Advokat Torben Koch klandrer medierne for ikke at være villige til at gøre op med dårlige journalister: »For mange journalister er det et adelsmærke, hvis de har fået en kendelse i Pressenævnet,« mener han. DJ-formand afviser.
»De danske medier ser den journalistiske etik som en kampplads – det er dem mod os.«
Sådan lød det fra advokat Torben Koch på gårsdagens høring om medieansvar arrangeret af Folketingets Rets- og Kulturudvalg.
Som advokat for blandt andre Politiforbundet har Torben Koch rejst flere sager i Pressenævnet. I mange tilfælde har han fået medhold.
»Første gang, jeg klagede, var i 1999, hvor to journalister fra Jyllands-Posten udlovede dusører på 2000 kroner til alle, der kunne komme med en slibrig historie om det, der dengang hed Station 1. Der var selvfølgelig ikke den luder eller lommetyv, der ikke havde noget, og det røg alt sammen ukritisk i spalterne,« fortalte Torben Koch med nærmest væmmelse i stemmen.
Han fortsatte:
»Jeg har fået medhold masser af gange, men kendelserne får ingen konsekvenser. Mine klienter er oftest større organisationer, så vi kan klare det. Almindelige mennesker er efter min mening retsløse.«
Torben Koch forklarede videre, at "det forkølede pressenævn" ingen pressionsmidler har.
»For nogle journalister er det et adelsmærke, at de har fået en kendelse i Pressenævnet. Hvis nævnet skal fungere, skal det kunne udskrive følelige bøder til journalister, der bryder reglerne,« sagde Torben Koch.
Det fik formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, til at ryste på hovedet.
»Jeg er dybt uenig i, at nogle journalister stræber efter en kendelse i Pressenævnet. Min erfaring er, at en kendelse har stor negativ betydning for den enkelte journalist,« sagde Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten.dk efter høringen.
På høringen forsvarede blandt andre Mogens Blicher Bjerregård og Per Lyngby, formand for Danske Medier, Pressenævnet.
Og så var det Torben Kochs tur til at ryste på hovedet.
»Det er flueknepperi, og de taler uden om problemerne. Medierne griber ikke ind over for den mindre gruppe af journalister, der har etiske problemer. Tværtimod misbruger mediecheferne ytringsfriheden, når de siger, at for eksempel bødestraffe og lovgivning vil indskrænke ytringsfriheden,« sagde Torben Koch til Journalisten.dk.
Flere af de tilstedeværende politikere støttede i øvrigt op om Torben Kochs synspunkter.
"Du er den eneste, der repræsenterer ofrene i det her panel," sagde Simon Emil Ammitzbøll (LA). Du kan læse mere om debatten mellem panelet og politikerne her.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Mogens
Tak for svar.
Jeg er ikke uenig i, at der er masser af konferencer, høringer osv. Jeg mener bare, at de alle viser det samme: En total afsvisning fra medierne - og DJ - af, at kritikerne har noget at komme efter. Det så man også i paneldebatten, som News viste. De dele af debatten, jeg så, var der ingen mediechefer, der gav "modstanderne" ret. Det samme kan man i øvrigt se søndag efter søndag, hvor diverse chefer gerne skyder på hinanden i Presselogen, men aldrig selv begår fejl. Tænk om medier fulgte de samme moralske standarder, som de gladeligt holder andre op på.
Selvjustits i medierne er en smuk tanke. Vi kan jo se, at det i de tilfælde, hvor eks. politiet skal undersøge sig selv, sjældent giver anledning til mistro og kritiske røster i befolkning. Eller i medierne, for den sags skyld.
Og skulle du falde over eksempler på, at en kendelse fra Pressenævnet har haft nogle reelle konsekvenser for journalister, som efterlyst i mit første spørgsmål i forrige indlæg, er jeg naturligvis interesseret at høre om dem.
vh
Martin Flink
DJ nægter ikke at være selvkritisk. For to uger siden brugte vi 4 timer, hvoraf de 3 blev bragt på tv på selvkritik af journalister og medier. Vi faciliterer masser af debatter, tænk bare på Fagfestival, hvor der er plads til alle former for refleksion. - Jeg sad i panel til høring i Folketinget onsdag, hvor jeg lagde op til og i virkeligheden gentog min nytårsblog om, at Pressenævnskendelser skal være meget mere synlige og forståelige. - Jeg har også arbejdet for, at vi tager en grundig gennemgang af de presseetiske regler, og det tager vi fat på nu sammen med Danske Medier. Det er sådanne debatter, der giver ejerskab til etik og selvkritik.
Til gengæld er det vigtigt, at det er et uafhængigt organ som Pressenævnet, der afsiger kendelser. Hvis DJ begyndte selv at "dømme" medlemmer, ville vi jo selv bryde med grundreglen om redaktionel frihed. Derfor er det også de enkelte medier, der hver især skal bakke op om selvjustits med en læsernes redaktør, en ombudsmand, eller hvad man nu kalder det rundt omkring. Mere af sådan noget, mere evaluering og efterkritik på arbejdspladserne. Det styrker troværdigheden.
Kære Journalisten.dk
Det er dejligt at se, at I nu forsøger at omfavne nogle af de muligheder for interaktion med læserne, som et site kan give. Her tænker jeg på den nye afstemningsboks i venstre hjørne øverst på forsiden. Spørgsmålet i afstemningen i forlængelse af denne relevante artikel lyder pt.: "Skal Pressenævnet kunne give bøder til medierne?"
Desværre indgår antal afgivne stemmer ikke i resultatet, der kun viser den procentvise fordeling af svarene. Håber I snartligt kan få indkodet antal stemmer, hvormed anvendeligheden bliver højnet.
Mvh Mads Nyvold, journalist/redaktør Sermitsiaq.AG
Att: Mogens Blicher Bjerregård:
1: Jeg mener heller ikke, en kendelse er et adelsmærke, men kan du ikke komme med et par eksempler på journalister, der har fået mere end en verbal røvfuld for en kendelse i pressenævnet? (eks. bøde eller fyring)
2: Som journalist og DJ-medlem skuffer det mig, at DJ nægter at være selvkritiske og gang på gang forsvarer de medier og journalister, som tilsyneladende har svært ved at finde ud af, hvornår grænsen for ret og rimelighed bliver krydset. Var det ikke en ide snart at tage lidt moralsk ansvar for journaliststanden, selv om det er på bekostning af nogle få?
vh
Martin Flink