Et voksende kor af chefredaktører mener, at de presseetiske regler trænger til et gennemsyn.

I sidste uge var det chefredaktørerne for Jysk Fynske Medier, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, der kom på stikkerne efter en kendelse fra Pressenævnet.

Pressenævnet opfordrede i kendelsen en stribe medier til at afindeksere en artikel, der omtaler en sygeplejerske, der i 2005 blev idømt otte års fængsel for at have franarret en ældre patient 500.000 kroner og for at have forsøgt at dræbe patienten ved at sætte ild til vedkommendes hjem.

En kendelse om at afindeksere tager afsæt i B8 i de presseetiske regler, og netop B8 har siden kendelsen været til debat i mediekredse. Det har der blandt andet været på TV 2, der ellers opfatter de presseetiske regler som tidssvarende.

”Men der har været B8-kendelser, som vi finder ret problematiske. Og det giver da bestemt anledning til at se på, om det er B8’s formulering eller B8’s fortolkning, der kræver et eftersyn,” lyder det fra TV 2-chefredaktør Hans Peter Blicher.

Samme melding kommer fra Jakob Nielsen fra Altinget:

”Jeg har ikke en præcis holdning til, hvor snittet skal lægges, men der er behov for, at der på den ene side tages højde for, at det er langt mere indgribende at være nævnt ved navn i en online-artikel end i en papiravis – og på den anden side hensynet til pressefrihed og mediernes pligt til at rapportere præcist og sandfærdigt.”

Journalistforbundet klar til gennemsyn

Peter Orry, chefredaktør for Jysk Fynske Medier, kaldte i sidste uge kendelsen fra Pressenævnet for ”horribel”, og både han og Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, mener, at den giver anledning til, at de presseetiske regler bliver set igennem igen.

Det har fået opbakning fra Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, der har meldt sig klar til at opdatere de presseetiske regler i samarbejde med Danske Medier.

Og i den forbindelse er det ikke kun B8 og retten til at blive glemt, der kan være relevante at se på, mener Hans Peter Blicher. I de presseetiske regler er der også vejledning til omtale af selvmord og selvmordsforsøg.

”Jeg vil mene, at der har været en bevægelse i samfundet. Og en bevægelse i, hvordan selvmordsforskningen forholder sig til omtalen af selvmord, hvor tabuiseringen er den nyeste. Det vil være en fin diskussion. Og så har der været nogle kendelser på selvmord, som TV 2 har været noget uenige i,” siger Hans Peter Blicher.

Som det er i dag, lyder det, at selvmord eller selvmordsforsøg kun bør omtales i særlige tilfælde, hvor man kan begrunde det ud fra klar almen interesse.

”Alting er i bevægelse. Især etik og moral er ikke en statisk ting, og lige præcis der er der en anledning til at se på, om vi er på bølgelængde med forskningen,” tilføjer han.

Mere præcise formuleringer om citatskik

Der har de seneste måneder også været debat om, hvordan medier citerer og i nogle tilfælde kopierer fra hinanden. Det gælder blandt andet B.T., der af flere chefer for lokalmedier bliver kritiseret for at planke fra lokalmedierne, og netavisen Pio, der er i gang med at undersøge en større sag om plagiat.

Der findes allerede en vejledning til god citatskik, men også den bør ses efter i sømmene, når nu parterne alligevel samles, mener Jakob Nielsen:

”Et ønske kunne være mere præcise formuleringer om citat og gengivelse af andres artikler. Også her har nettet ændret betingelserne.”

”Dels er det ud fra en ophavsrets-vinkel blevet meget nemmere – og måske for nemt – at stjæle andres arbejde. Dels er der ud fra en presseetisk vinkel stor risiko for, at fejl og misforståelser spreder sig hurtigere.”