Medierne fremstiller alt for ofte mistænkte som skyldige, før domstolene har talt. Det siger Advokatsamfundet, der nu tilbyder journalister et kursus i dækning af rets- og kriminalsager.

DOMME. "I Danmark kender vi allerede dr. Klam, Søren Ventegodt, og 'penislægen', Jørn Ege. Nu har endnu en dansk læge – dr. Porno – meldt sig ind i klubben af liderlige læger."
Så saftigt begynder en artikel, som Ekstra Bladet bragte på nettet og i avisen i midten af marts. Det fremgår, at lægen er anklaget for at befamle patienterne. Han bliver nævnt ved navn, og anklagepunkterne præsenteres, som om de har fundet sted i virkeligheden.
»Da kvinden lå på briksen, bad han hende om at smide tøjet, da han ikke kunne finde noget i ørerne eller næsen. Det gjorde hun så,« skriver Ekstra Bladet.
Hvis man spørger Advokatsamfundets formand, Sys Rovsing, er artiklen et godt eksempel på en historie, hvor journalisten skal tænke sig om en ekstra gang.
»Han er jo dømt og anbragt i bås med andre dømte allerede. Så en retssag er vel nærmest overflødig,« siger Sys Rovsing efter at have læst Ekstra Bladets artikel.
Advokatsamfundet arbejder for at fremme retssikkerheden i Danmark og inviterer nu journalister til gratis kurser i "grundlæggende retssikkerhed". I første omgang vil journalister på de store københavnske medier blive inviteret.
»Det er ikke længere kun den gamle rutinerede retsreporter, der dækker sagerne. Flere medier og journalister er inde over, og de har åbenbart ikke de forudsætninger, som det kræver. På den måde er problemet stigende,« forklarer hun.
Historien fra Ekstra Bladet er ikke enestående. Hver dag omtaler medierne kriminalsager, hvor kun den ene side af sagen refereres, nemlig politiet eller anklagerens.
Det får ofte de mistænkte til at fremstå som skyldige.
»Problemet er, at forsvarsadvokaterne faktisk ikke må procedere for deres klient gennem medierne, medmindre omtalen er så ensidigt negativ, at nævninge og domsmænd kan blive påvirket, før sagen kommer for retten,« forklarer Sys Rovsing, der tilføjer, at Advokatsamfundet også vil invitere politiet og anklagemyndigheden til møder om medier og retssikkerhed.
De er nemlig tit kilderne til mediernes historier.

ET AF DE KLARESTE EKSEMPLER var en udtalelse fra den ledende politiefterforsker, da en mor i juni 2008 mistede sine to drenge ved en brand i familiens hjem i Tommerup på Fyn. Kvinden reddede sig selv ud, men drengene brændte inde. Politiet fortalte pressen, at kvinden var sigtet, fordi hun havde opført sig mistænkeligt. I ambulancen sagde hun nemlig sagt, at "jeg har gjort meget for at lære mine børn, at de ikke må lege med ild, og nu har jeg selv gjort noget dumt".
Branden betød, at medier fra hele landet strømmede til Tommerup og begyndte deres egen efterforskning af sagen. Hvad syntes naboerne om hende? Hvem var moren?
DR Fyn fandt frem til, at moren skulle til møde hos de sociale myndigheder. Måske handlede det om, at børnene skulle tvangsfjernes, og at branden var et desperat nødråb, lød spekulationerne.
»Ikke nok med at hun havde mistet to børn. Hun blev også kaldt barnemorderske,« siger Jørgen P. Olsen, der var forsvarer for kvinden i sagen.
Han siger, at medieomtalen »lammede« kvinden.

NOGLE AF NABOERNE i det socialt belastede boligområde i Tommerup var meget ivrige efter at komme til orde i spalterne. Én udtalte til Fyens Stiftstidende, at hun undrede sig over, at kvinden ikke reddede sine børn. Underforstået: Hun tænkte mere på sig selv end sine børn. Nyhedsavisen gik hele vejen og skrev, at naboerne mistænkte hende for at være skyldig. Overskriften var "Stemmerne i Tommerup hvisker om mord".
Sys Rovsing siger, at hun godt kan forstå, at journalister selv går ind og efterforsker en sag og taler med naboer.
»Det er ikke nødvendigvis i strid med pressens opgave, fordi det nogle gange fører til, at sagen bliver opklaret. Man må bare huske at træde med varsomhed,« siger hun.
Forsvarsadvokat Jørgen P. Olsen er mere skeptisk.
»Alle ved, at sladder kan løbe hurtigt, og hvis journalister stiller de rigtige spørgsmål, kan man få folk i et socialt belastet miljø til at sige hvad som helst,« forklarer han.
Spørgsmålet er, hvordan medierne skal kunne skabe balance i en sag, hvis den sigtede eller forsvareren ikke vil udtale sig.
Sys Rovsing ønsker ikke, at forsvarsadvokater skal mere på banen og forsvare deres klienter, før en sag kommer for retten – selv om det vil skabe mere ligevægt.
»Det duer ikke, at man flytter retssagen ud i medierne. Den tiltalte har ikke den samme sikkerhed for en fair retssag, som man har ved domstolene,« siger hun.
I stedet opfordrer hun medierne til at gøre mere ud af, at det kun er den ene part, der udtaler sig.
»Det burde en god journalist altid gøre klart for modtageren,« siger Sys Rovsing.

DET VAR FREELANCER DANIEL FONSECA, der skrev artiklen i Ekstra Bladet om dr. Porno. Han siger til Journalisten, at han gerne vil inviteres til et kursus af Advokatsamfundet.
»Det skader ikke at blive klogere.«
– Synes du, at du mangler viden om, hvordan man dækker den slags sager?
»Nej, egentlig ikke. Som journalist ved man jo godt, at man skal prøve at skabe balance. Jeg har gjort alt for at få fat i lægen, men han ringede aldrig tilbage.«
– Hvorfor valgte du at skrive hans navn?
»Jeg havde ikke gjort det til at starte med, men redaktøren sagde, at han ikke forstod, hvorfor vi ikke skrev det. Lægen var jo tiltalt for det.«
– Ifølge Advokatsamfundet er en af årsagerne til den dårlige dækning af retsstoffet, at journalistuddannelserne er for dårlige til at klæde de nyudannede på. Er det rigtigt?
»Jeg kommer jo fra RUC, hvor alting foregår i dobbelt tempo og på halv tid, så det kan jeg bestemt genkende. Men det er ikke derfor, historien er blevet, som den er. Det handler mere om, at vi skal presse den lidt, og i kriminalsager er det tit umuligt at få fat i dem, vi skriver om, selv om vi virkelig prøver.«
– Så hvis Advokatsamfundet inviterer dig?
»Ja, hvis de mener, de kan gøre mig klogere, så kommer jeg.« •