search

Advokat: Lav kontrakter med kilderne

 

 

Hvordan undgår man katastrofen – at medvirkende pludselig trækker sig eller kræver, at programmet ikke bliver sendt? Advokat Tyge Triers svar er: Kontrakter. Men juridiske dokumenter er ikke populære alle steder i dokumentarmiljøet.

Dokumentarer om almindelige og ualmindelige danskere vælter frem i sendefladerne. Men i kølvandet følger problemerne. For også hr. og fru. Danmark stiller krav.

Inden for det seneste år er to færdigproducerede dokumentarserier røget i vasken på den regning.

Først serien »Gådefuld død«, der fulgte to retsmedicinere på arbejde. Serien var produceret af Bastard Film for TV 2, men den er aldrig blevet vist. Pårørende til nogle af de afdøde protesterede. Dokumentaren »De Vilde Piger«, som er lavet af TV 2 / ØSTJYLLAND, blev heller aldrig vist. Forældre til en af pigerne trak i nødbremsen, lige før udsendelsen blev sendt.

Den slags kan måske være forståeligt. Men også katastrofalt. Både journalistisk og økonomisk. Derfor var der mange i sal 10 i Cinemaxx på tv-festivalen torsdag eftermiddag for at høre, hvilke moralske og juridiske kontrakter man bør indgå med de medvirkende.

De fik en kraftig opfordring fra advokat og lektor Tyge Trier, som blandt andet har ført sager for DR og TV 2: Lav aftaler på papir.

»I laver sikkert alle sammen gode aftaler. Men de er mundtlige. Og den slags tæller kun 20 procent af de skriftlige. En skriftlig aftale er ganske enkelt den bedste måde at bevise noget på,« sagde Tyge Trier. Og tilføjede med underspillet alvor:

»Advokaterne får sagerne om morgenen og skal møde i fogedretten om eftermiddagen. Så hvis vi skal have en lille chance for at sætte os ind i sagen, er det rart med noget på skrift.«

DEN JURIDISKE PEGEFINGER var provokerende. Både i panelet og i de bløde biografsæder sad en lang række dokumentar-folk, som aldrig kunne drømme om at præsentere deres kilder for kontrakter. De støtter sig i stedet til den tillid, der opstår, når man taler længe og ofte sammen. Det er blandt andet Helle Fabers fremgangsmåde. Hun er ansat på DR og har lavet flere meget personlige dokumentarprogrammer. Senest »Det bedste for børnene« om en skilsmisse.

»Når man laver programmer med folk, så handler det meget om tryghed. Den tryghed kan man ikke have i et stykke papir. Men i lange samtaler før og under optagelserne. Så de hele tiden er med på, hvad de er med i. Og så de til slut også kan se det færdige produkt, inden det bliver sendt,« sagde Helle Faber.

Det blev også diskuteret, om en kontrakt kan bruges til at holde kilder fast på deres ja.

Claus Ladegaard, der er tilrettelægger af marathon-serien »Årgang 0«, der følger børn født i år 2000, tror ikke, at et stykke papir duer til noget i den sammenhæng.

»Hvis folk ikke vil være med, så er der ikke noget, man kan gøre. En kontrakt ændrer ikke noget,« sagde han. Forud for »Årgang 0« havde Claus Ladegaard faktisk selv lavet en løs kontrakt med de fem forældrepar. Den var dog helt bevidst skrevet som en slags hensigtserklæring. Og papiret forhindrede da heller ikke et af parrene i at springe fra allerede efter første år. Nu er der fire tilbage. Hvis flere vælger at stoppe, så vil det true hele »Årgang 0«-projektet, som er planlagt til at løbe over flere årtier.

»Jeg vil sige, vi har et stort problem, hvis der er flere, der stopper,« sagde Claus Ladegaard tørt.

Psykolog Ida Koch, som har været konsulent på flere dokumentarfilm og blandt andet er kendt fra radioprogrammet TVÆRS, bakkede Claus Ladegaard op.

»Man kan ikke binde folk for fremtiden. I 20 år. Vorherre bevares.«

Men allerede her kom advokat Tyge Trier med en indsigelse.

»Jeg ville nok have skrevet nogle eksempler ind i aftalen på, hvornår de pågældende kan sige fra. Så ved de, at der skal meget alvorlige grunde til,« sagde han.

DET BLEV ALDRIG EN TVEKAMP mellem advokaten og psykologen. Ida Koch afviser ikke kontrakter. Men hun understreger betydningen af samtalen.

»Jeg sammenligner forholdet mellem journalister og medvirkende med det forhold, der er mellem psykologer og klienter. Vi vil begge gerne ind til det autentiske. Vi kalder på mere og mere. Et af problemerne er, at denne relation kan misforstås. Jeres medvirkende er sårbare. For jer er det en professionel relation, som I ved skal slutte.

Men for den medvirkende kan det ligne et venskab. Bevægende og stort. Det kan føre til slinger i valsen. Noget kan løses med jura. Men meget kan ikke,« sagde Ida Koch.

»Det er klart, at psykologi og etik altid skal være med,« svarede advokat Tyge Trier.

»Men når det står ord mod ord, så er det vigtigt, at man kan dokumentere, hvad man har aftalt. I sidste instans er det en fogeddommer, der bestemmer om Easy Film eller DRs ledelse har gjort det godt nok. Det er det rum, vi befinder os i. Og jeg tror, vi må erkende, at psykologien er væsentlig, men der er juridiske principper, der også vejer tungt.«

Som et slags forsøg på mægling foreslog en fra salen, at man kan optage situationen, hvor tilrettelæggeren orienterer den medvirkende. Et slags vidnesbyrd på råbånd. En anden spurgte, om det hjælper, hvis man efter den mundtlige aftale bekræfter aftalen på en mail.

Tyge Trier nikkede forsigtigt til begge dele.

»Bedre end en mundtlig aftale,« sagde han.

»Men den bedste måde at bevise noget på er at have det på skrift.«

Læs også: Afslørende journalistik med høj pistolføring og Halløj på direktionsgangen

FAKTA
Om at lave en kontrakt

Advokat Tyge Trier hverken kan eller vil udlevere en standardkontrakt mellem tilrettelægger og medvirkende. Kontrakter afhænger af programtypen, siger han. Journalister kan dog overveje at tage følgende elementer med i en kontrakt:

* Kridt banen op. Hvad skal programmet handle om? Hvor skal det bringes? Hvad er den medvirkendes rolle?
* Under optagelserne. Kan den medvirkende sige nej til at blive optaget i visse situationer? Hvis ja – under hvilke omstændigheder?
* Løbende orientering. Har den medvirkende krav på at blive orienteret løbende om ny udvikling i historien eller andet. Hvis ja – i hvilke tilfælde?
* Under redigeringen. Får den medvirkende udsendelsen til gennemsyn? Hvis ja – har hun ret til at 'klippe' scener ud. Og i hvilke tilfælde?
* Nødbremsen. Har den medvirkende ret til at trække sig helt? Hvis ja – i hvilke situationer? Betyder det, at den medvirkende kan kræve udsendelsen stoppet?

FAKTA
Om at tale med kilderne

Psykolog Ida Koch mener, at journalister via samtale kan forebygge, at kilderne springer fra undervejs eller til sidst. Hun har lavet en række 'opmærksomhedspunkter'.

 

Gode opmærksomhedspunkter for relationen mellem medvirkende og tilrettelæggere

TJEK DE MEDVIRKENDES MOTIVER FOR AT DELTAGE
– vær realistiske i dialogen
– lov ikke mere, end I kan holde – hellere mindre
– brug din viden og dit overblik til at udforske motiver

VÆR GRUNDIGE I SAMTALEN OM, HVAD EN EKSPONERING KAN BETYDE
– for netværk, arbejdsforhold, i forhold til myndigheder mv.
– for den medvirkendes fremtid
– Er alle væsentlige relationer orienteret?
– Brug din viden og dit overblik til at sætt tanker i gang

VÆR OPMÆRKSOM PÅ FORHOLDET MELLEM DIG OG DE MEDVIRKENDE
– vær åben for en dialog om relationen
– vær ærlig i forhold til relationens omfang/begrænsning

HJÆLP EN MEDVIRKENDE TIL AT FÅ PROFESSIONEL HJÆLP OM NØDVENDIGT
– vær tilgængelig under og efter optagelsen
– vær tilgængelig omkring sendedatoen

INVITER TIL SNAK OM BETÆNKELIGHEDER
– tag alle betænkeligheder alvorligt
– gå i dialog så tidligt som muligt, dersom stå-af-tendenser viser sig
– indgå i forhandling omkring grunde til at stå af
– lad den medvirkende se produktet undervejs – juster evt.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN MEDVIRKENDES GRÆNSER
– vær respektfuld og imødekommende
– giv tid
– klip ud – udelad – vær forhandlingsberedt

VIS ALDRIG FLERE PERSONIDENTIFICERBARE FORHOLD END STRENGT NØDVENDIGT

VÆR ALDRIG TRUENDE ELLER MORALISERENDE

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen