search

Afghanistan-dækning belønnes med Årets Victor

Årets Victor går til journalisterne Steen Larsen, Thomas Gösta Svensson og Kristian Kornø for deres dækning af Danmarks indsats i Afghanistan.

Årets Victor går til journalisterne Steen Larsen, Thomas Gösta Svensson og Kristian Kornø for deres dækning af Danmarks indsats i Afghanistan.

Ekstra Bladets journalistiske pris går i år til journalisterne Steen Larsen, Thomas Gösta Svensson og Kristian Kornø. De tre journalister har gennem en længere periode dækket Danmarks krig i Afghanistan og de menneskelige omkostninger, krigen har. Det er blandt andet blevet til historier om manglende opbakning fra den militære ledelse og om dårligt, nedslidt udstyr.

Årets Victor er Ekstra Bladets egen pris, opkaldt efter tidligere chefredaktør Victor Andreasen. Prisen skal hædre den kritiske journalistik. Sidste år gik prisen til de iranske borgerjournalister Mehdi Saharkhiz og Kelly Golnoush Niknejad for deres dækning på Twitter af det iranske oprør.

De tre journalister skal deles om prisen på 15.000 kroner. Prisen vil blive uddelt på mandag.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen