Mulighed for fleksibilitet på arbejdet giver gode livsbetingelser, men i mediebranchen vil chefer se journalisterne ved deres skriveborde. Det undrer professor i human ressource sig over.

Kønsforskellen var markant, da Dansk Journalistforbund inviterede til seminar om Det gode liv den 4. og 5. november i Vejle. Over 30 kvinder og kun fem mænd deltog.

Henrik Holt Larsen, der er professor, dr.merc. ved Human Ressource Management på Handelshøjskolen i København, lagde ud med at fastslå, at i dag skal færre medarbejdere producere mere i en højere kvalitet. Det kræver medarbejdere med kompetence, engagement og vilje.

Dernæst undrede han sig over, at bladhusene, der skriver om fremtiden, tænker så traditionelt. For eksempel er det ikke almindeligt med en formuleret og nedskrevet personalepolitik inden for mediebranchen.

"Det er dybt grotesk og uforståeligt. I betaler en høj pris for det, og jeg kan ikke finde en rimelig forklaring," sagde professoren og forsøgte så alligevel: "Måske hænger det sammen med, at bladhusene er så gamle, måske er det fordi, journalister hele tiden arbejder med noget midlertidigt og foranderligt."

Han sagde også, at medie-branchen er hård, mange bliver kørt ud på et sidespor.

Ifølge ham er fleksibilitet, fjernarbejde og forskudte arbejdstider med til at gøre arbejdslivet godt, men mange journalister arbejder ikke på den måde.

"I har alle muligheder," sagde Henrik Holt Larsen. Svaret fra seminarets 38 deltagere var, at ledelsen vil have tilstedeværelse, hvilket hurtigt fik Henrik Holt Larsen til at tale om, at så bør journalisterne forlange en godtgørelse for tilstedeværelse.

"Jeg fatter ikke, I bliver målt på fysisk fremmøde," svarede professoren og konstaterede, at journalister ikke gør noget for at vise, hvor dygtige de er, og hvor uundværlige de er.

"Jeg erindrer ikke at have stødt på sådan en afmagt," sagde Henrik Holt Larsen. Ifølge ham er journalister forkælede på de forkerte områder:

"I er forkælet med en høj løn, men udsultet på mobiliteten," sagde han.