Et opgør om EU-millioner til frie medier topper i disse dage i Bruxelles, hvor et politisk flertal anført af Morten Løkkegaard (V) skruer bissen på over for EU's øverste ansvarlige for kommunikation, Viviane Reding. Hun aflyser et interview med Journalisten om sagen.
SELVMÅL. »Interviewet er aflyst,« siger han og ryster på hovedet. Europa-Kommissionens danske kommunikationschef kan godt selv se ironien. Vi står på 4. sal i Europa-Huset på Gothersgade. Journalisten skulle interviewe en af EU's absolutte spidser, Viviane Reding – tidligere journalist, tidligere forkvinde for journalistforbundet i Luxembourg i 12 år. Nu næstformand i Europa-Kommissionen og den øverste chef for EU's kommunikationspolitik. En politik, der er under beskydning i disse dage. Det er det, vi skal tale med hende om.
Men det vil kommissæren ikke. Aftalen om interviewet var ellers indgået med Kommissionens danske kontor dagen før, i anledning af at kommissæren besøger Danmark.
»Nej, det tror jeg ikke, hun har så meget at sige om,« lyder det fra Redings folk i Bruxelles her en time før interviewet, fortæller den danske kommunikationschef. Han nåede ikke at få fat i Journalisten, inden jeg mødte op.
»Det handler ikke om dig, og det handler ikke om dit medie. Det er emnet,« forsikrer kommunikationschefen, imens han eskorterer mig tilbage til elevatoren.
Medieforsker Mark Ørsten, der har forsket i EU's forhold til medierne, mener, det er »en ren katastrofe« for Kommissionens egen sag, at kommissæren aflyser interviewet alene på grund af emnet: EU's kommunikation.
»Det er dybt uprofessionelt og uigennemtænkt. Som EU's øverste ansvarlige for kommunikation sender hun et helt forkert signal og skyder sig selv i foden,« siger han.
Men hvorfor ville Viviane Reding ikke tale med Journalisten?
Journalisten er i gang med at researche historien bag et politisk opgør om støttemillioner til uafhængig journalistik, som rusker i Bruxelles netop nu. Et flertal blandt de folkevalgte i Europa-Parlamentet kritiserer Viviane Redings kommunikationspolitik. Kritikerne er anført af danske Morten Løkkegaard (V).
Han mener, at Kommissionen håndterer EU's kommunikation »amatøragtigt«. Siden den tidligere journalist blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2009, har kommunikation og journalistik været Morten Løkkegaards mærkesager. Han har stillet en række forslag, der kort fortalt peger i retning af, at etablerede medier rundt omkring i Europa skal have EU-penge til at bedrive uafhængig journalistik om EU. En skandinavisk inspireret public service-tanke for både skrevne og digitale medier.
Men Morten Løkkegaard har oplevet Viviane Reding som sin modstander i flere mærkesager: Kort fortalt mener han, at hun kæmper imod alle hans forsøg på at skaffe EU-penge til at styrke de etablerede mediers EU-journalistik.
Løkkegaard foreslog tilbage i 2009, da han stadig var en politisk vårhare med kun få måneder i Europa-Parlamentet, at oprette en uafhængig EU-fond for undersøgende journalistik på tværs af grænser. Men forslaget faldt på formalia. Det er et krav til EU's budget, at systemet i detaljer kan godkende, hvad pengene bliver brugt på. Den model var i modstrid med ideen om, at en uafhængig jury valgte projekterne og tildelte pengene. EU skulle selvsagt ikke have udleveret kilder og research.
Nu kæmper Løkkegaard for at få fonden vedtaget ad nye veje:
»Der er stadig flertal bag fonden i Parlamentet. Kommissæren har ret i, at projektet ikke kan køre, som vi foreslog det, fordi det er i strid med reglerne. Men hvis der var politisk vilje, kunne vi sagtens finde en løsning. Målet er at finde en public service-model, så vi kan hjælpe de skrantende medier med at lave god EU-journalistik,« siger han.
Løkkegaard er også stødt sammen med Viviane Reding i en anden mærkesag om mediestøtte. Her handler det om at lægge EU-penge i to netværk for medier i EU – et for tv og et for radio.
»Alle mediechefer siger i skåltalerne, at de gerne vil have mere EU-stof. De gør bare ikke nok ved det. Formålet med sådan nogle netværk er, at medierne kan dele ressourcer, historier og ideer. På den måde bliver det lettere at få dækket EU ordentligt,« mener Løkkegaard.
Men tv-netværket er ikke blevet til noget endnu trods tre års forarbejde og støtte fra Europa-Parlamentet. Tværtimod blev projektet lagt ned i slutningen af 2010. Det mener Morten Løkkegaard skyldes, at Viviane Reding grundlæggende er imod ideen.
Radionetværket blev til gengæld oprettet i 2008 under navnet 'Euranet'. Euranet har i dag samarbejde med radiokanaler i 20 lande. I lande som Polen og Frankrig er det de helt store spillere på radiomarkedet, der deler EU-journalistik, imens Euranet kun har små partnere i andre lande som eksempelvis Danmark. Euranet har 20 millioner daglige lyttere, oplyser netværket.
Europa-Kommissionens 27 medlemmer er udpeget af medlemslandenes regeringer, og Kommissionen ledes af formand José Manuel Barroso. Viviane Reding blev i 2009 forfremmet til næstformand og betragtes som en af formandens nærmeste allierede på holdet. – foto: Scanpix
Men hos Euranet føler de sig også truet af Kommissionen. Radiochef Jan Simmen fortæller til Journalisten, at han føler et politisk pres fra Viviane Redings kabinet.
»Det virker ærligt talt ikke, som om uafhængig journalistik er noget, Viviane Reding og hendes folk kan lide. Vi har i Euranet hele tiden fornemmelsen af, at de vil finde fejl ved os, fordi de ikke mener, vi er EU-positive nok. I Euranet mener vi netop, at EU ikke er noget, man kan stoppe ned i halsen på folk. Men vi oplever, at Kommissionen hele tiden arbejder på at lukke os ned eller skære i vores budget. Vi vil bare gerne have arbejdsro,« siger Jan Simmen.
Han har holdt talrige møder med Kommissionen og føler sig generelt dårligt behandlet. Simmen mener, tonen til møderne er klar: Euranet bør lukkes ligesom tv-netværket.
Morten Løkkegaard mener, at Europa-Kommissionen har »misforstået«, hvad kommunikationsstrategi handler om.
Hvad gør Kommissionen forkert?
»Grundlæggende har de en fuldstændig forkert tilgang til det. Viviane Reding har i sine handlinger bevist, at hun ikke magter opgaven. Kommissionen satser helt vildt på at fortælle den gode historie om EU, men vi andre med en mere realistisk tilgang ved, at det ikke er gjort alene ved at slå på tromme for EU's herligheder. Det gør det for nemt for EU-skeptikere at sige 'se alt det propaganda',« siger Løkkegaard.
Han mener, Kommissionen har skiftet kurs, efter at Viviane Reding har overtaget fra sin forgænger, svenske Margot Wallström.
»Problemet er, at EU mangler en sammenhængende kommunikationsstrategi. Viviane Redings forgænger satte en masse gode projekter i gang ud fra en nordisk public service-tilgang: EU skriver checken, men holder ellers fingrene væk. Det skaber den nødvendige troværdighed. Men det tror Reding tilsyneladende ikke på,« siger Morten Løkkegaard.
Nu har Parlamentet skruet bissen på, igen på Morten Løkkegaards initiativ. Han har efter mange måneders tovtrækkeri stillet forslag i Europa-Parlamentet om en såkaldt 'reserve' på EU's budget. Det betyder, at Parlamentets medlemmer bruger en slags nødbremse til at låse 4,5 millioner euro, som Europa-Kommissionen kun kan bruge, hvis de lever op til en række betingelser.
Det er den nødbremse, der her i december har fået flertal i Europa-Parlamentet. Dermed er pengene låst.
Betingelserne indebærer blandt andet, at tv-netværket, som Løkkegaard drømmer om, skal tilbage på budgettet. Det er også en betingelse, at Euranet ikke bliver lukket. Og så skal Kommissionen præsentere en "sammenhængende kommunikationsstrategi", hedder det. Formålet med det er at få de grundlæggende tanker bag EU's kommunikation nedfældet, så det også bliver lettere at forholde sig kritisk til dem, fortæller Løkkegaard.
Hvad siger Kommissionen til det? Selv om Viviane Reding aflyste interviewet med Journalisten, har vi talt med hendes talsmand i Bruxelles, Matthew Newman.
Talsmanden afviser at forholde sig til den økonomiske nødbremse, Parlamentet har trukket over for Kommissionen, eksempelvis i forhold til Euranet og tv-netværket. Det gør han, fordi parlamentarikerne har stillet nogle af de samme kritiske spørgsmål, som vi stiller. Dem skal politikerne have svar på, før pressen kan få det, mener Newman.
Men han vil gerne forholde sig til EU's kommunikation på et generelt plan.
Er Kommissionen enig i, at økonomisk støtte fra EU til undersøgende journalistik er en god ide?
»Det forslag, der blev stillet, var simpelthen ikke i overensstemmelse med reglerne. Men vi er nødt til at tænke i et bredere perspektiv: Hvad er målet? Vi giver hver dag journalister en enorm mængde information om, hvad EU laver. Vi har presserum, Europe by Satellite (video på nettet, som medier kan bruge, red.), og vi har talsmænd. Alle EU-institutioner investerer en stor mængde mandetimer i at servicere medierne,« siger Matthew Newman.
Hvad siger du til kritikken fra Euranet om, at de føler sig underlagt et politisk pres fra jer?
»Vi kan ikke kommentere på rygter, og vi forstår heller ikke rigtig, hvad der bliver sagt. Euranet er et radioprojekt, der finansieres over EU-budgettet. Men de vælger deres indhold i fuld uafhængighed. Det eneste, EU-institutionerne holder øje med, er, om støttemidlerne bliver brugt ordentligt, og der ikke er noget svindel.«
Medieforsker Mark Ørsten vurderer, at I fører en »gammeldags« kommunikationspolitik, imens kommunikationsforsker Chiara Valentini peger på kulturforskelle. Hvad siger du til de vurderinger?
»Spørgsmålet viser, at medlemsstaterne har valgt meget forskellige tilgange til emnet. Der findes ingen enhedsløsning, og det skal EU respektere. Vi skal hverken tvinge den danske, den tyske eller den franske model ned over hele Europa, men være åbne for forskellige løsninger.«
Matthew Newman mener også allerede, at Europa-Kommissionen yder økonomisk støtte til uafhængige medier, fordi de støtter tv-kanalen Euronews. Kanalen har fokus på EU-nyheder og har netop fået ekstra penge fra EU i år.
Morten Løkkegaard, hvorfor skal Kommissionen levere økonomisk støtte til andre medier end Euronews?
»Nu har Euronews jo det problem, at kanalen efter snart 20 år i den grad mangler seere. Derudover er det et sydeuropæisk projekt uden den nordiske tilgang med uafhængig og kritisk journalistik. Men for mig handler det ikke om enten-eller, men både-og. Vi skal holde fast i, at de økonomisk pressede medier i Europa skal have støtte, så de har råd til at opprioritere EU-stoffet.«
MORTEN LØKKEGAARD vs VIVIANE REDING
Morten Løkkegaard (V) blev valgt til Europa-Parlamentet i 2009 og er næstformand i Kulturudvalget, hvor han især har arbejdet med EU's kommunikation og mediestøtte. Løkkegaard er tidligere journalist og kommunikationsrådgiver, men bedst kendt for sine ni år som vært og redaktør på DR.
Viviane Reding er luxembourgsk Europa-kommissær med ansvaret for EU's rets-, rettigheds- og kommunikationspolitik. Hun er tidligere journalist og var fra 1986 til 1998 formand for det luxembourgske journalistforbund, før hun blev konservativ politiker.
EKSPERTER ER UENIGE
Journalisten har spurgt en række eksperter til striden om EU's kommunikationspolitik. Her er to syn på sagen:
»EU ER GAMMELDAGS«
Mark Ørsten, medieforsker ved RUC. Har i en årrække forsket i mediernes dækning af EU, blandt andet i sin ph.d.
»Europa-Kommissionen har en gammeldags tilgang til kommunikation. Det virker, som om de ikke helt har forstået, at det ikke er nok kun at satse på at fortælle de gode historier om EU. Det sælger ikke i medierne. Tværtimod er det den slags kommunikation, der kan virke uprofessionel og opfattes som propaganda i medierne.«
»DER ER FORSKEL PÅ KULTURER«
Chiara Valentini, adjunkt ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus. Har udgivet en antologi om EU-kommunikation.
»Jeg forstår godt kritikken. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på kulturerne, og forholdet mellem stat og medier, i Europa. I Danmark er det naturligt, at staten giver penge til medierne, som de frit kan forvalte. Men med et begrænset budget kan jeg godt forstå, at Kommissionen vil vælge at tilbyde services eller producere materiale i stedet for at give flere penge til uafhængige medier, for så mister de kontrol med konsekvenserne.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når den gamle BBC journalist der nu arbejder hos Kommissionen skriver: "... Det eneste, EU-institutionerne holder øje med, er, om støttemidlerne bliver brugt ordentligt, og der ikke er noget svindel" , så undrer det mig lidt. Måske han skulle se efter, hvad de har afvist. Netop nu tilbageholder de udbetalingen fra i somers frem til nu med henvisning til bestemte audioklip. Et af dem er lavet af vores engelske partner og hedder "What has the EU ever done for us".
Det taler vist for sig selv, at det her kan opfattes som et forsøg på styringen af de frie medier.
At de faktisk tror at de kan få held med det, når vi nu faktisk tæller så mange store international radioer, undrer mig endnu mere. Me de prøver, og konskvenser kan blive meget store for hele det europæiske mediebillede hvis de får held med deres planer.
Underligt er det, at ingen andre danske medier tager angrebet på den frie presse op i deres spalter eller sendeflader. Ja, altså undtagen "Journalisten".
med venlig hilsen
Radiochef for Euranet, Jan Simmen, jan@euranet.dk
Det er da godt at vi har folk som Morten Løkkegaard til at bekæmpe denne form for arrogance, alt om EU skal frem om det så er positivt eller negativt. Kan slet ikke forstå at Reding er tidligere formand for det luxembourgske journalistforbund, pressefrihed?
Pudsigt nok blev vi i Ældre Sagen også ringet op i sidste øjeblik med en aflysning. Denne gang var begrundelsen, at kommissæren for diskrimination ikke følte, at hun var den i kommissionen, der vidste mest om diskrimination af ældre.
Gad vide hvem der fik lov at slippe gennem nåleøjet?