search

Aflyttet og overvåget

 Bangladesh er det land i verden, hvor flest journalister bliver udsat for vold og dødstrusler. Journalist Lotte Ladegaard har gennem flere år arbejdet i landet, og hun opfordrer vestlige journalister til at tænke mere på deres lokale kilder. 

 

Bangladesh er det land i verden, hvor flest journalister bliver udsat for vold og dødstrusler. Journalist Lotte Ladegaard har gennem flere år arbejdet i landet, og hun opfordrer vestlige journalister til at tænke mere på deres lokale kilder.

 

PRESSEFRIHED. Journalister fra den britiske tv-station Channel 4 tog i 2002 til Bangladesh for at lave et kritisk dokumentarprogram om muslimske ekstremister. De tog ind i landet på turistvisum, fordi de vidste, at de ville få afslag på journalistvisum. De brugte en lokal journalist til at line interview op og oversætte, men reportageturen endte galt. Myndighederne fik et tip om, hvad tv-holdet havde gang i. De blev arresteret og havnede fjorten dage i fængsel. Men meget værre gik det deres lokale hjælper. Han blev tortureret i et fængsel i to måneder.

»Det er utroligt vigtigt at passe på sine kilder i et land som Bangladesh. Regeringen kan smide udenlandske journalister ud af landet, men det er de lokale kilder, der bliver fængslet og tortureret eller udsat for dødstrusler. Det skal man have i baghovedet, hvis man vil hertil som journalist,« siger Lotte Ladegaard, der i en årrække har arbejdet i Bangladesh som freelancer for forskellige organisationer og medier. De seneste to år har hun været rådgiver for Ulandssekretariatet, der er den danske fagbevægelses bistandsorganisation.

På papiret er Bangladesh et demokratisk land med pressefrihed, men realiteten er, at Bangladesh ifølge organisationen Reporters sans frontières er det land i verden, hvor flest journalister bliver udsat for vold og trusler. Sidste år blev over 200 journalister overfaldet eller udsat for dødstrusler.

»Jeg tænker meget mere over, hvordan jeg bruger mine kilder, når jeg laver kritisk journalistik, end jeg ville gøre derhjemme. Jeg læner mig mere op ad mine kilder og lytter til dem, hvis der er noget, de mener ikke kan lade sig gøre, fordi jeg ved, hvor galt det kan ende,« siger Lotte Ladegaard, der begyndte at interessere sig for Asien efter at have arbejdet for Red Barnet i Danmark.

»Det virkede naturligt at flytte ud og bo mellem de mennesker, som det hele i sidste ende handler om. Og indtil videre kan jeg godt leve af det. Ikke mindst fordi jeg nu har skabt mig en niche, en viden og et netværk, der gør, at organisationerne henvender sig med både informationsopgaver og projektrelaterede opgaver,« siger Lotte Ladegaard.

Hendes arbejde på Ulandssekretariatet har ikke været journalistisk, og hun har kun lavet få freelanceopgaver, mens hun har boet i landet. Alligevel har hun måttet finde sig i, at hendes telefon blev aflyttet, at hendes post var åbnet, når den kom frem, og at det hemmelige politi holdt øje med hende og hendes kolleger.

»Sidste år kom en dansk freelancejournalist herover for at besøge mig. Inden hun overhovedet var kommet hertil, havde det hemmelige politi været hos min udlejer og spørge, om han vidste, hvem hun var, og hvad hun skulle i landet. De var også på mit arbejde og udspurgte mine kolleger om journalisten. De holder øje hele tiden. Det er helt almindelig hverdag i Bangladesh,« siger Lotte Lade­gaard.

Hun pointerer, at journalister sjældent undgår at få en skjult oppasser med sig rundt, hvis de er kommet ind i landet på journalistvisum, og at de skal gøre sig klart, at de risikerer ikke at få lov at rejse ind i Bangladesh igen, hvis de skriver noget kritisk om landet.

Lotte Ladegaard flyttede fra Bangladesh for et par måneder siden, da hendes kontrakt udløb, og hun arbejder nu som freelancer med base i Sri Lanka. Hun ønskede kun at medvirke i denne artikel, hvis artiklen først blev trykt, når hun var færdig med at bo i Bangladesh.

 

* Lotte Ladegaards råd

1. Hvis det er muligt, så gå altid gennem en international organisation, når du skal lave aftaler med kilder i et land som Bangladesh. Det giver en form for beskyttelse.

2. Forbered dig på, at alting tager længere tid end forventet. Man skal have tilladelser til det meste, hvis man skal have et interview igennem.

3. Søg journalistvisum i god tid. Og forbered dig på, at det alligevel ikke er sikkert, at du får det.

4. Forbered dig mentalt på, at du vil være under konstant pres. Bangladeshere ser sjældent udlændinge, så laver du et interview udendørs, skaber det stor opmærksomhed.

5. Korruption foregår i alle samfundslag. Forbered dig på, at du kan blive bedt om penge under bordet for tilladelser eller tjenester, og tag med i din planlægning, at det kan betyde lang ventetid, hvis du nægter.

* Lotte Ladegaard
Født 1966. Uddannet fra DJH i 1993.
Ansat på Ritzaus Bureau 1993-95.
Ansat i Red Barnet 1995-99.
Fra 1999-2002 freelancer i det sydlige Asien med speciale i børnerettigheder, udvikling, kvinder, menneskerettigheder, humanitære organisationer.
De seneste to år rådgiver på Bangladesh Institute of Labour Studies.
Har desuden udgivet bøgerne »Børn til Salg« (1997) og »Kampen for en barndom« (1999), begge udgivet af Red Barnet.

* Bangladesh
Bangladesh er det land i verden, hvor flest journalister bliver forfulgt, overfaldet og truet. I 2003 var situationen værre end nogensinde. Mere end 200 journalister blev overfaldet eller modtog dødstrusler fra politiske aktivister, religiøse ekstremister eller kriminelle bander. Det Internationale Journalistforbund (IFJ) udråbte i begyndelsen af 2004 Bangladesh til Asiens farligste land for journalister.

Kilder: Reporters sans frontières og IFJ.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen