På den måde skaber vi selv grundlag for at vurdere den praksis, embedsværket vælger.

Skriv gerne links til både gode og dårlige eksempler, I kommer ud for. Og husk altid i de artikler, der kommer ud af det, at nævne aktindsigt eller offentlighedslov som kilde.

Spillereglerne for denne blog:

Der skal IKKE diskuteres politik - men journalistik, jura og retspraksis på aktindsigtsområdet. Det er vigtigt, at vi holder os til disse enkle spilleregler, ellers sander det til.

 

Generelt

Lovteksten

Den lovbefalede Offentlighedsportal

Hashtags til de sociale medier

#offentlighedslov_gode_råd

#offentlighedslov_taktik

 

Januar 2014: Fire gode råd v/ Nils Mulvad og Oluf Jørgensen fra Åbenhedstinget, omtalt hos Journalisten

Januar 2014: FUJ & Kreds 1 workshop v/Brigitte Alfter om Danmarks nye #offentlighedslov og andre offentlighedslove i Europa.

Januar 2014: Vær opmærksom på evt. standardafvisninger

December 2013: Aktindsigter er en ’væbnet kamp’ mellem journalist og embedsmand

 

Overblikket – paragraf for paragraf

Kapitel 1 – formål og anvendelsesområde

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152299#Kap1

§ 4.1 og § 4.2

#offentlighedslov_&_selskaber

Den nye offentlighedslov lever op til tidens krav og åbner for aktindsigt i offentligt ejede selskaber og selskaber, der udfører offentlige opgaver. Loven trænger til forbedring, fordi grænseværdien på 75 procent offentligt ejerskab giver ikke mening, al logikken peger på den grænse, når flertal opnås, nemlig 50 procent.

Alligevel mente en række ministerier ikke, at de 75 procent var lukket nok, i stedet lukkede de helt ned.

December 2013: Bekendtgørelser, der undtager virksomhederne (se bekendtgørelser fra 15.-19. december)

December 2013: JP bringer en liste over de ministerielt-administrativt undtagne selskaber

December 2013: TV vil gerne være undtaget fra aktindsigt

 

Kapitel 2

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152299#Kap2

#offentlighedslov #data #meroffentlighed 

§ 13 Notatpligt

Februar 2014 - Charlotte Aagaard offentliggjort i Information tager i to artikler notatpligten op: Topofficer anklager ministerium for at omgå regler om aktindsigt  og Notatet man kun måtte tale om

 

Kapitel 3

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152299#Kap3

#offentlighedslov #journalisering #postlister

 

Kapitel 4

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152299#Kap4

#offentlighedslov_undtagelser

§19.2 -  aktindsigt i bødeforlæg

Juni 2013: Advokatfirmaet Kromann & Reumerts analyse af den nye lovs effekter for bødeforlæg til virksomheder.

§21.3 – sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i offentlig tjeneste

Februar 2014: Ekstra Bladet får kun delvis aktindsigt i, hvor meget Lars Løkke skal tilbagebetale Moderniseringsstyrelsen, store dele af dokumenterne er overstreget

§24 - Ministerbetjening

Januar 2014: De Konservative noterer sig, at offentlighedsloven gav statsministeren mulighed for at holde dokumenter tilbage.

 

§27 - Undtagelese af andre dokumenter

Februar 2014: Under overskriften Lovsjusk uden offentlighed argumenterer mediejurist og forskningsleder ved DMJX, Oluf Jørgensen, at offentlighedsloven begrænser offentligens adgang til oplysninger fra Rigsrevisionen: "Offentlighed er afskaffet for materiale, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelser. Lovsjusk i ministerier skal måske undersøges, men uden offentlighed. Der er desuden lukket effektivt for oplysninger fra en række offentligt ejede selskaber."

 

Kapitel 5

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152299#Kap5

§ 36.2

#offentlighedslov #svartid

Januar 2014: Tempoet skal være højere, når myndighederne behandler sager om aktindsigt, lyder det fra ombudsmanden.

§40.3

#offentlighedslov #gebyr

Januar 2014: Beskæftigelsesstyrelsen trækker gebyr tilbage, da Journalisten.dk ringer.

 

Bidrag med tips, links, dokumenter – enten i kommentarfeltet nedenfor eller per mail til mig - www.alfter.dk.

Kommentar

05/02/2015 - 10:25

Christian J.D. Dirksen

Aktieselskaber som driver offentlig virksomhed, kan på papiret være omfattet af Offentlighedsloven (Forvaltningsloven, Ombudsmandsloven m.fl.), men når der ikke efter Offentlighedslovens § 37 stk. 6 udpeges klageinstans eller indføres anden ekstern kontrolfunktion, er der frit slag for aktieselskabet til konsekvensløst at tilsidesætte arkivregler, notatpligt og klage over manglende eller ufuldstændig aktindsigt.
Det krænker ikke blot journalisters ønske om aktindsigt, men også den private borgers personlige rettigheder.
Læs et eksempel her: www.genspejling.dk

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10