search

Advokatens dom

Hvornår er det i orden at låne et foto, og hvornår er det tyveri? Journalisten har bedt en af Danmarks førende advokater med speciale i ophavsret om at komme med sin dom.

Hvornår er det i orden at låne et foto, og hvornår er det tyveri? Journalisten har bedt en af Danmarks førende advokater med speciale i ophavsret om at komme med sin dom.

FORSØG. Journalisten har sat en af vores faste illustratorer, Simon Bodh Nielsen fra Llustra, til at lave to collager ud fra et foto af en maskeret mand.

I det ene eksempel skal Simon Bodh Nielsen lave en illustration, hvor han selv synes, han har gjort for lidt ved originalbilledet, til at det er fair. I det andet eksempel laver han en håndtegning ud fra fotografiet. Det regner vi med at få godkendt.

Simon Bodh Nielsen siger, at han selv kan blive i tvivl om, hvor grænserne går.
»Jeg forholder mig til det, hver gang jeg laver en tegning. Går det an at bruge det? Kan jeg klippe det ud på den måde? Eller er det for tydeligt, at det kommer fra et andet værk?«

Journalisten har præsenteret Simon Bodh Nielsens to illustrationer for advokat Kasper Heine fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Vores gæt er, at advokaten vil dumpe den ene illustration og acceptere den anden, fordi det er en ren håndtegning.

Kasper Heines vurdering er imidlertid, at begge illustrationer krænker fotografens ophavsret. De er begge en kopi, og fotografiet er desuden hovedmotiv i begge tilfælde.
»Og så betyder det mindre, at I har lagt nogle farver på den første illustration og lavet en tegning i det andet eksempel. Kernen er, at illustrationerne er en ophavsretlig eksemplarfremstilling af fotografiet, som – i sin omarbejdede form – indgår som det bærende element i illustrationerne,« forklarer Kasper Heine.

I stedet for en artikel, hvor vi pædagogisk kunne vise et eksempel på fair brug og et eksempel på unfair brug, står Journalisten nu med to illustrationer – og ingen af dem har fået advokatens blå stempel.

Simon Bodh Nielsen er næsten chokeret.
»Hvis reglerne er så skrappe, vil det jo betyde, at det nærmest er umuligt at lave collager.«
Undervejs har Kasper Heine imidlertid forklaret, at der er konkrete undtagelser i ophavsretsloven. Eksempelvis må kunstværker (og dermed også fotos) gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, hvis gengivelsen er "af underordnet betydning" i den konkrete sammenhæng.

Så hvis fotografiet spiller en mindre rolle i illustrationen, kan det være ok at "låne". Men hvor går grænsen?
»Det er svært at sige. Men det er i hvert fald vigtigt, at det oprindelige foto ikke udgør hovedmotivet i det nye billede,« forklarer Kasper Heine og tilføjer:

»Man kan ikke beskrive det i sort og hvidt, for det er det ikke. Du kan ikke opstille helt firkantede regler, og det er i alle tilfælde en konkret bedømmelse.«

Vi beder derfor illustrator Simon Bodh Nielsen om at lave en tredje illustration, hvor fotografiet af den maskerede mand fylder endnu mindre.

Endelig godkender Kasper Heine illustrationen.
»Nu er illustrationen i orden, fordi fotoet ikke er illustrationens hovedmotiv.«
Han har dog et lille juridisk forbehold – nemlig hvilken sammenhæng illustrationen bliver brugt i. Det er helt i orden at bruge den til at illustrere alverdens artikler. Men der er en spidsfindig krølle, som rammer netop Journalistens eksperiment.

»Skal illustrationen vise grænserne for ophavsret, er det ikke i orden at bruge fotografiet, fordi det er illustrationens fokus – og dermed ikke af underordnet betydning,« forklarer Kasper Heine.

Tilbage på Llustras tegnestue siger illustrator Simon Bodh, at han ønsker at efterleve reglerne og holde sig inden for ophavsretslovens undtagelsesregler. Men det er svært, når grænserne ikke kan trækkes mere klart op.

»Det er jo ikke, fordi jeg bare reproducerer et værk og sælger det, som om det var mit eget. Jeg skaber noget nyt, men det er selvfølgelig rigtigt, at jeg bruger andres billeder til at gøre det.«

Han siger, at han ikke vil træde i bjørnefælden ligesom den maskerede mand i hans illustration.
»Jeg tror ikke, det vil få konsekvenser for min måde at arbejde på. Jeg skal bare huske at lade være med at bruge fotografiet som hovedmotiv.

1: Journalisten har købt et foto hos Fotosearch og sat en illustrator til at arbejde videre på det.. Foto: Uffe Karlsson
1: Journalisten har købt et foto hos Fotosearch og sat en illustrator til at arbejde videre på det.

2: Her er det originale fotografi  bearbejdet. Der er for eksempel lagt en gul farve på. Men det oprindelige billede er stadig fremtrædende, og man kunne ikke lave det uden originalen. Illustrationen falder med andre ord uden for dét, man må i forhold til. Foto: Uffe Karlsson
2: Her er det originale fotografi  bearbejdet. Der er for eksempel lagt en gul farve på. Men det oprindelige billede er stadig fremtrædende, og man kunne ikke lave det uden originalen. Illustrationen falder med andre ord uden for dét, man må i forhold til
ophavsretsloven.

3: Man kan stadig se, at det stammer fra det originale billede. Og en tegning af et fotografi er en såkaldt eksemplarfremstilling – det vil sige en kopi. Og det må man ikke uden samtykke med den, der har rettighederne til originalbilledet.. Foto: Uffe Karlsson
3: Man kan stadig se, at det stammer fra det originale billede. Og en tegning af et fotografi er en såkaldt eksemplarfremstilling – det vil sige en kopi. Og det må man ikke uden samtykke med den, der har rettighederne til originalbilledet.

4: Den tredje illustration ville være i orden, hvis det var til en historie, hvor det oprindelige fotografi spillede en underordnet betydning – for eksempel en artikel om indbrudstyve.. Foto: Uffe Karlsson
4: Den tredje illustration ville være i orden, hvis det var til en historie, hvor det oprindelige fotografi spillede en underordnet betydning – for eksempel en artikel om indbrudstyve.

(Hvis artiklen handler om grænserne for ophavsret – hvilket denne artikel jo gør – så er fotografiet i fokus, og dermed kan det kun bruges med fotografens samtykke.)

TRE GODE RÅD
… hvis du vil være på den sikre side

  1. Køb billedet og få fotografens samtykke.
  2. Fotografiet må ikke være hovedmotiv i illustrationen, hvis du bruger et billede uden samtykke. Det gælder også dele af et foto.
  3. Ophavsretten til gamle billeder gælder 70 år efter fotografens død – nogle gange længere.

WEB-TV
Giv agt, illustratorer!
Følg Journalistens eksperiment, hvor illustrator Simon Bodh Nielsen skal lave en tegning, som advokaten godkender, ved at klikke her

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen