Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:02 03.05.2022 Anna Sol Jørgensen

Advokat bliver formand for Medierådet for Børn og Unge

Advokat Miriam Michaelsen er blevet valgt som ny formand for Medierådet for Børn og Unge.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Miriam Michaelsen har blandt andet repræsenteret unge i sager om digitale krænkelser, blandt andet i sager hvor kvinder ufrivilligt har fået delt nøgenbilleder af sig selv på nettet og på sociale medier. Hun er også formand for foreningen Digitalt Ansvar.

Medierådet for Børn og Unge rådgiver blandt andet om børn og unges trivsel, tryghed og rettigheder på sociale medier.

”Jeg er glad for, at Miriam Michaelsen har sagt ja til at bidrage med sin ekspertise på området, så vi i endnu højere grad kan gøre det mere sikkert for børn og unge at færdes på nettet. Samtidig vil jeg gerne takke Stine Liv Johansen for indsatsen som formand, hvor hun blandt andet har været med til at udbrede aldersvurdering til tv-programmer,” siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder