Hvad kan advokatundersøgelser bruges til, og hvad kan de ikke bruges til?
Det spørgsmål ønsker Advokatrådet at besvare i form af en vejledning om advokatundersøgelser målrettet henholdsvis advokater og borgere. Det skriver Politiken.
Vejledningen kommer efter debatten og kritikken af brugen af advokatundersøgelser i flere krænkelsessager.
Jes Dorph-Petersen har blandt andet fremført, at hans retssikkerhed blevet trådt under fode i TV 2’s advokatundersøgelse. I andre sager har ofrene for krænkelser klaget over overfladiske advokatundersøgelser, som i deres øjne blot havde til formål at beskytte en chef, som virksomheden ikke ville af med.
Til Politiken siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen, at han ikke vil gå ind i enkeltsager. Men han erkender, at kritikken i flere tilfælde har haft noget på sig.
”Det er rigtigt, at det ikke er alle de advokatundersøgelser, som der har været offentlig opmærksomhed om, hvor advokaterne har ramt 100 procent inden for skiven,” siger han.