Den eksterne advokatundersøgelse af forhenværende FH-formand Lizette Risgaards upassende adfærd bliver først færdig i begyndelsen af august.
Det oplyste FH torsdag eftermiddag. Ifølge FH skyldes forsinkelsen, at advokaterne fra Kromann Reumert ikke kan blive færdige til tiden.
Sagen begyndte at rulle i april, da Berlingske og Ekstra Bladet i en række artikler afslørede, at Lizette Risgaard ved flere lejligheder har optrådt grænseoverskridende over for unge mænd i fagbevægelsen.
Risgaard har selv på Facebook erkendt, at hun har opført sig upassende. Hun gik i første omgang på selvvalgt orlov, men har senere valgt at trække sig fra posten som FH-formand.